Et indre våbenmarked på vej

Fælles forskning og liberalisering af handel skal styrke den europæiske våbenindustri i konkurrencen med USA og øge EU’s militære kapacitet. Danmark er udenfor.
Af Kenneth Haar
13. juni 2007

»Vi kan ikke længere, udelukkende på nationalt plan, afgøre hvilket udstyr der er brug for, og dernæst gennemføre separate nationale forskningsprogrammer og ordninger for indgåelse af kontrakter,« sagde EU’s udenrigspolitiske koordinator Javier Solana efter vedtagelsen den 14. maj af en ny investeringspulje som skal styrke den europæiske forskning i nye våben.

Anledningen var en glædelig begivenhed for Solana. På mødet havde forsvarsministrene fra 19 medlemslande skrevet under på det dokument som officielt lancerer den første fælles investeringspulje til våbenudvikling. Endnu et skridt var dermed taget på vejen mod en fælles europæisk indsats for at styrke våbenindustrien og EU’s militære kapacitet.

Danmark udenfor

Solana fik kun underskrifter fra 19 af de 27 EU-lande (samt Norge). Danmark, som ellers har en våbenindustri i fremgang, står udenfor initiativet på grund af forsvars-forbeholdet. Derfor har Danmark slet ikke plads i Det Europæiske Forsvarsagentur og er ikke en del af agenturets indsats for en styrket våbenindustri og øget forskning i nye våben og andet forsvarsmateriel.

Heller ikke Bulgarien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta og Rumænien bidrager til den nye pulje, og det samme gælder Storbritannien som længe været skeptisk. Her har man nok i sine egne nationale ordninger.

Disse nationale ordninger, som ifølge Solana ikke er »økonomisk bæredygtige«, er netop sagens kerne. Mange medlemslande har et tæt samarbejde med nationale virksomheder om våbenkøb og våbenudvikling, og det kan føre til knaphed på kapital til de store investeringer. Puljen skal sikre »nye finansielle og intellektuelle ressourcer« til udvikling af forsvarsmateriel.

Et indre marked for våben

Et af de andre tiltag, som har været under-vejs i flere år, går ud på at liberalisere markedet. Formelt er våben nemlig undtaget for reglerne for det indre marked, og omtrent halvdelen af medlemslandenes indkøb foretages uden om reglerne for det indre marked. Alligevel er et »europæisk marked for forsvarsudstyr« ifølge Forsvarsagenturet godt på vej. Især fordi kontrakter mellem regeringerne og erhvervslivet oftere foretages i nye systemer for åben licitation som agenturet har skabt.

I øjeblikket er kontrakter for 75 milliarder kroner udbudt i dette system. Og med den vedtagne strategi er de næste skridtudstukket, herunder at lægge handelen medserviceydelser og med flere våbendele ind under reglerne for det indre marked, så transaktioner over grænserne kan få mere fart.

EU vil matche USA

Motivet for arbejdet med forbedring af våbenteknologi er ikke rent militært, men også økonomisk. Våbenindustrien ses som »en værdifuld økonomisk ressource, en stor kilde til arbejdspladser, til eksport og teknologiske fremskridt – som gør sit til at bevare den folkelige opbakning til forsvaret«. For tiden er det mest eksporten der optager landene bag Forsvarsagenturet. Man bekymrer sig om »problemer med adgang til USA’s marked for forsvarsmateriel, og med etablering af en afbalanceret udveksling af teknologi over Atlanten«.

For at undgå at de europæiske våbenproducenter reduceres til »nicheproducenter« og underleverandører til amerikanske våben-producenter, er det nødvendigt med en række »modforanstaltninger«, skrev agenturet i oktober 2006. Modforanstaltninger som nu tager form med den nye investeringspulje og skabelsen af et indre marked for våben.

EU’s første våbenpulje

Det Europæiske Forsvarsagentur har afsat ca. 400 millioner kroner i sin første fællesinvesteringspulje til våbenudvikling. Beløbet ligger ud over det fælles EU-budget og rammeprogrammet FP7 (omtalt i artiklen Våbenlobby på arbejde). I forhold til medlemslandenes forsvarsudgifter er der tale om et nærmest symbolsk beløb. Sammenlagt er forsvarsbudgettet i de 27 EU-medlemslande på cirka 1.850 milliarder kroner, heraf går cirka 370 milliarder kroner til forskning og udvikling.

Den nye pulje skal gøre det muligt at »bruge flere penge, på en bedre måde, og bruge flere penge sammen på forskning og ny forsvarsteknologi«. Puljen skal ses i sammenhæng med en række andre initiativer der skal styrke den europæiske forsvarsindustri.

USA’s forsvarsbudget er cirka dobbelt så stort som EU’s, men USA bruger seks gange så meget på udvikling af våbenteknologi.

Det danske forsvarsforbehold

Danmark deltager ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner inden for EU, som har indvirkning på forsvarsområdet. Det skyldes at forsvarspolitik er et af de forbehold som Danmark fik over for Maastricht-traktaten i 1993. Forbeholdet betyder at Danmark ikke kan deltage i vedtagelsen og gennemførelsen af EU-ledede militære krisestyringsoperationer. Danmark kan dog godt deltage i drøftelserne.

Kritikere af forsvarsforbeholdet siger at det skal ophæves fordi det forhindrer Danmark i at deltage i fredsskabende og fredsbevarende indsatser. I stedet for at ophæve forbeholdet har det også været foreslået at ændre forbeholdet, så det bliver muligt for Danmark at deltage i f.eks. minerydning og fredsbevarende opgaver under EU-kommando. Modargumentet er at Danmark i stedet kan deltage i humanitære og fredsbevarende aktioner uden om EU, og at forsvarsforbeholdet skal bevares, fordi det er med til at sikre at det danske fredsarbejde først og fremmest går gennem FN.