ARTIKLER


EU’s løfter med fly kunne ikke holde

EU har lovet flypassagerer erstatning for forsinkelser. Men det holder ikke. Erstatningen gives kun, når folk ikke kan komme med, fordi der er overbooket
Af Sven Skovmand
27. januar 2007

EU vil gerne give indtryk af at man gør en masse for borgerne i medlemslandene. Men somme tider kommer man til at love for meget, oplyser Jyllands-Posten 16.1.2007.

Det er et antal flypassagerer blevet klar over.

I pjecer og på plakater havde de fået at vide at EU sikrede dem erstatning, hvis deres fly var stærkt forsinket eller måtte aflyses.

Men den erstatning kan de ikke få. Det har EU’s ombudsmand, Nikiforos Damandouros fastslået, efter en række fly-selskaber har klaget til ham.

Passagererne har kun krav på erstatning, hvis de har en gyldig billet og ikke kan komme med flyet, fordi selskabet har overbooket – altså ladet for mange passagerer komme med.