Ti år mod lobbyisme

Erhvervslivets lobbyisme giver EU et demokratisk underskud, mener Corporate Europe Observatory, der i ti år har fulgt lobbyisternes arbejde. Også Kommissionen erkender nu lobbyisme som et problem, men løsningerne er langt væk.
Af Kenneth Haar
11. juni 2007

»Bruxelles er ved at blive ligesom Washington. Et sted hvor penge fortrænger en demokratisk politisk proces«, siger Olivier Hoedeman fra det lobby-kritiske institut Corporate Europe Observatory i Amsterdam.

»Måske er det ikke lige så degenereret som i USA, men det er et system, der er vokset frem på kun 15 år. Et system hvor man kan købe sig adgang til beslutningsprocessen. Og først nu er det ved at gå op for folk hvor farligt det er,« fortsætter han.

Det er lobbyarbejdet fra erhvervslivet, som Hoedeman og hans institut frygter. De ressourcer, erhvervslivet kan lægge i den form for oplysningsarbejde der kaldes lobbyisme, giver erhvervslivets synspunkter et stort fortrin frem for andre stemmer fra samfundslivet. Og ofte kan borgerne kun få sparsomme oplysninger om, hvad lobbyisterne foretager sig og hvem de repræsenterer.

Det har Hoedemans institut arbejdet i ti år på at gøre noget ved.

Ridderne om det runde bord

Corporate Europe Observatory blev dannet i 1997 af fem mennesker med baggrund i kampagnearbejde især i miljøbevægelsen, og det var erfaringer herfra der ansporede dem til at kaste sig over analyser af lobbyisme.

»Vi havde ofte fornemmelsen af at komme for sent. Når vi tog hul på kampagnearbejde, havde pengestærke virksomheder allerede været på banen længe og været med til at forme politikken. Det skete med f.eks.EU's transportpolitik der prioriterer store motorveje og derfor har været skadelig for miljøet længe. Den plan var nået langt, før miljøbevægelsen fik øje på den. For os var det derfor op ad bakke, og en af de langsigtede løsninger var at begynde at kortlægge lobbyisternes arbejde.«

Deres første store analyse handlede om erhvervslivets lobbyorganisationers indflydelse på Amsterdam-traktaten, hvor særligt klubben for ledere af meget store private virksomheder kaldet »European Roundtable of Industrialists« var en stærk spiller, der ifølge Corporate Europe Observatory fik afgørende indflydelse på traktatens udformning. Siden er det blevet til en bred vifte af analyser af forskellige erhvervsorganisationers lobbyarbejde, herunder medicinal-, kemi- og bilindustrien.

Sideløbende med analysearbejdet har instituttet jævnligt lavet kampagnearbejde for øget åbenhed i EU, oftest i samarbejde med andre organisationer.

Demokratisk problem

Det har ikke altid været let at vinde gehør for kravet om åbenhed. Det er almindeligt i f.eks.EU-Parlamentet at se meget lobbyarbejde som en håndsrækning til politikere der har problemer med at overskue de mange emner de skal tage beslutninger om. I sig selv, mener mange parlamentarikere, er der ikke noget odiøst i at erhvervslivet er påtrængende, og det bekymrer Olivier Hoedeman:

»Det er netop problemet at f.eks. medlemmer af EU-Parlamentet har udviklet en voldsom afhængighed af informationer fra professionelle lobbyorganisationer. Der er utallige eksempler på, at lobbyister har spillet med fordækte kort og brugt manipulation til at fremme bestemte interesser,« siger han og fortsætter:

»En vigtig del af EU's demokratiske underskud ligger netop i at parlamentarikere får et væld af informationer fra lobbyister der nøje har tilrettet deres budskab, så de fremmer nogle bestemte interesser, mens parlamentarikerne stort set er afskåret fra inputs fra folkelig debat.«

Olivier Hoedeman mener ikke at lobbyisme i sig selv behøver være et problem. Kun at den rolle lobbyisme spiller i dag er ude af proportioner. Langt størstedelen af den politiske beslutningsproces bør være blanding af folkelig debat og parlamentarikeres indsats for at sætte sig ordentligt ind i en problemstilling, mener han. Men sådan ser virkeligheden slet ikke ud. Erhvervslivets lobbyister fylder for meget, og i første omgang står slaget om »åbenhed«.

