NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Spis mest – spis mindre – spis mindst. Danske forbrugere vil for fremtiden møde et af disse ernæringsmærker når de køber ind til aftensmaden. Forudsat af butikkerne sætter mærkerne på. Ordningen vil nemlig blive frivillig og hverken producenterne eller detailhandelen har hidtil vist interesse for det frivillige mærke fordi det vil påføre branchen en ekstra udgift. Måske også fordi det vil forringe salget af den mad som man bør spise mindre eller mindst af.
Blandt de politiske partier er der derimod bred enighed: Et ernæringsmærke vil være en rigtig god idé fordi det kan bidrage til bedre folkesundhed. Derfor foreslår et flertal nu at gøre mærkningen obligatorisk når det ikke kan lade sig gøre ad frivillighedens vej.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forbrugerministeren til rygter om at regeringen vil nægte at gennemføre forslaget hvis det vedtages. Angiveligt skulle ministeren henholde sig til, at det ville være i strid med ministeransvarlighedsloven, dvs. en forbrydelse mod EU-retten, at gennemføre en obligatorisk mærkningsordning.
»Vi står med et galopperende fedmeproblem i dette land, hvor to ud af fem børn er overvægtige, og jeg synes ærligt talt at regeringen skulle tage det mere seriøst i stedet for at gemme sig bag EU,« siger den socialdemokratiske forbrugerordfører Mette Gjerskov.
Hun mener, at regeringen kan bruge EF-traktatens artikel 30 (den såkaldte miljøgaranti), som handler om, at der kan ske en undtagelse for varernes frie bevægelighed, hvis disse er begrundet i beskyttelse af menneskers liv og sundhed.
Hun understreger desuden, at en mærkningsordning er meget lidt indgribende, i modsætning til f.eks. et forbud, og at EU generelt er positiv over for en mærkningsordning for fødevarer.
Står det fast at I stemmer for forslaget?
»Vi vil ikke lave noget der er EU-stridigt. Men nu er vi i gang med en proces, og vi har nogle rigtig gode argumenter i forhold til EU-retten. Men vi afventer en ordentlig forklaring om EU-retten fra ministeren, desuden har fødevareudvalget bedt ministeren lave en politisk sondering, for det handler også om en politisk vilje.«
Vil I stemme for et mistilidsvotum, hvis ministeren ikke vil gennemføre forslaget trods et flertal?
»Nu tager vi én ting ad gangen. Det er for tidligt at gå ind i nu,« siger Mette Gjerskov.
»Vi vil meget gerne have et ernæringsmærke, også et obligatorisk mærke på EU-plan. Men der er klare regler, som vi er nødt til at efterleve, og det kommer bag på mig at S nu pludselig tilsidesætter alt hvad de hidtil har stået for.«
»Nu afventer vi et juridisk notat, så vil det vise sig om der er en mulighed, men indtil videre siger alle rådgivere at det er der ikke,« siger Inger Støjberg.
Morten Messerschmidt, EU-ordfører fra Dansk Folkeparti, mener at diskussionen om fejlernæring og fedmeproblemer skal tages nu i stedet for at vente på Kommissionen.
Så I støtter forslaget, også selv om det er i strid med EU-reglerne?
»Når man hører på ja-partierne, er det ligesom historien om hvad fatter gør er altid det rigtige. Nu er det bare EU, der gør det rigtige. Virkeligheden er at man ikke kan spå om den slags ting, men jeg mener at hensynet til forbrugeren må stå over hensynet til EU. Hvis ministeren skulle være så uklog at sidde et flertal overhørig, må flertallet selv lave det lovforslag, som vi ellers kunne pålægge regeringen at lave«, fastslår Messerschmidt.
Så I vil gå hele vejen for at få det her vedtaget?
Jeg håber vi kan mødes, men hvis ministeren insisterer på at være modvillig, så må vi lave vores eget lovforslag.
»Vores udgangspunkt er at vi skal indføre det fordi det er en god ide. Man skal ikke tage hensyn til EU. Så må dem der mener at man skal bruge EU til at forhindre forbedringer, gøre det,« siger fødevareordfører Per Clausen.
Men Enhedslisten mener vel at EU vil blokere for forslaget?
»Vi har også den holdning at det skal man ikke acceptere. Så må vi se hvad der sker.
Koste hvad det vil?
»Det kan jo ikke koste andet end at EU tvin-ger os til at ændre reglerne,« fastslår Per Clausen.
»Så skulle man hævde, at hvis varerne ikke har et ernæringsmærke, så udgør de en sundhedsrisiko. Og regeringens opfattelse er, at det kan man ikke argumentere for,« siger fuldmægtig Lars Korsholm i Forbrugerministeriet.
Ifølge Morten Broberg, lektor i EU-ret ved Københavns Universitet, er sagen ikke så klokkeklar endda. Uden at tage stilling til det konkrete forslag siger han:
»Der kan ikke være tvivl om at et obligatorisk mærke vil være en handelshindring. Formålet med mærket er at forbedre folkesundheden, hvilket er et lovligt formål i EU-retten. Men det afgørende spørgsmål er, om der er proportionalitet mellem det middel du bruger, og det formål du forfølger. Der skal ske en konkret vurdering af, hvor stor handelshindringen er, sammenholdt med hvor stor den positive virkning for – i dette tilfælde sundheden – vil være.«