Sminke for salt, sukker og fedt

Listen over de danske ansøgninger om at få lov til at tilsætte vitaminer og mineraler viser, hvad kritikerne frygtede. Det drejer sig om at sminke det usunde.
Af Erling Böttcher
31. marts 2007

Margarine, bolcher, læskedrik, frostflakes, halspastiller og kartofler i pulverform. Det er eksempler på produkter, som fødevareindustrien gerne vil have lov at tilsætte ekstra vitaminer og mineraler for derefter i reklame og på pakkerne at kunne rose dem for at være særligt gode for helbredet – de såkaldte sundhedsanprisninger.

I alt 60 ansøgninger har de danske myndigheder allerede behandlet, siden en dom ved EU-domstolen i 2003 tvang Danmark til at åbne for den smarte mad.

• 22 tilladelser er blevet givet

• 20 ansøgninger har fået afslag

• 16 ansøgninger blev trukket tilbage

• 2 er under behandling.

Listen viser præcis hvad kritikerne hele tiden har frygtet ville blive resultatet af de nye EU-regler:

Langt de fleste ansøgninger drejer sig om tilsætning til fødevarer som ikke er specielt sunde. De er i forvejen fyldt med sukker, salt eller fedt. Med en smart tilsætning af vitaminer eller mineraler kan de blive markedsført som nyttige alligevel.

Myndighederne vurderer risiko

Hvis man har en god idé til en smart fødevare, skal man indsende sin ansøgning til Fødevarestyrelsen. Herefter træder et maskineri i gang som enten fører til en godkendelse eller et afslag.

Først og fremmest bliver der foretaget en risikovurdering. Det vil sige at det bliver undersøgt om nogle grupper i befolkningen spiser så meget af den mad, at det ligefrem er sundhedsskadeligt at få endnu flere vitaminer eller mineraler i den.

Hvis ikke denne sundhedsfarlige grænse overskrides, ja så skal de danske myndigheder give tilladelse, uanset hvor meget usundt salt, sukker og fedt varen indeholder.

---

»Et kolossalt nederlag«

Indtil sidste år var hun fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, og igennem otte år kæmpede hun imod de berigede fødevarers indtog i Danmark. Men forgæves.

»Jeg synes da at det er et kolossalt nederlag at lovgivningen er kommet til at se sådan ud,« siger bromatolog og fødevareekspert Gitte Gross. Nu er hun leder af et nyt videncenter for fødevarer og sundhed, Viffos i Roskilde, og gør regnebrættet op således:

»Forbrugerne tabte slaget. Jeg synes det er skræmmende,« siger hun efter de to EU-forordninger som blev vedtaget sidste år. Den ene om at tillade berigelse af fødevarer, den anden om at måtte anprise dem, altså markedsføre dem som ekstra sunde.

»Reglerne gavner ikke folkesundheden. Jeg har ikke set en eneste undersøgelse som dokumenterer, at frivillige og tilfældige berigelser løser de sundhedsmæssige problemer vi reelt døjer med - hverken når det gælder fedme og overvægt eller mangel på specifikke vitaminer og mineraler i specielle grupper. Det vil i stedet fremme forvirringen om hvad der reelt er sundt og usundt. Det er da et problem at man ikke hjælper forbrugerne til sundere levevis, men tværtimod - med lovgivningen i hånden - får ret til at skabe større forvirring.«

»Dertil kommer at det bliver enormt svært at overvåge effekterne af de nye spilleregler,« siger Gitte Gross.

Et virkeligt problem

»Berigelse kan være godt, hvis man bruger det strategisk, og gør den obligatorisk for bestemte fødevarer. For eksempel har den tvungne berigelse med jod i salt faktisk hjulpet mod forekomsten af sygdommen struma i den danske befolkning. Men det er ikke hvad der er tale om her. Nu giver man i princippet producenterne adgang til at putte hvad som helst i en hvilken som helst fødevare,« siger Gitte Gross.

Som udgangspunkt må man dog kun anprise sunde produkter. En pose vingummi burde altså ikke kunne markedsføres som sund, selv om den måtte være tilsat noget smart. Men produkterne behøver ikke holde sig inden for alle anbefalede mængder for indtagelse af protein, fedt og kulhydrat. Der må godt være én af faktorerne som er undtaget:

»Hvis du for eksempel tager vingummi, som indeholder for meget sukker, men lever op til anbefalingerne for fedt og salt, så kan vingummien alligevel blive markedsført som sund, fordi der godt må være én undtagelse. Det er da virkelig et problem der vil noget!« siger Gitte Gross.

»Det er stadig min klare overbevisning at de nye EU-love især kommer industrien til gode. Den afgørende drivkraft har ikke været folkesundhed, men varernes frie bevægelighed. Det kan vi se er det mange af EU's fødevarepolitiske øvelser går ud på,« slutter Gitte Gross.