ARTIKLER


Højt spil om Lyn-forfatning

Bestræbelserne på at give EU en ny forfatning, som ikke kræver folkeafstemning, kan ende som en soap-opera. Problemet er, at man ikke respekterer vælgerne.
Af Erling Böttcher
21. februar 2007

Som forventet blev det ved topmødet klart at EU-toppen nu kaster sig ud i en heroisk redningsmanøvre for EU-forfatningen. Borte er alle overvejelser om tænkepause, plan D, inddragelse af borgerne etc. Nu skal de enkelte regeringsledere en ad gangen i audiens hos mor Europa, Angela Merkel. Der skal forhandles under fire øjne bag lukkede døre. Målet er en Lyn-forfatning, indeholdende så meget af den forkastede første udgave som muligt.

Planen er: Forarbejde i foråret 2007, regeringskonference i efteråret, vedtagelse til jul, herefter i 2008 godkendelse i de enkelte lande, og endelig et halvt år senere, i juni 2009, valg til EU-parlamentet. Til sammenligning varede processen med forfatningen fire år, mens Lyn-forfatningen skal udarbejdes på et halvt til et helt år.

Planen om en Lyn-forfatning er dog fyldt med ubekendte faktorer. Frankrig og Holland var allerede på topmødet utilfredse med mødet til januar kun for lande som har godkendt forfatningen. De tjekkiske og polske regeringsledere er alt andet end begejstrede.

Planen forudsætter også at den franske præsidentkandidat Nicolas Sarkozy vil forlade sin idé om en mini-forfatning, og at han i det hele taget bliver præsident. Og hvad med det løfte de britiske vælgere har fået om en folkeafstemning? Skal Blairs efterfølger lægge ryg til at trække løftet tilbage?

Endelig kan man hertillands konstatere at det vil kræve meget store krumspring at undgå at få en Lyn-forfatning til folkeafstemning.

Kort sagt: Bestræbelserne på at etablere en Lyn-forfatning risikerer at blive en sæbeopera som udstiller den egentlige krise i EU: At de fleste ledere ikke vil acceptere vælgernes dom over forfatningstanken, og erkende at samarbejdsmodellen fra efterkrigstiden skal erstattes af en ny model for fremtidens europæiske samarbejde.