ARTIKLER


EU's fire trin for mere åbenhed

I maj 2006y kom Kommissionen med et forslag til åbenhed. Hovedtrækkene gengiveds her.
Af Staffan Dahllöf
24. april 2008

Åbenhedsinitiativet (European Transparency Initiative – ETI) blev først diskuteret af EU-Kommissionen i 2005. I maj 2006 kom den med et konkret oplæg (grønbog). Forslaget består af fire dele:

– Offentligt register over hvem der er lobbyist, og adfærdsregler for de lobbyister som omfattes af registreringen.

– Etiske regler for de EU-ansatte.

– Åbenhed om hvem der EU-støttemidler.

– Regler for aktindsigt – offentlighedens adgang til EU-dokumenter.

Hovedansvarlig for initiativet er den estiske kommissær Siim Kallas som har ansvar for administration, revision og bekæmpelse af svindel.

Godt tre år efter initiativets start er status for de fire områder:

– Lobbyister: Et fælles register over lobbyister i Parlamentet og Kommissionen ventes at blive etableret i slutningen af maj 2008. Strid om registrets indhold (navne og økonomiske oplysninger). En høringsproces om et forslag til adfærdskodeks for lobbyister (»code of conduct«) blev afsluttet den 15. februar. Endeligt forslag kommer senere i år.

– Etik: En rapport om etiske regler for EU-ansatte fra december 2007 viste at EU og især Kommissionen har mere omfattende regler end de fleste medlemslande. Ingen yderligere initiativer.

– Støttemodtagere: Modtagere af penge fra EU's strukturfonde skal efter beslutning i Ministerrådet offentliggøres fra og med i år, og modtagere af landbrugsstøtte fra 2009. Uklart hvor detaljerede oplysninger skal være. Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel er ansvarlig for udformningen af de konkrete regler om landbrugsstøtten.

– Aktindsigt: Eksisterende regler fra 2001 har været sendt til høring med den svenske kommissær Margot Wallstrˆm som politisk ansvarlig. Forslag til reviderede regler ventes at blive fremsendt af Kommissionen i april.