ARTIKLER


Erhvervsfolk i Uganda: Markedsadgang er ikke nok

Med bekymring og spænding holder erhvervslivet og civilsamfundet i Uganda et vågent øje på landets forhandlingsdelegation, efterhånden som deadline for en ny handelsaftale nærmer sig.
Af Carolyne Nakazibwe og Jeff Mbanga
21. september 2007

Forhandlingerne om en økonomisk partnerskabsaftale (EPA) går trægt og er allerede langt efter tidsplanen som sætter fristen for en færdig aftale senest 31. december 2007. Samtidig lyder kritikken fra flere sider at de kommende handelsaftaler vil påvirke Ugandas økonomi negativt.

Årsagen er bl.a. en frygt for at udenlandske varer vil blive solgt til dumpingpriser og dermed udkonkurrere Ugandas egen industri.

Reglerne i Verdenshandelsorganisationen WTO siger at alle lande skal have de samme handelsvilkår. Hvis EPA-aftalerne bliver afsluttet inden den 31. december, forventes det at Uganda åbner en del af sit hjemmemarked for EU-varer fra 2018.

En analyse fra tænketanken African Centre for Trade And Development når frem til at Uganda vil miste 184 mia. ugandesiske shillings i 2018, 340 mia. i 2022, og 388 mia. i 2038, fordi der ikke bliver lagt afgift på importvarer. Det svarer til hhv. 0,6, 1,1 og 1,25 mia. kroner. Embedsmænd fra EU afviser imidlertid at regnestykket holder.

Elendig infrastruktur

Ugandesiske eksportører peger på at landets elendige infrastruktur lægger en afgørende bremse på eksportmulighederne. Efter deres mening er det nødvendigt med penge til at løse disse problemer, ikke mindst den ustabile energiforsyning. Ellers vil en EPA-aftale ikke være til nogen fordel. Eksportørerne kræver også hjælp med nye eksportregler og standardiseringsbestemmelser.

John Ssempebwa, handelschef i Private Sector Foundation og medlem af Ugandas forhandlingsdelegation siger at EU må hjælpe med at få løst disse infrastrukturproblemer, før aftalen kan underskrives.

»Hvis man ser på EPA-aftalerne, er der en bestemmelse om udvikling hvor vi har peget meget klart på at aftalen må løse disse problemer med produktionen. Men får vi en privilegeret markedsadgang, og forudsat at vi får udviklingsbistand til at løse vores pro€duktionsproblemer, så giv mig bare en grund til at vi ikke skulle skrive under. Er disse to forudsætninger imidlertid ikke til stede, så er det holdningen at Uganda ikke skal skrive under,« siger han.

EU: Vær »realistisk«

Men ifølge Tom Vens fra EU-Kommissionens delegation i Uganda, er man nødt til være »realistisk« i sine krav om flere EU-midler. Han påpeger at EU allerede giver støtte til Uganda gennem den Økonomiske Udviklingsfond (EDF) som burde løse de problemer man har med produktion og infrastruktur.

Det niende EDF-program fra 2002 til 2007 var således på 1,8 mia. kr. Men kun en del af beløbet kom til udbetaling, ifølge EU fordi flere ansøgninger og tilbud ikke ankom rettidigt.

Ugandas regering forhandler i øjeblikket det 10. EDF-program som forventes at blive på 2,6 mia. kr. Aftalen forventes af komme på plads i starten af 2008. Penge fra EDF kommer kun til udbetaling på anmodning fra regeringen som også har retten til at afgøre hvilke projekter der skal støttes.

Europæiske markeder sætter prisen

Gordon Wavammunno, en af Ugandas føren€de blomstereksportører, siger at eksportørerne har brug for en støttefond med nem adgang hvor man ikke skal være afhængig af regeringens prioriteringer. Efter hans mening vil »hverken de nuværende regler eller den nye EPA-aftale fungere, med mindre der afsættes flere penge til eksportørerne«.

Wavammunno ser heller ingen tegn på at en ny handelsaftale vil ændre på den kendsgerning at når en eksportør fra et fattigt land bliver ramt af naturkatastrofer, hviler omkostningerne udelukkende på egne skuldre.

