NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Kan den danske stat afvise salmonellakød fra udlandet? Ikke uden at få ballade med EU, lød svaret fra den daværende forbrugerminister Lars Barfoed, som i løbet af 2006 blev presset mere og mere for at gå i aktion mod udenlandsk salmonella.
Da dagbladet Politiken købte ti pakker udenlandsk kalkunkød fra udlandet, alle fyldt med salmonella, brød stormen løs. Der tegnede sig et flertal uden om regeringen for at forbyde import af udenlandsk salmonellakød. For det kunne da ikke være rigtigt at EU forhindrer et forbud mod farligt kød. Eller kunne det?
Ove Fich, tidligere parlamentsmedlem (S), mente at Danmark kunne bruge artikel 30 i EF-traktaten, den såkaldte miljøgaranti.
Hanne Dahl fra JuniBevægelsen foreslog i stedet at bruge artikel 152 om folkesundhed og 153 om forbrugerbeskyttelse. »Så bliver det Kommissionen som står med bevisbyrden,« mente hun.
Direktøren for FN’s fødevaresikkerhedskontor hævdede at Danmark kunne henholde sig til aftalerne under verdenshandelsorganisationen WTO.
Men EU’s regler blev aldrig udfordret, for regeringen fastholdt at det ikke er muligt for Danmark at lave særregler, der holder udenlandsk salmonellakød ude af landet. Der blev dog nedsat en arbejdsgruppe for at undersøge mulighederne. Debatten ebbede ud da Dansk Folkeparti i november indgik en aftale med regeringen. Hovedelementet i salmonellaplanen var en skærpet kontrol af fødevarer, både danske og udenlandske. Et andet element var at udnytte muligheden for at afvise »farligt« kød. For det tredje at søge særstatus i EU til et generelt forbud mod salmonellainficeret fjerkræ og æg fra udlandet.
Tallene kommer ikke bag på Annette Perge, som er dyrlæge i Fødevarestyrelsen.
»Vi har vidst, at der var en stor del salmonella i udenlandsk kød. Så det er ikke overraskende,« siger hun.
Det er tilfældigt hvilke partier der tages ud til undersøgelser, så der er ingen grund til at tro at det står bedre til i det kød som ikke er undersøgt.
»Vi må gå ud fra at tallene er repræsentative,« siger Anette Perge.
Den nye praksis tillader altså ikke et generelt forbud mod salmonellakød. Kontrollen skal være »case by case« og må ikke bygge på faste kriterier. Hver enkelt sag skal vurderes konkret og der må ikke ske en favorisering af dansk frem for udenlandsk kød. Tvivlsomme leverandører kommer dog under skærpet tilsyn.
De danske myndigheder mener at der er grundlag for en dansk ansøgning nu, fordi salmonella er så godt som udryddet. Ansøgningen skal indeholde omfattende dokumentation for et sikkert kontrolsystem og forventes først at blive afsendt sommeren 2007. Derefter skal den behandles i EU-systemet. Den danske særstatus kan så træde i kraft i løbet af 2008.
Rapporten »Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg« kan du finde på www.foedevarestyrelsen.dk