ARTIKLER


»Vi må have ramt noget«

Græsrødder i Danmark og internationalt forsøger at råbe politikere og offentligheden op i en sag som medierne ikke gider skrive om.
Af Åge Skovrind
21. september 2007

Det er lykkedes at fange flere for sagen end man umiddelbart skulle have forventet. Det er vurderingen fra en række græsrodsaktivister som NOTAT har talt med. Gennem det sidste års tid har de, som led i en international kampagne, arbejdet ihærdigt på at gøre de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og Afrika til en forståelig sag, som interesserer den almindelige dansker.

Klassisk koncert eller Afrika

For Matthew Frandsen var det en tilfældighed at han endte som primus motor i en kampagnegruppe under Mellemfolkeligt Samvirke.

»En aften stod jeg i et valg mellem at gå til en klassisk koncert eller til et møde som Mellemfolkeligt Samvirke (MS) arrangerede med en kenyaner. Jeg valgte at høre hans foredrag som handlede om handelsaftalerne med EU. Det gik op for mig at det er det vigtigste for Afrika som er sket i mange år,« siger han.

Matthew blev grebet af sagen og blev »ansat« som ulønnet kampagnepraktikant i MS. En af aktiviteterne blev et seminar om handelsaftalerne, hvor eksperter fra udlandet og danske politikere deltog. Seminaret blev arrangeret sammen med Sydafrika Kontakt, oplysningsorganisationen DEO og bistandsorganisationen IBIS og samlede over 100 deltagere.

»Vi havde ikke forventet mere end 40, det var jo ikke et specielt sexet emne. Vi måtte virkelig have ramt noget,« siger Henrik Bang Andersen, som har koordineret aktiviteterne hos IBIS. Ligesom i MS har man her oprettet en gruppe af aktivister som arbejder med handelsaftalerne.

Knækker halsen

Begge grupper har haft omkring 15 faste deltagere, og en del tid er gået med at gøre hinanden klogere på hvad de nye handelsaftaler betyder.

»Det afgørende krav fra EU i handelsforhandlingerne er gensidighed, men de afrikanske lande vil knække halsen på det. De udviklede lande har alle fordele i den liberalisering aftalerne indebærer, Afrikanske landmænd og små virksomheder vil blive udkonkurreret,« siger Henrik.

Matthew supplerer:

»Det vil være en katastrofe, hvis de afrikanske mister deres toldindtægter. I flere lande udgør de en tredjedel af statens indtægter.«

Han sammenfatter kampagnens budskab således: for meget, for hurtigt og forrykt.

Et højdepunkt i aktiviteterne var den internationale aktionsdag den 19. april, som i Danmark blev markeret under overskriften »EU bulldozer Afrika«. Her var ATTAC også medarrangør.

Fra den tyske ambassade gik et sejrsoptog, anført af en bulldozer og med følge af en flok jakkesæt-klædte EU-embedsmænd, gennem byen til Christiansborg. Mens bulldozeren parkerede på Slotspladsen og dannede kulisse for en manifestation med en række talere, havde en delegation for arrangementet foretræde for det udenrigspolitiske udvalg.

Organisationerne har også samarbejdet om en oplysnings-cd, men ellers har de kørt deres egne aktiviteter.

International kampagne

En tredje ankermand i EPA-kampagnen er Morten Nielsen fra Sydafrika Kontakt. Hans organisation begyndte allerede for 20 år siden at forholde sig til samhandelen mellem EU og Afrika under den såkaldte Lomé-aftale. »Vi har opbygget netværk af kontakter i Afrika, og det har givet os en fordel. Men jeg er meget glad for, at de store u-landsorganisationer er kommet med,« siger han.

Han har været en del af den internationale Stop EPA-kampagne siden den blev lanceret på World Social Forum i 2006 i London.

»Et af de største problemer er at det er utroligt vanskeligt at få information om hvad der sker. EU-Kommissionen er meget dårlig til at informere, så i vid udstrækning har vi været afhængige af at afrikanske regeringer har lækket forhandlingspapirer.«

Morten fortæller, at der nu er Stop EPA-kampagner i 80-90 lande, og at kampagnen i udpræget grad er drevet af organisationer på den sydlige halvkugle, bl.a. bondeorganisationer og uafhængige økonomer.

– Deres budskab er at de afrikanske regeringer reelt ikke ved, hvad det her vil betyde. De er helt afhængige af EU’s beregninger. Det første krav er derfor at man skal have tid til at gennemskue konsekvenserne. Fristen for at afslutte forhandlingerne må udskydes, og de lande der ikke vil være med, skal tilbydes et alternativ.

Medierne gider ikke

Men kan græsrødderne flytte noget i virkeligheden?

»Det er svært at sige, men der er kommet mere opmærksomhed om emnet, og et eller andet sted har vi påvirket den proces, der førte frem til vedtagelsen i folketinget,« siger Matthew (se artikel side xx).

»Noget af det som har forundret mig mest, er mediernes mangel på interesse. Det er utroligt svært at trænge igennem. Det er deprimerende når man tænker på at det er noget af det største i Afrikas udvikling i mange år.«

Beslutning uden konsekvenser

Henrik påpeger imidlertid, at vedtagelsen i folketinget ikke har haft konsekvenser i forhold til de krav EU fører frem i forhandlingerne.

Generelt er han temmelig kritisk med hensyn til kampagnens resultater.

»Det er ikke lykkedes specielt godt at popularisere noget så knastørt. Det er først og fremmest vores interne miljø, vi har mobiliseret. Den populære del af kampagnen er blevet negligeret, siger han og fremhæver »Make History Poverty« som et forbillede på hvordan svære emner kan omsættes til spiselige budskaber.

Blandt de vellykkede ting fremhæver han websiden myspace.com/epa2007, som på få dage havde 1.000 hits.

»Den henvendte sig til unge og studerende, som er det typiske segment i IBIS. Der skal laves noget strategisk udvikling til efteråret, forklarer Henrik i en talestrøm og med begreber som afslører en stor erfaring i kampagnearbejde.

International aktionsdag

Morten fra Sydafrika Kontakt ser frem til den 27. september. Denne dato er udråbt til international EPA-aktionsdag.

»Jeg kan se at interessen vokser, alene på antallet af mails fra folk der vil have oplysninger, og studerende der skriver speciale om EPA.« »Flere hundrede organisationer over hele verden vil bakke op om denne dag. Jeg tror det bliver stort,« siger han

De tre græsrødder

Henrik Bang Andersen (25) blev ansat hos IBIS i slutningen af 2006 som studentermedhjælper på 30 timer. Har beskæftiget sig med internationalt solidaritetsarbejde siden han var

16-17 år. Interessen har mest gået på handel og bistand, især i forhold til Afrika. Efter en bachelor i filosofi starter han nu på RUC hvor han skal læse kultur og sprogmødestudier og internationale udviklingsstudier.

Matthew Frandsen (26) havde ikke været aktiv i Mellemfolkeligt Samvirke før han startede i praktik. Det globale udsyn og interessen for sundhedsvilkår i den tredje verden var afgørende for at Matthew valgte at studere folkesundhedsvidenskab. Siden er interessen for den hjemlige

folkesundhed kommet til.

Morten Nielsen (46) har beskæftiget sig med det sydlige Afrika lige siden han i 1974 blev aktiv i

kampagnen mod apartheid. Har i et år været ansat som kampagnemedarbejder hos Sydafrika Kontakt som i december ændrer navn til Afrika Kontakt for at brede fokus for sit arbejde ud til hele kontinentet.