Blåt kort til de kloge, rødt til de fattige
Fagbevægelsen frygter både for få og for mange udlændinge på arbejdsmarkedet, hvis de nye EU-arbejdstilladelser vedtages.
Af Kenneth Haar
22. august 2008
»Med det europæiske blue card sender vi det klare signal til verdens højtuddannede, at de er velkommen i den Europæiske Union.« Det sagde Kommissionens formand José Manuel Barroso da han i oktober 2007 præsenterede forslaget om en EU-ordning for arbejdstilladelser til højtuddannede fra lande uden for EU. Forslaget fik en meget positiv modtagelse i EU-parlamentet, hvor alle store politiske grupper bakker op, men forslaget har også mange kritikere. Mens nogle frygter virkningen i u-landene (se side 22-23), frygter andre virkningen i EU. Det gælder ikke mindst Den Europæiske Faglige Sammenslutning (Euro-LO, EFS).
Blåt mod grønt
Det handler om at placere EU bedre i konkurrencen om verdens højtuddannede, og udgangspunktet er at EU er bagud, og at der er brug for en europæisk pendant til det amerikanske »green card«. Mens højtuddannede udlændinge udgør 7 procent af arbejdstyrken i Canada, og 3 procent i USA, er EU nede på 1,7 procent. Den procentdel skal op hvis EU's konkurrencedygtighed skal styrkes, mener Kommissionen, og svaret er lettere adgang for højt kvalificeret arbejdskraft. Forslaget går ud på at udlændinge med en høj uddannelse skal have arbejdstilladelse hvis de kan fremvise en kontrakt. De kan frit vælge om de vil tage familien med, og kan efter en periode på to år skifte arbejdssted også i et andet EU-land. Medlemslandene har dog flere bremsepedaler der muliggør en national regulering. De kan f.eks. i et vist omfang nægte udstedelse af tilladelse hvis de vil give fortrin til lokal arbejdskraft.
For mange
Den mulighed er omdiskuteret. Nogle mener at den kan gøre ordningen mindre attraktiv, andre at den er afgørende for at undgå negativ påvirkning af arbejdsmarkedet. Blandt de bekymrede røster er den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS). Her er man bange for at højtkvalificerede udlændinge vil tilsidesætte lokal arbejdskraft. EFS vil have arbejdsmarkedets parter ind i de konkrete vurderinger af behovet for indvandring:
»De sociale partnere må inddrages i vurderingen af det reelle behov på arbejdsmarkedet, og investeringer i uddannelse af arbejdsløse, herunder personer med en indvandrerbaggrund eller fra etniske minoriteter, må have førsteprioritet. Vi må også gøre arbejdet i sektorer med mangel på arbejdskraft mere attraktivt for de lokale arbejdsløse, hvad angår løn- og arbejdsforhold,« udtalte EFS' generalsekretær John Monks ved forslagets offentliggørelse.
For få
Kritikken fra EFS hænger i høj grad sammen med den samlede pakke af forslag der er på vej gennem EU' lovmølle. Udover forslaget om et blue card, er også et forslag om sanktioner mod arbejdsgivere der har ansatte uden arbejdstilladelse, på vej, mens et tredje forslag fastsætter regler for hjemsendelse af illegale indvandrere. Med andre ord skabes der god adgang for højtuddannede, samtidig med at jagten på lavtuddannede økonomiske flygtninge intensiveres. EFS frygter at lavtuddannede, illegale økonomiske flygtninge vil blive drevet mere under jorden, og at det sorte arbejdsmarked i EU snarere vil blive styrket og brutaliseret end svækket.
EFS' svar på det problem er at blue card-ordningen må suppleres af et parallelt system for udstedelse af arbejdstilladelser til også mellem- og lavtuddannet arbejdskraft. Det er nemlig i den gruppe vi finder langt de fleste illegale indvandrere. Hvis grov udnyttelse af arbejdskraften, særlig blandt illegale indvandrere, skal imødegås, må EU tilbyde dem veje ud af illegaliteten, mener EFS. Sammenslutningen vender sig mod det, den kalder »en to-strenget immigrationspolitik der favoriserer og fremmer migration af højtkvalificeret arbejdskraft, mens den nægter mellem- og lavtuddannede adgang til og rettigheder på arbejdsmarkedet«.
Danske akademikere positive
Denne frygt finder man dog ikke hos de danske akademikere. Akademikernes Centralorganisation (AC) glæder sig over de elementer der vil udfordre den danske ordning som AC betegner som »noget mere restriktiv«. Det fremgår af et brev fra AC til Beskæftigelsesministeriet.
AC har dog en anden bekymring der handler om lønforhold. Direktivet foreskriver at en udlændings jobkontrakt skal rumme løfte om en løn der er mindst tre gange mindstelønnen eller tre gange dagpengesatsen. AC ser i hvert fald gerne forslaget ændret, så løn- og arbejdsvilkår bliver de samme som »normalt gældende i de enkelte EU-lande« for at undgå løntrykkeri.
Tyskland imod
I første omgang kommer der ingen ordning med blue card i Danmark. Vores forbehold på det retlige område betyder at Danmark ikke er omfattet af et fremtidigt direktiv. I givet fald skal Folketinget godkende en såkaldt parallelaftale. Men først skal EU-direktivet vedtages i EU, og det kan blive svært. Forslaget kræver enstemmighed, og flere lande er meget skeptiske. Holland er bekymret for lønspørgsmålet, mens Østrig og Tyskland er mere generelt bekymret for virkningen på arbejdsmarkedet. Den østrigske kansler Gusenbauer advarer mod »for meget centralisering på dette område«, og ser en trussel mod den nationale arbejdsmarkedspolitik, mens Tyskland frygter at forslaget vil betyde, at medlemslandene vil blive pålagt at modtage kvoter af udlændinge.
Forslaget diskuteres i Ministerrådet den 5-6. juni 2008.
Forskellen på EU og USA EU's blue card vil ifølge Kommissionens forslag være gyldigt i op til to år, men kan fornys.
USA's green card er gyldigt i ti år og kan fornys.
EU-kortet giver ret til at den pågældende og den pågældendes familie kan bo, arbejde og rejse i EU.
USA-kortet giver ret til at bo, arbejde og rejse i USA.
For at få EU's kort skal ansøgeren fremvise - et godkendt eksamensbevis, bevis på tre års erhvervserfaring, en arbejdskontrakt med en løn, der svarer til tre gange mindstelønnen eller tre gange arbejdsløshedsunderstøttelsen i modtagerlandet.
Permanent opholdstilladelse gives efter fem år.
For at få USA's kort skal ansøgeren have en ansættelse, familiebånd, foretaget en investering eller kunne bevise, at han/hun har været fastboende i USA før 1972. I visse situationer foretages der lodtrækning mellem ansøgere fra bestemte lande.
Efter fem år med kortet kan man blive amerikansk statsborger.