NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hvis man tror at man kan afvikle støtten over en kort årrække, så har man totalt fejlvurderet de politiske kræfter i langt de fleste medlemslande.
Det siger Mariann Fischer Boel, landbrugskommissær, og tidligere landbrugsminister. Hun er ikke uenig med den danske regering som i sit regeringsgrundlag kræver en afvikling af EU's landbrugsstøtte, men hun advarer mod det hun kalder en dansk tilgang.
»Balancen er delikat. Du kan sagtens skabe total modstand hvis du går ud med en brandtale. Det har jeg ikke ønsket. Men jeg tror at retningen er klar,« siger hun.
»Hvis man skal lave en beregning, så må man gå ind og kigge på hvilke udgifter vi har til landbrugsproduktion, som andre ikke har. Dyrevelfærd er en by i Rusland i mange af de lande vi handler med. Det samme gælder i en vis udstrækning miljøudgifter, og så vil der som noget nyt være diskussionen om hvordan landbruget bidrager til at reducere CO2-udslippet og klimaforandringer. Hvis man kunne – og jeg siger ikke at man kan – men hvis man kunne regne sig frem til et beløb, så kunne man sige at det var et basisbeløb som landbruget skulle have. Resten skulle man gøre sig fortjent til, i form af byggeklodser som kunne ligge i søjle II (udvikling af landdistrikter til forskel fra søjle I som omfatter den direkte støtte til landmændene, red.).«
Kun i søjle II?
»Ja, men det vil medlemslandenes finansministre nok ikke synes om. Den er jo medfinansieret af de nationale budgetter.«
»Det er nemmere at lave reformer uden at røre den artikel. Den vil vække stærke følelser i medlemslandene. Og det er jo lykkedes at reformere landbrugspolitikken over de senere år mere end vi havde drømt om.«
Men så længe den er der, vil der altid være nogen som kan henvise til at vi skal have forsyningssikkerhed, og vi skal sikre....
»Ja, men jeg tror det er sværere at få den væk i dag end for to år siden, eller bare for et år siden. For første gang i mange, mange år, for første gang i puha... jeg tror siden engang i slutningen af 1950'erne, så kommer diskussionen om vi har mad nok! Der er jo nogle lande nu som begynder at tale om forsyningssikkerhed igen, ikke?«
»Ja! Er det ikke dejligt! Ved du hvad, nu er de faldet i 20 år. I Danmark bruger en familie 10 procent af deres indkomst på mad, de bruger sgu meget mere på deres køkken! Så jeg er rigtigt glad for at priserne stiger. Det havde været rarere hvis det var gået sådan lidt mere langsomt. Og det er kun lykkedes for landbruget at holde skindet på næsen i alle år fordi de har kunnet effektivisere, og det har også haft nogle strukturmæssige konsekvenser. Så jeg er ikke utilfreds.«
»Jeg var i Hedensted forleden og åbnede et anlæg hvor man laver diesel på basis af afsmeltet fedt fra slagterierne. Det er jo der vi skal ind, vi skal lave vores diesel og etanol på affaldsprodukter. Jeg har set et projekt på DTU hvor man laver på basis af halm og græs og affald fra skoven, altså flis. For mig er fremtiden ikke bioetanol eller biogas produceret af fødevarer, men produceret af affaldsstoffer. Den første generation (baseret på fødevarer, red.) er så den trædesten vi må bruge.«
Diskussionen om biobrændstof opstod jo inden de store prisstigninger?
»Ja, men jeg vil godt mane den opfattelse i jorden at det er biobrændsler der er skyld i prisstigningerne. Den væsentligste grund er klimaet, total misvækst i Australien i to år og et utroligt dårligt resultat i Rusland og Ukraine. Dernæst er der en stigende efterspørgsel fra Kina og Indien. De er så mange mennesker at deres vækst i middelindkomsten booster. Og i Europa havde vi også dårligt vejr.«
Men skal landbrugsorganisationerne i Europa stadig have incitamenter til at producere biobrændsler?
»Da vi kunne se at priserne steg på fødevarer da reagerede vi med rettidig omhu kan man sige. Vi afskaffede braklægningen, vi afskaffede importtold på korn, og det får da også en effekt. I år forventer vi en stigning i produktionen på mellem 12 og 15 millioner tons. Biobrændsler er ikke en tryllestav, men heller ikke det frygtelige. Vi skal have en balanceret tilgang, og det skal selvfølgelig produceres bæredygtigt.
Men skal der være støtte til biobrændstof-afgrøder?
»Nej, jeg vil hellere se markedsmekanismer. Så de der 45 euro i støtte pr. hektar vil jeg i hvert fald foreslå forsvinder. Og det tror jeg der vil være bred opbakning til.«
»Alle økonomiske skoler siger at når priserne stiger, så vil der være en større produktion. Nogle af de nye medlemslande har haft uopdyrket land som kan blive attraktivt at opdyrke. Der ligger også et kæmpepotentiale i Rusland.«
Ligeledes ser hun muligheder i GMO-afgrøder:
»Nogen kan ikke lide det, men vi bliver nødt til at forholde os til produktion med GMO-afgrøder, blandt andet nye majs-sorter. Med sukkerrør og soja kan vi jo se at man opnår et højere udbytte med GMO.«
»Der er også WTO-forhandlingerne. Får vi en international handelsaftale, så betyder det markedsåbninger med fri bevægelighed af fødevarer over hele verden. Det europæiske landbrug vil blive udsat for stigende konkurrence. Nogle lande vil regne på hvad en WTO-aftale vil koste, og så er de måske ikke så interesserede i at jeg tager den direkte støtte til landmændene.«
Men styrker eller svækker det her reformviljen?
»De stigende priser vil alt andet lige gøre det lettere at acceptere at den direkte støtte til landmanden skæres ned, ellers så hører alting op!
»Grundlæggende kan jeg ikke forestille mig at holde Europa-Parlamentet udenfor indflydelse på et område der dækker 40 procent af EU's budget. For mig er det meget naturligt at man også får medbestemmelse på landbrugspolitikken. Men jeg tror ikke at den meget landbrugsdominerede holdning vil kunne fortsætte. Det bliver også interessant for budgetfolk, og for miljøfolk at sidde i landbrugsudvalget. Det vil ikke blive domineret af en mafia af landbrugsfolk. Du vil få en mere blandet landhandel end du ser i dag.«
Helbredskontrollen, eller sundhedstjekket, af EU's landbrugspolitik er en opfølgning på tre ændringer som blev besluttet i 2003:
Det er i al enkelthed spørgsmålet bag det sundhedstjek som Kommissionen introducerede i november sidste år.
Med tjekket følger en række forslag til ændringer, og de skal besluttes i år. For hvis processen trækker ud, så giver sundhedstjekket ingen mening.
»Hvis vi ikke kan gøre det i år, så bliver det ikke næste år, for da har vi parlamentsvalg. Så bliver det i 2010 og så kommer du ret tæt på 2013 (det sidste år i EU's gældende langtidsbudget). Og så er det ikke så interessant,« siger landbrugskommissær Mariann Fischer Boel.
Næste trin i processen kommer den 20. maj når Kommissionen præsenterer sine konkrete forslag. De kan så vedtages i efteråret 2008 under det franske formandskab – hvis man kan blive enige.
»Vi får da en løsning. Jeg får det ikke altid som jeg vil have det, men vi bevæger os,« siger Mariann Fischer Boel.
a) at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften
b) herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer
c) at stabilisere markederne
d) at sikre forsyningerne
e) at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.«
(EU-traktaten, EF-delen, artikel 33.1)