NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Listen over sager om fødevarer, der dukker op i medierne, er nærmest uendelig. Vi hører om nitrit og nitrat, om vitaminslik, om salmonella, om genetisk ændret mad og meget andet. Stort set altid er der en EU-side af sagen – også selv om det ikke umiddelbart er EU som bevirker overskrifterne.
Det er f.eks. ikke længere siden end sidste år at en dansk minister blev tvunget fra sin post på grund af fødevareskandaler. Det var den danske familie- og forbrugerminister Lars Barfoed, som et flertal i Folketinget ikke længere havde tillid til. Barfoed måtte bære ansvaret for manglende kontrol af for gammelt kød, og omtrent samtidig med det rådne kød kom store salmonella-problemer for dagens lys – igen. Sidst det var oppe at vende, iværksatte Danmark en storstilet handlingsplan imod salmonella.
Men det var jo til grin, kunne alle se: Først at ofre en masse penge på at få danske fødevarer gjort fri for salmonella, for derefter at se hele indsatsen – og pengene og besværet – løbe ud i sandet, fordi der fortsat var fri import af billigere udenlandsk salmonella-inficeret kød.
Hvad må vi så, og hvad må vi ikke for EU, spurgte politikerne hinanden på Christiansborg. Må vi stoppe importen? Må vi stille de samme krav til de udenlandske fødevarer?
Spørgsmålene er, som det fremgår af Notats nummer for marts 2007, ikke endeligt besvaret. Fortsættelse følger.
Det centrale er varernes frie bevægelighed, og dermed også fødevarernes frie bevægelighed. Det fører til masser af gnidninger. Sammenstødene med Bruxelles er ikke en særlig dansk specialitet. Når man vil harmonisere noget så mangfoldigt som mad og spisevaner mellem 27 lande, går det ikke stille for sig. Franske vinavlere, polske kyllingefarmere og engelske oste-producenter har på skift raset imod Bruxelles. Dem må vi lade ligge i dette nummer, til gengæld er det vores ambition af give læserne et godt indblik i baggrunden for nogle af de danske sager som har været oppe i medierne.
EU har overtaget lovgivningen vedrørende det indre marked, og som følge deraf også hovedparten af lovgivningen om fødevarer. Vi giver et overblik over de historiske milepæle undervejs, herunder baggrunden for den særlige danske miljøgaranti-debat, og vi kaster kritisk lys på EU's magtfulde fødevaremyndighed i den italienske by Parma. Den såkaldte bekymringsindustri får ordet, og det samme gør de mere ubekymrede lobbyister fra fødevareindustrien