Forfatningens ukendte vandbærere

Nepaleseren Tenzing Norgay og den danske embedsmand Erik Vilstrup Lorenzen har noget til fælles: De er begge to sherpas, om end på forskellige måder.
Af Staffan Dahllöf
11. februar 2007

I visse kredse er Tenzin Norgay verdensberømt. Det var ham som bar oppakningen da han og Edmund Hillary som de første mennesker i verden besteg Mount Everest i Himalaya i 1953.

Men »sherpa« er ikke kun betegnelse på nepalesiske bjergbestigningsguider og bærere. På engelsk bliver ordet sherpa også brugt som betegnelse på en som forbereder og arrangerer politiske topmøder.

Sådan bliver begrebet også brugt i G8-samarbejdet og i EU's institutioner.

Det er i den forstand, som kommitteret i Statsministeriet, Erik Vilstrup Lorenzen, er statsminister Anders Foghs Rasmussens sherpa, eller »focal point«, for nu at citere det ord som EU-formand og forbundskansler Angela Merkel foretrækker.

Ukendte bærere

Lorentzen er sammen med kollegaen Michael Zilmer-Johns fra Udenrigsministeriet, udnævnt til at være statsministerens repræsentanter i forhandlingerne om 50-årsdagen for Rom-traktaten den 25. marts, og hvordan man derefter skal finde en løsning på den afviste forfatning.

Ifølge uofficielle lister over de udnævnte sherpaer, er der ikke mange som vil være kendte i den brede offentlighed. Undtagelsen er dog den tjekkiske sherpa, Jan Zahradil, medlem af EU-parlamentet for det EU-kritiske borgerlige parti ODS.

Hvornår de udnævnte sherpaer vil blive afløst af deres politiske herrer, vides ikke endnu.

Men når, eller hvis der foreligger en ny opskrift på EU's fremtidige organisering, så vil det være med regeringscheferne ved forhandlingsbordet, ligesom erobringen af Mount Everest for de fleste vil være mere forbundet navnet med Hillary snarere end med navnet Norgay.

Her er de ukendte EU-forhandlere:

Belgien: Xavier Demoulin, og Chris Hoornaert

Bulgarien: Filip Bokov og Valentin Radomirski

Cypern: Marios Lyssiotis

Danmark: Erik Vilstrup Lorenzen og Michael Zilmer-Johns

Estland: Gert Antsu og Kaja Tael

Finland: Jukka Salovaara, Helena Tuuri og Kare Halonen

Frankrig: Laurent Vigier og Catherine Colonna

Grækenland: Konstantinos Bitsios og Thrassyvoulos Stamatopoulos Holland: Jan Versteeg og Ian de Jong

Irland: Dan Mulhall og Eoin O'Leary

Italien: Renato Ruggiero og Stefano Sannino

Kommissionen: Joao Vale de Almeida, (chef for formand Barrosos kabinet)

og Christian Leffler, (chef for Margot Wallstrˆms kabinet).

Letland: Normunds Popens, og Peteris Ustubs

Luxembourg: Arlette Conzemius og Sandra Thein

Parlamentet: Klaus Welle, (chef for formand Pötterings kabinet) og

Jose Luis Pacheco (sekretariatet for konstitutionsudvalget)

Polen: Marek Cichocki, og Ewa Osniecka-Tamecka

Portugal: Manuel Lobo Antunes og Nuno Brito

Rumænien: Calin Fabian og Adrian Vierita

Slovakiet: Pavol Hamzik og Olga Algayerova

Slovenien: Janez Lenarcic,

Spanien: Alberto Navarro og Carles Casajuana

Storbritannien: Kim Darroch og Nicola Brewer

Sverige: Nicola Clase og Thorbjörn Haak

Tjekkiet: Jan Zahradil, ODS MEP og Jiri Sedivy

Tyskland: Reinhard Silberberg, kanslerskontoret (CDU) og Uwe

Corsepius, udenrigsministeriet (SPD) – sammenkallende.

Østrig: Bernhard Wrabetz, og Alfred Oberreither.

Listen er hverken officiel eller komplet, men udarbejdet af Jan Streifert, formand for unge europaføderalister. Den opdateres løbende på www.jan-seifert.eu