En speget sag i Parma

EU's fødevaremyndighed skal undersøge om fødevarer og ingredienser er sikre. Det lyder enkelt, men hvem kan og skal afgøre, hvor sikre vi vil være?
Af Kenneth Haar
31. marts 2007

Hvis Kommissionens forslag til fælles godkendelsesordning for enzymer, aroma- og tilsætningsstoffer bliver godkendt, bliver Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA) styrket. For første gang får institutionen ansvar for risikovurdering af enzymer i fødevarer. Autoriteten skal ganske vist ikke selv tage beslutninger om godkendelse og »risikostyring«, så det lyder ukontroversielt. Det meste af EFSA's arbejde foregår da også konfliktfrit, men der har været vigtige episoder som tyder på, at der snildt kan gå politik i risikovurdering.

Led i ny fødevarestrategi

EFSA's hovedsæde blev åbnet i den italienske by Parma i 2002 som et barn af en omfattende plan for en EU-fødevarepolitik der blev lanceret af Kommissionen i 2001. Visionen var at en fælles videnskabelig risikovurdering kunne rydde uenigheder mellem medlemslandene af vejen.

En bestyrelse, udpeget af Rådet ud fra en liste skrevet af Kommissionen, fik mandat til at fastlægge en stor del af institutionens arbejdsprogram, og til at udpege medlemmerne af de videnskabelige paneler som udfører risikovurderingerne.

Men EFSA kom faktisk hurtigt under beskydning fra miljø- og forbrugerorganisationer på grund af sammensætningen af bestyrelsen, der har en slagside til fordel for erhvervslivet. I dag tæller bestyrelsen f.eks. seks repræsentanter for store spillere i erhvervslivet ud af en bestyrelse på 14.

Sikre GMO'er

Også sammensætningen af de videnskabelige paneler er kommet i politisk uvejr. Særligt panelet om genmodificerede fødevarer (GMO), som i løbet af det første år skrev 14 rapporter om GMO'er, der næsten alle var positive, og ifølge mange iagttagere også videnskabeligt problematiske. I den forbindelse protesterede miljøorganisationen Friends of the Earth over at flere i panelet havde direkte forbindelser til den bioteknologiske industri, og derfor var inhabile.

At denne skepsis over for EFSA's rapporter har rakt langt ud over miljøorganisatio€nerne, kunne ses i den politiske behandling af GMO-sagerne: Mange medlemslande stemte imod GMO'er på trods af EFSA's råd. Episoder af den art fik i april 2006 Kommissionen til at vedtage en henstilling til EFSA om at argumentere grundigere, og om at lytte mere til medlemslandenes indvendinger - hvis Kommissionen finder det berettiget.

Sikkerhed er mange ting

Kommissionen har med EFSA fået øget sin indflydelse på EU's fødevarepolitik. Kommissionen kan bestille opgaver hos EFSA, og kan lade være. Og det er kun Kommissionen selv der har bemyndigelse til at bede om yderligere oplysninger, hvis EFSA's vurdering ikke er tilstrækkelig i det nye forslag til fælles godkendelsesprocedure for enzymer, aroma- og tilsætningsstoffer.

Dermed er det ikke sagt, at Kommissionen altid tager EFSA's vurderinger for pålydende. De danske regler for fødevarers indhold af transfedtsyrer er således på linje med en risikovurdering fra EFSA. Alligevel har Kommissionen truet med en sag ved EF-domstolen mod Danmark for brud på reglerne for det indre marked på fødevareområdet, og har altså ignoreret EFSA. Og selvom Kommissionen har sat sagen i bero, er det endnu et vidnesbyrd om, at sikkerhed kan være mange ting, og at forskellige konklusioner kan nås på samme baggrund.