»Det handler ikke en skid om sundhed«

Et voldsomt skridt i retning af mere markedsgørelse – i modstrid med hvad befolkningen ønsker, og hvad alle politiske partier siger at de ønsker. Det frygter Johannes Flensted-Jensen (S)
Af Åge Skovrind
29. november 2008

Det vil blive meget vanskeligt at opretholde vores nuværende sundhedsvæsen. Det er Johannes Flensted-Jensen slet ikke i tvivl om.

Han sidder i Danske Regioners sundhedsudvalg og er netop på vej til et møde hvor man skal lægge sidste hånd på organisationens høringssvar til EU-direktivet om patientrettigheder. Det er regionerne som har ansvaret for det danske sundhedsvæsen, og i Danske Regioner er man meget skeptisk over for det nye direktiv.

For det første peger Johannes Flensted-Jensen på at direktivet vil kunne ødelægge muligheden for et sammenhængende patientforløb, hvor man fra egen læge henvises til specialbehandling eller indlæggelse, ligesom der ved udskrivning bliver lagt en plan for efterbehandling.

»Her hjemme prøver vi at prioritere, så de mest syge kommer først. Direktivet vil gå den modsatte vej. Med et frit valg springer du over.«

Flere ambulante

Johannes Flensted-Jensen tør ikke sige, hvor mange eller hvilke patienter som vil rejse ind eller ud af Danmark som følge af direktivet. Han håber at omfanget bliver beskedent. Umiddelbart vil han gætte på at det især vil få konsekvenser for ambulante patienter, det vil sige behandling som ikke kræver indlæggelse. Og hans bekymring går ikke først og fremmest i forhold til udlandet.

Ambulant behandling skal i henhold til direktivet ikke forhåndsgodkendes. Ved hospitalsbehandling har sundhedsmyndighederne derimod – under visse forudsætninger – en mulighed for at kræve forhåndsgodkendelse.

Går man ind på en klinik i Tyskland og får foretaget en behandling som også tilbydes i Danmark, og rejser hjem samme dag, er de danske sundhedsmyndigheder forpligtet til at betale regningen.

Uden henvisning

»Hvis man ikke behøver en henvisning til ambulant behandling i udlandet, så vil det være utopisk at tro at vi kan opretholde dette i forhold til en dansk behandling. Det bliver et voldsomt skridt i retning af mere markedsgørelse,« siger Johannes Flensted-Jensen.

Ifølge direktivet kan medlemsstaterne opretholde krav om at opsøge en almenpraktiserende læge før en speciallæge eller før behandling på hospital, men kun hvis »sådanne betingelser er nødvendige, står i rimeligt forhold til det tilstræbte mål og ikke er vilkårlige og diskriminerende.«

Flensted-Jensen forudser at reglen om henvisning står for fald.

»Det vil underminere det sammenhængende patientforløb, men det vil også påvirke planlægning i sundhedsvæsenet, blandt andet om en behandling skal foretages ved indlæggelse eller ambulant. Og hvor er så incitamentet til at lægge flere behandlinger ud ambulant,« spørger han.

Snydt af Domstolen

Helst så Johannes Flensted-Jensen at direktivet blev skudt helt ned. Men han er ganske klar over at det kommer på baggrund af en række afgørelser fra EU's domstol som ikke uden videre kan ændres.

Men han undrer sig, han er vred, og han føler sig snydt over at det er kommet dertil.

»Domstolen har bestemt at når man har fri ret til at etablere sig som udbyder af tjenesteydelser, så skal der også være fri ret til at efterspørge disse ydelser. Men det går fuldstændig på tværs af paragraf 152 i traktaten som placerer ansvaret for sundhedsvæsenet i hænderne på de nationale myndigheder. Jeg troede at den paragraf stod klippefast. Nu bliver det totalt undermineret. Det var ikke det jeg sagde ja til da jeg stemte om det indre marked i 1986.«

Er der brug for et direktiv som kan rulle Domstolens afgørelser tilbage?

»Det kræver nok at man havde været mere vågen da man forhandlede Lissabon-traktaten. Men jeg forstår ikke et ord af hvordan en domstolspraksis kan ændre på en klar traktattekst.«

Mere marked

»Min overordnede bekymring er at den markedsgørelse som det frie valg har ført med sig, får et rigtigt stort boost. Det vil være i modstrid både med hvad befolkningen ønsker, og hvad alle politiske partier siger at de ønsker. Det har ikke en skid med sundhed at gøre. Men det skaber en større privat sektor – det er en af de mest forudsigelige konsekvenser.«

Men er du modstander af at patienten får et frit valg hvis ventetiderne er urimeligt lange?

»Jeg er modstander af at der automatisk udløses en betaling til de private – og den ret bliver udvidet med dette direktiv.«

Men set fra patientens synspunkt er det vel en fordel?

»Nej. For det bliver endnu mere ulighed i sundhedsvæsenet. I praksis vil det være dem der kan betale og som kan finde ud af hvor tilbuddene er, som vil benytte sig af det. Det bliver endnu et skridt i retning af mere ulighed.«

Mere bureaukrati

Danske Regioner peger på mange problemer i forbindelse med direktivet. Et afgørende krav er at de danske sundhedsmyndigheder under alle omstændigheder – og ikke kun når EU finder det rimeligt – skal kunne forhåndsgodkende indlæggelser på udenlandske sygehuse.

»Vi skal også bevare retten til selv at definere hvad der er hospitalsbehandling. Mange operationer kan jo lige så godt foretages ambulant som ved hospitalsindlæggelse. Det enkelte land skal bestemme, i stedet for et stift og firkantet system.«

Dertil kommer en række spørgsmål om hvordan man skal definere rimelig ventetid, hvem der skal indgå aftaler med de udenlandske sygehuse, og hvordan man skal fastsætte taksterne.

Under alle omstændigheder forudser Johannes Flensted-Jensen flere administrative udgifter, blandt andet til information, beregning af priser, og udskrivning og udveksling af regninger.

»Et af spørgsmålene er hvordan man vil beregne udgifterne, for eksempel om man medregner udgifterne til administration. I Danmark er udgifterne meget små sammenlignet med for eksempel Tyskland,« påpeger han.

Personalemangel

Men det største problem handler om mangel på personale.

»De næste 10-15 år vil vi have en stor personalemangel. De private vil kunne plukke personale fra det offentlige fordi de ikke har de samme forpligtelser, og det vil blive kraftigt forstærket af direktivet.«

»Vi vil mangle personale især til de akutte og medicinske patienter, og de udgør altså mellem 60 og 70 procent af alle patienter. De bliver taberne. Ellers skal der i hvert fald flere penge på bordet, hvis man skal undgå forringelser,« slutter Johannes Flensted-Jensen.

»Vi vil mangle personale til at tage sig af de akutte og kroniske patienter, og de udgør altså mellem 60 og 70 procent af alle patienter. Det er dem der bliver taberne. Ellers skal der i hvert fald flere penge på bordet, hvis man skal undgå forringelser,« slutter Johannes Flensted-Jensen.