ARTIKLER


Fischer Boels tanker om fremtidens landbrug

Mariann Fischer Boel vil skære ned på landbrugsstøtten – dog først for alvor i 2013.
Af SVen Skovmand
11. januar 2007

I et interview med Financial Times 30.12.2006 bebuder landbrugskommissær Mariann Fischer Boel at en lang række af de nuværende tilskudsordninger vil bortfalde i de kommende år. Hun har allerede foreslået en afskaffelse af EU’s pligt til at opkøbe overskuddet af produktionen af majs, og i løbet af 2007 vil hun foreslå at man afskaffer den tilsvarende støtte for frugt, grøntsager og vin. Også mælkekvoterne skal afskaffes – dog først i 2015.