ARTIKLER


Rådet støttede østrigsk GMO-forbud

Det blev en begmand til Monsanto og Bayer, da Kommissionen forsøgte at bruge bagdøren til ophævelse af østrigsk forbud mod GMO-majs.
Af Kenneth Haar
10. januar 2007

Kommissionen har nu for anden gang på to år tabt en sag om Østrigs forbud mod to typer genmodificeret majs. Kun Sverige, Storbritannien, Tjekkiet og Holland støttede på et møde i Ministerrådet den 18. december Kommissionens krav om ophævelse af forbuddene, mens de øvrige gav Østrig et klap på skulderen. Sidste gang Kommissionen forsøgte, var i juni 2005, hvor hele otte forslag om ophævelse af nationale forbud mod GMO'er blev stemt ned.

Andet forsøg

Nederlaget dengang kunne Kommissionen have betragtet som et signal om at stikke piben ind, men EU er under internationalt pres fra USA, der tidligere i år vandt en sag ved Verdenshandelsorganisationen (WTO) mod EU's restriktioner på GMO-området. Den dom har lagt et pres på EU, som Kommissionen tager meget alvorligt, og det var en af grundene til at Kommissionen valgte at gå videre med sagen om de østrigske forbud, ved at bede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om at vurdere de to afgrøder. Og EFSA konkluderede i marts at ingen af dem ville have skadelig virkning på hverken miljøet, eller dyr og menneskers sundhed.

Bagdøren

Det imponerede dog ikke flertallet på mødet i Ministerrådet den 18. december. De indvendte i deres vedtagelse at det såkaldte udsætningsdirektiv fra 2001 om GMO'er udstikker nogle detaljerede regler om, hvordan en GMO skal undersøges, hvis den skal godkendes. Regler om især offentlighed og høring af interesseorganisationerne, som ikke gælder for EFSA's undersøgelser af GMO'er. Derfor understregede Rådet i sin beslutning at godkendelse af GMO'er til udsætning af miljøet, såsom de to majstyper, skal foregå under udsætningsdirektivet, og ikke gennem EFSA. Kommissionens forsøg på at bruge en bagdør til godkendelse af udsætning af en GMO slog altså fejl.

Mistillid

Det er ikke første gang, Kommissionen forsøger at benytte bagdøren. Det er også sket i en verserende sag om udsætning af sojabønner fra Monsanto, hvor godkendelsen også søges gennem EFSA. Det har ført til en klage over Kommissionen fra det østrigske miljøministerium, som fremhæver at godkendelse af sojaen skal ske via reglerne fra udsætningsdirektivet.

Denne iver fra Kommissionens side for at få godkendt GMO'er, gjorde flere miljø-organisationer bekymrede med udsigten til afstemningen den 18. december. Hvis der ikke havde været kvalificeret flertal for eller imod Kommissionens forslag, ville den nemlig selv kunne træffe beslutningen om det østrigske forbud. Men støtten til Østrig var altså stærkere end Kommissionen havde ventet.

WTO presser EU

Kommissionens mislykkede forsøg på at få fjernet Østrigs forbud mod to typer GMO-majs på et møde i Ministerrådet, betyder ikke at sagen er slut. Et af Kommissionens motiver til at presse hårdt på for at få fjernet medlemslandenes forbud mod udvalgte GMO-afgrøder skal nemlig findes på det internationale niveau: En dom om EU's regler for GMO fra den 7. februar fra Verdenshandelsorganisationen faldt nemlig uheldigt ud for EU.

Sagen var anlagt af USA, Argentina og Canada, og deres påstand var at EU's regler for godkendelse af GMO'er er så restriktive at de er udtryk for protektionisme, og det fik de medhold i på flere punkter.

WTO-dommen langede særligt ud efter enkelte medlemslandes forbud, såsom de østrigske, der er indført i overensstemmelse med en beskyttelsesklausul fra det såkaldte udsætningsdirektiv om GMO'er.

Derfor blev mødet i Ministerrådet fulgt nøje i udlandet, og er blevet modtaget med stor utilfredshed i USA. I værste fald kan beslutningen føre til at USA, Argentina og Canada med WTO's velsignelse indfører handelssanktioner over for EU, evt. med det mål at få EU til helt at fjerne beskyttelsesklausulen fra udsætningsdirektivet.