NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Nogle synes det er vældig smart: Tænk, hvis man kan spise rugbrød og samtidig gøre lidt for sit forhøjede kolesteroltal. Tænk, hvis man kan have bare lidt god samvittighed ved vingummibamser til børnene, hvis de i et og samme hug også får en halv vitaminpille ud af det. Eller hvad med lidt ekstra vitamin i marmeladen og et jerntilskud sammen med cornflakesene – eller endda lidt potensfremmende middel i dåsemajsen?
Det vil være at slå to fluer med et smæk og være vældig praktisk. Det synes man faktisk i nogle lande, f.eks. Japan, USA og Storbritannien. Herhjemme har holdningen dog været en hel anden. Mad er mad og medicin er medicin, og det skal holdes hver for sig.
Men der er gået skår i porcelænet.
EU-kommissionen anser det først og fremmest for at være et marked, og derfor skal der også være et frit marked hvor de samme varer skal kunne sælges i alle EU-lande.
Et af de nyeste initiativer fra EU er forordningen om tilsætning af vitaminer og mineraler og enkelte andre stoffer til fødevarer, samt en forordning om tilladelse til at »anprise« – det vil sige reklamere med den berigede vares sundhedsfremmende effekt. De to forslag blev fremsat af Kommissionen i 2003.
Forbrugerrådet skrev til Kommissionen at man »sjældent har set et mere ensidigt, ukritisk, forskønnende, industrivenligt – og vildledende – billede end det, Kommissionen tegner af de muligheder, som tilsætning af vitaminer og mineraler og andre stoffer til fødevarer giver«.
Efter flere års forhandlinger mellem Ministerråd, Kommission og Parlament i EU, skulle EU-Parlamentet stemme om et færdigt kompromis den 16. maj 2006. Det blev et stort ja til både berigede fødevarer og til deres opreklamering.
For forslaget om berigede fødevarer stemte Venstre, Det Radikale Venstre, Konservative Socialdemokraterne. Imod stemte JuniBevægelsen og SF, mens Dansk Folkeparti undlod at stemme.
For forslaget om at tillade opreklamering fordelte holdningen fra de danske EU-politikere sig således:
Konservative og Det Radikale Venstre stemte for. Imod stemte Venstre, JuniBevægelsen og SF. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti undlod at stemme.
Senere blev de to nye forordninger endeligt vedtaget af EU-ministrene. Det skete den 12. oktober 2006 – og fra den 1. juli 2007 bliver de automatisk gældende lov her i landet. u
En dansk importør, Kim Hansen, fik i slutningen af 1990ëerne den idé at disse østrigske sodavand da også måtte kunne sælges i Danmark. Han gik i gang med det, og der kom en udmærket forretning ud af det. Indtil de danske myndigheder sagde stop. Sodavandene var ulovlige efter danske regler, og den trafik med import og salg i Danmark måtte stoppe øjeblikkeligt.
Men har vi ikke et indre marked i EU? Og hvorfor er der så forskellige regler? Lød modspørgsmålene til de danske myndigheder.
Importøren af energidrikkene klagede til EU og lagde sag an ved EU-domstolen imod de danske myndigheders strenge praksis med at godkende den slags berigede fødevarer.
Danmark tabte med et brag.
Indtil da havde Danmark kun tilladt berigelse af fødevarer hvis man mente at befolkningen havde et ernæringsmæssigt behov for det. For eksempel har man fundet ud af at danskerne manglede stoffet jod, og at det formentlig var årsagen til at danske kvinder var ofre for sygdommen struma i langt højere grad end kvinder i de omkringliggende lande. Derfor besluttede man at tilsætte jod i salt til brug i både husholdninger og industrien, fordi salt er en vare som alle spiser, og dermed ville vi alle få øget vores indtagelse af jod.
Med dommen afgjorde EU-Domstolen at de danske myndigheder skal gøre det modsatte: Altid give tilladelse, medmindre der ligefrem foreligger en sundhedsmæssig risiko.
Den 1. juli 2007 træder nye regler i kraft, som erstatter den danske praksis med harmoniserede EU-regler. I løbet af to år herefter skal der fastsættes fælles maksimumsgrænser for, hvor store mængder af de forskellige stoffer som må tilsættes til hvilke fødevarer. Når alle disse maksimumsgrænser er vedtaget, vil det være slut med den danske godkendelsesordning. u
1. Det bliver sværere at rådgive folk om den rette ernæring. En heftig markedsføring af berigede produkter som vingummibamser, læskedrikke, snacks, søde morgenmadsprodukter eller slik vil overdøve rådgivningen om de sunde kostvalg. Det vil underminere den uvildige og offentlige ernæringsoplysning i Danmark.
2. Folk kommer til at fokusere forkert i deres kostvalg, fordi de tror, det er sundt, og det kan få negativ konsekvens for folkesundheden og hindre den udvikling, hvor man forsøger at bedre befolkningens kostvaner. Forvirringen kan, ifølge eksperterne, fremme den udvikling hvor befolkningerne ikke lider af vitaminmangel, men af overvægt og livsstilssygdomme på grund af et for højt indtag af usunde fødevareprodukter.
3. Ifølge EU har jern fra morgenmadsprodukter afløst kød som den væsentligste kilde til jern i småbørnskost i Storbritannien. Det er et problem, da der er meget dårlig dokumentation for at jern tilsat kornprodukter kan optages af kroppen.
4. Der findes i det hele taget ikke nogen international dokumentation for at den tilfældige vitaminberigelse har nogen værdi som ernæringsstrategi.
5. Et tilfældigt og for højt tilskud af vitaminer kan ifølge Fødevaredirektoratet føre til overdosis der kan udløse bivirkninger og i særlige tilfælde være farlige.
6. Der findes nye stort anlagte internationale undersøgelser af virkningen af tilsatte vitaminstoffer. De måtte imidlertid standses, fordi man opdagede at de tilsætninger, man anså for sundhedsfremmende, havde meget negative effekter som lungekræft og hjerneblødninger.
kilde: www.forbrugerraadet.dk