Bondes frygt for irsk plan B

Hvad vil den irske regering gøre for at vende et nej til et ja? EU-kritiker Jens-Peter Bonde forudser en plan, som også EU-entusiast og EU-ekspert Marlene Wind synes ser realistisk ud
Af Kenneth Haar
4. september 2008

»Den 16. oktober vil han komme ud fra et mødelokale efter lange forhandlinger, som i virkeligheden bare har været skinforhandlinger, og så vil han sige, at han har fået meget store indrømmelser –en rigtig storsejr!«. Det er tidligere medlem af Europa-Parlamentet, Jens Peter Bonde fra JuniBevægelsen, der taler. Og manden han taler om er den irske premierminister Brian Cowen.

Måske vil datoen for en aftale mellem Ministerrådet og Irland ikke være den 16. oktober, men en dag i december, men at forhandlingerne om indrømmelser til Irland efter afvisningen af Lissabon-traktaten ved folkeafstemningen, snart vil gå i gang, og at der ikke vil være hverken genforhandling af traktaten eller markante indrømmelser på bordet, er Jens-Peter Bonde ikke i tvivl om.

Den irske regering vil koncentrere indsatsen om at få nogle tilsagn fra de øvrige medlemslande på områder, der er nøje udvalgt, og vil hverken kræve eller få egentlige traktatændringer, mener Bonde. Han har opstillet et forventet bud på en endelig aftale mellem Irland og de øvrige medlemslande, som kan opdeles i fem punkter.

Fast kommissær

Det første punkt i planen er en fast kommissær. Mens den nye traktat lægger op til rotation, hvor alle lande vil være uden egen kommissær i flere år, vil Rådet reagere på den irske folkeafstemning ved at ombestemme sig. En fast kommissær til hver kan besluttes enstemmigt uden at åbne forhandlinger om traktaten. I Irland har der nemlig været højlydte protester over, at Irland under den nye ordning i Lissabon-traktaten, i perioder vil stå uden EU-kommissær. Måske vil der hertil blive oprettet en hård kerne i Kommissionen – et fast kollegium af superkommissærer med større indflydelse, hvor de store medlemslande eventuelt kan få faste pladser. Det vil sikre noget af den effektivitet, som var målet med begrænsningen af antallet.

EU-ekspert og lektor på Københavns Universitet Marlene Wind tror også en fast kommissær er tænkelig.

»Jeg har hele tiden ment, at afviklingen af den faste kommissær var en dårlig idé. Kommissionen bliver svækket af, at landene ikke har hver sin Kommissær«, siger hun.

Skat

Der vil også falde en kontant indrømmelse til Irland. Bonde andet bud handler om beskatning. I den irske debat har mange påpeget, at den irske selskabsskat er meget lav, og at det har været medvirkende til at trække udenlandske virksomheder til Irland. På dét område, forudser den tidligere EU-parlamentariker, at Irland vil få en bindende beslutning om, at landet kan bevare sin lave skat. Sådan en beslutning vil betyde, at det ikke vil være muligt at harmonisere selskabsskatten på EU-niveau – et krav, der ofte har lydt fra venstrefløjen som et modtræk til tendensen til konkurrence på lav beskatning af erhvervslivet i EU.

Abort, bønder og fiskere

Den restriktive irske abortlovgivning har også været bragt ind i debatten af den katolske højrefløj. De frygter en EU-beslutning, som pålægger medlemslandene at indføre fri abort. På dette område har irerne allerede en undtagelse tilbage fra vedtagelsen af Maastricht-traktaten, men Jens-Peter Bonde forventer alligevel, at abortspørgsmålet vil føre til formuleringen af en irsk særposition, så ingen er i tvivl. Det er det tredje element som Bonde forudser.

Det fjerde element er små økonomiske indrømmelser til irske fiskere og landmænd. Den irske premierminister lovede før folkeafstemningen et irsk veto mod internationale handelsaftaler, som går irsk landbrug imod. Sådan et veto vil ikke være muligt, mener Bonde og Wind. Derimod kan der falde andre små økonomiske indrømmelser til begge grupper. Fiskerne kan f.eks. få en større kvote.

Tyk streg under neutralitet

Som det femte vil EU's forsvars- og sikkerhedspolitik sandsynligvis blive genstand for forhandlinger mellem Irland og de øvrige medlemslande. Ved folkeafstemningen i 2002 om Nice-traktaten blev det besluttet, at Irland ikke skal være en del af en EU-hær, men der er mange andre elementer i forsvars- og sikkerhedspolitikken, som er kontroversielle. Bonde forventer, at ministeren vil være nødt til at skærpe det irske forbehold, måske med en mulighed for også at afstå fra andre dele af forsvarspolitikken.

Marlene Wind forventer også, at forsvars- og sikkerhedspolitikken kommer op, men ser ikke den store mening i det:

»Der er jo ingen, der tvinger dem til noget som helst. Det hele afgøres jo ved enstemmighed.«

Faglige rettigheder

Det sjette element i planen er usikkert. Det handler om faglige rettigheder. Efter tre kontroversielle domme fra EU-domstolen, som svækker fagforeningernes position, kræver irske fagforeninger styrkelse af retten til at bruge konfliktvåbnet og til at indgå overenskomster. Den del af øvelsen forudsætter en aftale med de nye medlemslande, som ikke sympatiserer med fagforeningernes krav, så her kan det være svært at finde en løsning, mener både Bonde og Wind. En løsning kunne være, mener Bonde, at de nye medlemslande får helt fri adgang til de gamle medlemslandes arbejdsmarked mod fuld respekt for overenskomsterne, men sådan en model forudsætter et stort pres fra fagbevægelsen.

Når nu det skal være

Marlene Wind er enig i, at Bondes forudsigelser er et tænkeligt scenario, og at helheden vil være spiselig for Rådet.

»Den irske premierminister har jo sagt, at han ikke ønsker noget, der så meget som minder om danske forbehold, så det lyder meget sandsynligt, og spiseligt for de øvrige medlemslande«, siger hun.

Den store indrømmelse ser hun på skatteområdet, mens det øvrige hører til i småtingsafdelingen. Når det ifølge Jens-Peter Bonde er tænkeligt, at skatten vil glide ned, skyldes det, at Ministerrådet efter alt at dømme slipper for at stå i samme situation igen.

»Hvis det er betingelserne efter den sidste folkeafstemning i deres liv, så kan de godt acceptere det. For stemningen i Ministerrådet er bestemt, at der aldrig mere skal være folkeafstemninger«, vurderer han. Om det bliver sidste gang, afhænger dog i første række af irerne og deres stemmeafgivning ved en ny folkeafstemning.