»Måske vil vi ikke være med«

For sværvægterne i det tyrkiske erhvervsliv er vejen hen mod EU alt. Det endelige mål er muligvis noget andet.
Af Staffan Dahllöf
5. december 2007

Et stykke ind i samtalen siger Ümit Boyner, næstformand for sammenslutningen af tyrkiske industri- og erhvervsfolk (TÜSIAD), lidt henslængt:

»Jamen, i sidste ende kan det måske være at vi ikke ønsker medlemskab af EU. Det helt afgørende er processen.«

Betyder det at den dag betingelserne for tyrkisk EU-medlemskab er på plads, er selve målet måske ikke længere relevant?

»Lige præcis! Vi kan stå i en situation hvor det ikke længere er vigtigt.«

Dette udsagn kommer ikke fra hvem som helst. TÜSIAD som nærmest modsvarer Dansk Industri, har 560 medlemmer, primært de helt store tyrkiske virksomheder og koncerner. Organisationen har i mange år bedrevet et aktivt lobbyarbejde for tyrkisk medlemskab i EU.

»Det er vi ganske stolte over, og det er noget som vi bliver ved med. Vi sørger for at Tyrkiets synspunkter bliver kendt i Bruxelles, men også i Paris, Berlin og Washington. Og nu åbner vi et kontor i Beijing,« siger Ümit Boyner som tager imod i domicilet for Boyner Holding, et finansselskab med interesser i blandt andet tekstilindustri og dagligvarehandel.

Sikre stabilitet

Her i bydelen Maslak vokser Istanbuls svar på New Yorks Wall Street frem i glas og beton. Gaderne har navne som Park Plaza og Market Plaza.

Fra vinduet på toppen af Boyners hovedkontor ser vi millionbyen Istanbuls moderne centrum tegne sig som et relief i horisonten. Derimod er byens historiske kvarter med sine basarer, sultanpalads og århundredgamle moskÈer ikke med i billedet.

Ümit Boyer har lige forklaret at TÜSIAD i det hele taget blander sig meget i den politiske debat, og at erhvervslivets EU-engagement skal ses i sin tyrkiske sammenhæng:

»Du spørger hvad vi vil tjene på et medlemskab. Men i et erhvervsmæssigt perspektiv er vi der allerede. Vi har jo en toldunion som omfatter industrivarer. Og regeringen er begyndt at omlægge landbrugsstøtten sådan at Tyrkiet skal kunne klare en åben konkurrence. Ud fra erhvervslivets helt pragmatiske interesser handler EU-engagementet om at sikre Tyrkiet stabilitet og demokrati. Det er vigtigere end alt andet«

Fra linned til mærkevarer

Denne »politiske« dagsorden for erhvervsorganisationen TÜSIAD's engagement indebærer at den konkrete tilpasning til EU's love og regler fylder mindre end de overordnede rammer.

»Der er forhandlingsområder som giver problemer. EU's miljøkrav, patentpolitikken, og krav til infrastrukturen, for eksempel. Det er områder som udfordrer både brancher i erhvervslivet og sektorer i det tyrkiske samfund,« siger Ümit Boyer, som på den anden side ikke lægger skjul på at hun selv, hendes virksomhed, organisation og nation agerer fra en stadig stærkere økonomisk platform.

Tyrkiet har haft en vækst i de seneste tre år på 6-7 procent. Inflationen er noget som skrives med et og ikke to cifre. Så sent som for syv år siden var inflationen tæt på 80 procent. Landet er verdens største producent af gødningsmidler, den største producent af radio- og fjernsynsapparater, og den fjerde største bilproducent i Europa – hvis nu altså Tyrkiet regnes med i den eftertragtede kreds.

»Hvis jeg ser på en branche jeg selv arbejder med, så var vi i tekstilindustrien vant til at se os selv som producenter af anonyme halvfabrikata. Sådan er det ikke mere. Nu er det mærkevarer som vi producerer og sælger.«

Bølgen som vil udeblive

I TÜSIAD's politiske salgsarbejde for Tyrkiets EU-interesser er der et modargument som optræder oftere end andre: at EU på et eller andet tidspunkt vil blive overskyllet af tyrkiske indvandrere.

»Der er begået fejl hvis vi ser på den tyrkiske indvandring til EU, både fra modtagerlandene, og fra Tyrkiets side. For eksempel har den tyrkiske stat betalt for at sende imamer til Tyskland og Holland. Det havde været mere gavnligt hvis man havde betalt for lærere både der og her. Men til dem som er bange for en tyrkisk masseindvandring ved et EU-medlemskab, siger vi at det kommer ikke til at ske.«

Hvorfor ikke?

»Med den økonomiske vækst vi har her, og med den bevidste satsning på uddannelse som nu finder sted, bliver udvandring mindre og mindre tillokkende. Nu falder også fødselstallene her i landet. Lad os tale mere om fakta og mindre om frygt.«

Udenom København

På den anden side er tilslutningen til EU-medlemskab i den tyrkiske befolkning faldet fra omkring 80 procent til knap 50 procent på få år. Hvorfor?

»Tyrkere er emotionelle mennesker. Man føler sig stødt af de afvisende udtalelser fra EU-politikere. Hvad end Tyrkiet gør, så bliver vi set på som uvelkomne. På den anden side har EU heller ikke prioriteret den politiske dagsorden et stykke tid, der har været så mange andre sager som har presset sig på, svarer Ümit Boyner.

Hun fortæller at delegationer fra TÜSIAD nu forbereder besøg til blandt andet Madrid, Rom, Stockholm og Warszawa for at tale Tyrkiets sag i EU med politikere og erhvervsorganisationer.

Ikke til København?

»I første omgang starter vi med de lande hvor forudsætningerne for samtaler er gode. Men hvis vi skulle tage til København, hvem synes du så vi skal tale med?«