NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I Paris spurgte de franske journalister Robert Schuman hvor dette spring ud i det ukendte ville lande. »Det ved jeg ikke«, svarede Schuman. »Men der bliver ikke flere krige mellem Tyskland og Frankrig«.
I Bonn spurgte de tyske journalister Konrad Adenauer hvor meget dette projekt ville koste. »Det ved jeg ikke«, svarede Adenauer. »Men der bliver ikke flere krige mellem Tyskland og Frankrig«.
Enigheden og den fælles vision blot fem år efter afslutningen af 2. Verdenskrig blev understøttet af det personlige venskab mellem de to statsledere. Adenauer og Schuman havde været venner lige siden de mødte hinanden som studerende i Bonn i årene før 1. Verdenskrig.
Konrad Adenauer har om Robert Schuman udtalt at han var »en helgen i jakkesæt«. Mellem krigene havde de tilhørt en kreds af romersk-katolske intellektuelle som forudså truslen fra Hitlers nationalsocialisme og opfordrede til »forebyggende modstand« mod nazi-ideologien.
Robert Schumans livshistorie blev bestemt af den kendsgerning at han levede i et af Europas brændpunkter – grænselandet Alsace-Lorraine-Moselle som skiftevis hørte under Frankrig og Tyskland alt efter hvordan krigslykken vendte i den tysk-franske krig og de to verdenskrige.
Schuman arbejdede før 1. Verdenskrig som advokat i Lorraine. Fra 1919, dvs. efter Alsace-Lorraine igen var blevet en del af Frankrig, var han deputeret fra departementet Moselle. Han deltog i Paul Reynauds krigsregering i 1940, støttede Pétain efter Frankrigs fald, men brød med denne allerede i juli 1940 pga. samarbejdspolitikken. I september blev han fængslet af tyskerne, men det lykkedes ham at flygte i 1942, hvorefter han tilsluttede sig den franske modstandsbevægelse.
MRP var et centrumparti der hældte til venstre snarere end til højre. I dag indgår partiet i Union pour la Démocratie Francaise (UDF).
Efter krigen var Schuman deputeret frem til 1962. Han var finansminister under Bidault i 1946 og regeringsleder 1947-48. I denne periode stod han for en inflationsdæmpende politik og en hård kurs over for de store strejker, som blev ledet af den stærke kommunistiske del af fagbevægelsen. Som udenrigsminister 1948-53 arbejdede Schuman ihærdigt for fransk-tysk forsoning og europæisk integration.
Schuman tegnede efter 2. Verdenskrig sammen med den tyske forbundskansler Konrad Adenauer og den italienske regeringschef Alcide de Gasperi det åndelige og idémæssige grundlag for det europæiske samarbejde der førte til EU.
Inden for den katolske kirke er en saligkåring første skridt hen imod en helgenkåring. Komiteen mener at Robert Schuman er et forbillede for kristne om at bringe Jesu Kristi budskab til syne i politik og i samfundet.
Hans fortjeneste var at være talsmand for tanken om et forenet Europa i en tid hvor der i mange europæiske stater kun var begrænset forståelse for andet end nationale visioner. Han gik ind for et fredeligt Europa på et kristent værdigrundlag. Sådan argumenterer komiteen der bliver bakket op af en så prominent person som den franske præsident Jacques Chirac.
Saligkåringsprocessen er dog indtil videre strandet på at man ikke har kunnet påvise at der har fundet et mirakel sted på Robert Schumans forbøn. For at kunne anerkendes som salig af den katolske kirke er et sådant mirakel en nødvendighed.