Hvordan tager EU beslutninger?
En gennemgang af EU's beslutningsproces og de enkelte institutioners rolle
Af Kenneth Haar
9. juni 2007
De fleste har en god fornemmelse af, hvordan ny lovgivning bliver til i Folketinget. Der fremsættes et lovforslag i Folketinget, som behandles i tre omgange, og så er det vedtaget.
EU er straks sværere at skabe sig overblik over. Ifølge Folketingets EU-oplysning rummer traktaten flere end 22 måder at tage beslutninger på. Derfor kan man ikke på en enkelt side give en fuldstændig beskrivelse af beslutningsprocessen i EU.
Domstolen
EU's domstol har kompetence til at tolke traktaten. Ethvert tvivlsspørgsmål om, hvad reglerne i EU er, afgøres i sidste ende af domstolen. Gennem tiden er domstolen kommet med vidtgående tolkninger af traktaten, som ifølge eksperter har øget EU's magt. Domstolen er kommet med flere domme, der har overrasket danske politikere, også for nyligt. Læs artiklen »Domme som rystede Danmark«,
Danske politikere har svært ved at finde ud af, hvad de skal stille op over for domstolens magt. Professor Hjalte Rasmussen giver en opsang til dem. Læs artiklen »En lige højre til domstolen« og artiklen »Man kan ikke bare blæse på en domstol«.
Kommissionen
Kommissionen har eneret på at fremsætte forslag til lovgivning. Hverken Europa-Parlamentet, Ministerrådet eller medlemslandenes regeringer kan fremsætte lovforslag. Det gør Kommissionen til en meget magtfuld størrelse i EU-systemet. Kommissionen er ikke valgt, men udpeget af Ministerrådet. Kommissionens eneret på lovforslag gør det interessant, hvem der sidder i de ekspertgrupper, Kommissionen rådfører sig med, og hvem de udnævner som rådgivere. Læs artiklen »Hr. EU er vred«.
Komitéerne
Når rammerne for lovgivningen er vedtaget, får Kommissionen beføjelser til at gennemføre dem. Det gør Kommissionen ved at konsultere et embedsmandsudvalg. Denne procedure kaldes »komitéproceduren«.
Komitéproceduren er ofte kontroversiel fordi beslutningerne kan tages af embedsmænd. Kommissionen kan f.eks. godkende genetisk ændrede fødevarer, selvom det ikke kan vedtages af folkevalgte. Læs artiklen »Embedsmænd vedtager det meste«.
EU-Parlamentet
EU-Parlamentet kan ikke selv stille forslag, men kun ændringsforslag til forslag fra Kommissionen. Flere og flere beslutninger tages dog efter den fælles beslutningsprocedure, som giver parlamentet vetoret.
Mange mener, at EU-Parlamentet ikke er en rigtig demokratisk institution. Et skridt i den retning ville være, hvis parlamentet fik ret til at stille forslag. Læs artiklen »Konsensus-demokrati eller markedsdiktatur«.
Valg til EU-Parlamentet
Der afholdes valg til EU-Parlamentet hvert femte år. Parlamentet har 785 medlemmer, heraf er 14 valgt i Danmark.
Lobbyister
Der er omkring 15.000 lobbyister i Bruxelles, som søger at påvirke lovgivningen i EU. Ifølge kritikere udgør erhvervslivets lobbyister en vigtig magtfaktor og en trussel mod demokratiet i EU. Læs artiklen »Ti år mod lobbyisme«..
Ministerrådet (eller blot Rådet)
I Ministerrådet samles ministre for medlemslande. Egentlig er der tale omflere forskellige råd, f.eks. et råd for landbrug, et for det indre marked o.s.v. Rådet for statslederne hedder Det Europæiske Råd, og dets møder kaldes for topmøderne. Landene har fået tildelt et antal stemmer, når der skal træffes flertalsafgørelser. Danmark har 7 stemmer ud af i alt 345.
Stemmevægte er ikke det eneste, som afgør et lands magt i Ministerrådet. Alliancerne mellem lande er også en vigtig faktor. Se artiklerne »Nord mod syd bag lukkede døre« og »Små lande taber i det uformelle spil«.
Beslutningsgangen i rådet er under forandring. Statsministrene og deres EU-rådgivere har styrket deres indflydelse på bekostning af andre ministre og embedsmændene i Rådets arbejdsgrupper, f.eks. EU-ambassadørerne i De faste repræsentanters komité, kaldet COREPER. Læs artiklen »Unionens tiltagende Fogh-isering«.
De nationale parlamenter
De nationale parlamenter har kun indflydelse i EU gennem landets regering. I Danmark tages beslutningen om den danske holdning i princippet i Folketingets Europaudvalg. I efteråret 2006 blev Europaudvalgets møder åbne, og udvalget kom tidligere ind i beslutningsprocessen. Vi ser på hvordan det er gået. Læs artiklen »Den danske holdning for åben dør«.