Europas kvinder arbejder mere – i de dårlige jobs

Trods fine målsætninger, erklæringer og handlingsprogrammer er der stadig langt til ligestilling på arbejdsmarkedet.
Af Åge Skovrind
20. marts 2008

Andelen af kvinder på arbejdsmarkedet bliver større i EU's medlemslande. Men det er stadig mændene der sidder på de bedste jobs.

Det er hovedbudskabet i den seneste redegørelse fra EU-Kommissionen. Siden 2004 har den udgivet en årlig rapport om hvordan det går med ligestillingen mellem kvinder og mænd i EU's medlemslande.

»Selv om de er bedre uddannede, så er kvindernes karriereforløb kortere, langsommere og mindre vellønnet: Det star klart at vi må gøre mere for at drage fuld nytte af arbejdskraftens produktive potentiale,« sagde Vladimir Spidla, kommissær for sociale anliggender – og ligestilling, da rapporten blev offentliggjort i januar 2008. De nye tal viser at 57,2 procent af kvinderne arbejder uden for hjemmet. Kvinderne har sat sig på 7,5 millioner af de 12 millioner nye jobs oprettet siden 2000. Dermed er EU's målsætning om at 60 procent af kvinderne skal være på arbejdsmarkedet 2010, inden for rækkevidde. Danmark ligger på en flot førsteplads. Hele 73,4 procent af de danske kvinder arbejder ude.

De dårlige jobs

Kvindernes beskæftigelse ligger stadig et godt stykke under mændene, men forskellen er blevet markant mindre. På fem år er forskellen indsnævret fra 16,6 til 14,4 procentpoint.

Men alligevel er begejstringen til at overskue hos EU-kommissærerne. Kvindernes timeløn er nemlig i gennemsnit 15 procent mindre end mændenes, og det er kun et procentpoint bedre end i 2000. Siden 2003 er der ikke sket fremskridt. Det hænger sammen med at kvinderne især har fået arbejde i de brancher hvor lønnen er lav – de samme brancher som i forvejen er domineret af kvinder. Flere kvinder i beskæftigelse har altså ikke ændret på det kønsopdelte arbejdsmarked. Her er ingen positiv udvikling, i nogle lande er det endda blevet mere opdelt.

Det ligner sig selv

Det kønsopdelte arbejdsmarked kan ligestillingskonsulent i LO, Jette Lykke Jensen, nikke genkendende til:

»Det ligner sig selv,« siger hun med henvisning til den seneste store forskningsrapport* om det kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark.

»Kvinderne har deres, og mændene har deres. Kvinderne dominerer i det offentlige, typisk inden for omsorgsfag, mens du næsten kun finder mænd i håndværksfagene. Der er nogle fag som skifter køn, for eksempel bliver arbejdet som præst mere kvindedomineret, ligesom læger og jurister, men det samlede billede er at arbejdsmarkedet ikke ser ud til blive mere kønsblandet.«

For at det skal ske, kræves en indsats på mange niveauer, påpeger Jette Lykke Jensen.

»Det handler meget om de unges uddannelsesvalg og den måde vi serverer uddannelserne på. Kønsneutral vejledning og visitering til uddannelserne spiller en stor rolle.«

Måske kan mangel på arbejdskraft også være med til at bryde mønsteret, mener hun, og nævner som eksempel indsatsen for at rekruttere mænd til omsorgssektoren.

Mange i deltidsjob

Årsrapporten viser også at de europæiske kvinder langt oftere er ansat i deltidsjob (32,9 procent) end mænd (7,7 procent). Det gælder ikke mindst nogle af de lande hvor kvindernes beskæftigelse ligger i top. Således står Holland i en kategori helt for sig selv. Her er hele 75 procent af kvinderne ansat på deltid.

I Tyskland, Sverige, Østrig, Belgien og Storbritannien arbejdede over 40 procent af kvinderne på deltid. I Danmark var det 36,5 procent.

I mange europæiske lande har fagbevægelsen i de senere år været på gaden for at protestere mod dårlige jobs: deltidsarbejde, løsarbejde, midlertidige ansættelser, vikararbejde og lignende. Og tallene dokumenterer at der er tale om et fænomen af voksende omfang. I 2007 var der i EU som helhed en større andel, både af mænd og kvinder, som arbejdede på deltid, end for fem år siden. Det samme gælder ansatte på midlertidige kontrakter.

Familie og arbejde

Kommissionens årsrapport sætter også fokus på sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv. Det fremgår nemlig at kvinder med småbørn falder ud af arbejdsmarkedet når de har småbørn. Mere overraskende er måske at mænd med småbørn er bedre repræsenteret på arbejdsmarkedet end mænd uden småbørn.

På den baggrund kommer rapporten med en række anbefalinger om flere og bedre servicetilbud som kan lette sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv. Det gælder f.eks. børnepasningsordninger og transportmuligheder.

En del af dette er også at bekæmpe stereotype kønsopfattelser og at få såvel mænd som kvinder til at tage ansvar for de huslige opgaver.

Efter Jette Lykke Jensens opfattelse er det også en problemstilling der gælder i Danmark.

»I forhold til mange andre lande har vi jo en helt anden velfærdsmodel, og kvinder kunne ikke have den erhvervsfrekvens hvis ikke det offentlige havde overtaget mange af de opgaver der tidligere lå i familien.«

»Kvinderne er kommet ud, nu er vores store udfordring at få mændene ind i familierne. Derfor har vi et stort ønske om at få øremærket noget af barselsorloven til fædre. Det er ikke nok, at de kan tage en del af orloven. Der er en kultur om at det gør mænd ikke, og derfor skal de have deres egne rettigheder for at der kan komme skred i det. Her er vi voldsomt bagefter vores nordiske naboer,« siger hun.

– Helle Holt m.fl.: Det kønsopdelte arbejdsmarked. Socialforskningsinstituttet 2006.