Wavammunnos Victoria Flowers blev ødelagt af en storm i marts 2006, men fik ingen hjælp fra hverken regeringen eller handelsaftaler.

»Jeg var nødt til at låne 1,8 mill. dollars (næsten 10 mill. kr.) for at genopbygge virksomheden,« siger han.

Og indtægterne er ikke strømmet ind i det tempo som de burde. Han er utilfreds med at prisen på blomster fra Victoria Flowers sættes på markedet i Holland og andre steder i Europa, og han kan ikke se at EPA-aftalen vil ændre på dette faktum.

Victoria Flowers eksporterer syv forskellige slags roser til Holland tre gange om ugen for 75 øre pr. blomst. Firmaet sender 1 million blomster afsted om måneden og når i december i nærheden af 2 millioner.

»Vi sælger dem højst til 1 krone pr. stk., men køberen sælger dem videre for 3,75 kroner. Vi dyrker blomsterne, men tjener kun peanuts,« siger han.

Regeringen advarer

Sam Nahamya, Ugandas industri- og handelsminister, mener at EPA-aftalen vil være den bedste løsning til fremme af Ugandas eksport. I et statement på ministeriets hjemmeside forklarer han at Ugandas eksportører risikerer en mindre fortjeneste hvis ikke aftalen bliver underskrevet.

I erklæringen advarer Nahamya: »Hvis ikke vi sikrer den nuværende handelsordning, vil fiskeeksporten, som i øjeblikket ikke bliver pålagt afgifter ved eksport til EU, blive pålagt en afgift på hhv. 16 og 7,5 procent (...). Blomstereksporten, som ikke er pålagt afgifter ved eksport til EU, vil skulle betale en afgift på 8,5 procent. Konsekvensen er at vi vil udsætte vores spæde private sektor for konkurrence fra lande som Kina, Indien og Brasilien på EU's markeder.«

Skrappe krav

Men der er også stemmer i det civile samfund som argumenterer med at selv om Uganda nyder godt af toldfri adgang til EU's marked, så vil de skrappe regler gøre det svært for eksportørerne. Reglerne fastlægger en række standarder som eksportlande skal opfylde før de må sælge deres varer på EU's markeder.

Disse regler ramte især Uganda hårdt i slutningen af 1990'erne da landets fiskeeksport nåede et lavpunkt fordi en stor del af eksporten blev afvist af EU pga. en koleraepidemi i Uganda.

Dertil kommer de såkaldte oprindelsesregler som sætter en grænse for hvor meget af varens værdi der skal stamme fra det eksporterende land.

Ifølge Elly Twineyo, leder af African Centre for Trade and Development, er reglerne om oprindelse et redskab som skal gøre det vanskeligt for mindre udviklede lande at få adgang til det europæiske marked.

»Reglerne om oprindelse er en handelshindring og er en af de måder hvorpå de udviklede lande påtvinger de mindre udviklede lande unfair handelsbetingelser,« siger han.

Ugandas eksport til EU havde i 2005 en værdi af 1,4 mia. kroner. Det svarer til 35,8 procent af landets eksport og EU er dermed fortsat Ugandas vigtigste eksportmarked. n

Splittet forhandlergruppe

Uganda forhandler handelsaftaler med EU sammen med 15 andre lande i den øst- og sydafrikanske blok (ESA). Men der er opstået ballade internt i gruppen fordi landene ikke har ensartede interesser.

En kilde tæt på forhandlingsdelegationen oplyser at Uganda sammen med flere andre lande planlægger at bryde ud af ESA-gruppen og danne deres egen forhandlingsgruppe. Problemet i ESA-gruppen er, at forhandlerne fra lande som f.eks. Mauritius og Seychellerne ikke bekymrer sig om problemerne for de mindre udviklede lande som Uganda.

»Mange af disse fyre (embedsmænd fra de udviklede lande) kommer kun for at more sig,« siger kilden.

Han tilføjer at forhandlinger sammen med de østafrikanske lande Kenya, Tanzania, Burundi og Rwanda vil give mulighed for at forsvare de samme interesser eftersom de befinder sig på nogenlunde samme udviklingsniveau.