»Den egentlige løsning er at folk engagerer sig politisk. Og hvis folk skal gøre det, skal de også kunne skaffe sig oplysninger. Derfor gælder det for grupper som Corporate Europe Observatory om at hjælpe til med at skabe åbenhed i EU.«

Fremskridt og tilbageskridt på ti år

De ti år har budt på en del forandringer i sammensætningen af lobbysektoren.

»Kigger vi på lobbysektoren selv, er der sket væsentlige forandringer. Især PR-virk-somhederne, som arbejder med påvirkning af den offentlige mening gennem medierne, er blomstret. Også de juridiske konsulentvirksomheder er blevet vigtige spillere, hvilket er temmelig sigende. For de arbejder med at udforme lovtekster og skriver især ændringsforslag til lovgivning.«

Selvom lobbyismens rolle er blevet styrket i de ti år, er der kun sket lidt for at øge åbenheden.

»Det er meget lidt, der er sket. Der er ved at komme bedre regler for aktindsigt, men det er stadigt uklart om det kommer til at betyde særlig meget for borgernes adgang til informationer. Og på de store linjer er der langt igen. Lobbysektoren er ikke blevet mere åben, og i EU's institutioner vil der gå flere år før vi får et rigtigt gennembrud.«

Et skridt mod et rigtigt gennembrud kunne for Olivier Hoedeman være at lobby-sektorens aktiviteter bliver helt gennemskuelige, og underlægges et adfærdskodeks. Derfor blev Olivier og hans kolleger meget positivt overraskede over en udmelding fra EU-kommissær Siim Kallas i marts 2005, hvor han talte til fordel for obligatorisk registrering af lobbyister og for et forpligtende adfærdskodeks. Det blev til et forslag fra Kommissionen om større åbenhed om lobbyisme, det såkaldte »europæiske åbenheds-initiativ«. Da det blev lanceret i 2005, fik det Corporate Europe Observatory til at sætte et stort arbejde i gang for at udnytte situationen maksimalt. De allierede sig tidligt med en lang række organisationer i en koalition kaldet ALTER-EU.

Ny erkendelse i Kommissionen

Mange steder var der lydhørhed over for kravet om åbenhed. I Danmark lykkedes det endda at få opbakning fra alle partier til kravet om obligatorisk registrering af EU-lobbyister. Men Kommissionen foretrak i sidste ende alligevel en model, der bygger på frivillighed. Det vil være op til lobbyisterne selv om de vil lade sig registrere, og lobby-sektoren skal selv være hovedforfatter på en adfærdskodeks. Forslaget vil derfor ikke øge offentlighedens indblik i lobbyisternes arbejde væsentligt, mener Olivier Hoedeman, der forudser at lobbysektoren vil benytte frivilligheden til at undlade at øge åbenheden. Alligevel viser Kommissionens forslag at der er sket noget nyt.

»For ti år siden mente Kommissionen overhovedet ikke at der kunne være noget galt med lobbyisme. Med det europæiske åbenhedsinitiativ erkender Kommissionen nu åbent at lobbyisme kan være et problem,«slutter Olivier Hoedeman.

Læs mere om lobbyisme

Corporate Europe Observatory har i ti år udgivet analyser om erhvervslivets lobbyorganisationer.Meget af det kan ses på deres hjemmeside:www.corporateeurope.org

På dansk findes bl.a. deres bog »Europa A/S« (Klim, 2000) og en alternativ turistguide til Bruxelles, udgivet af ATTAC-Danmark. Læs også om koalitionen ALTER-EU's arbejde på www.alter-eu.org