God forretning på nye markeder

Kapitalstærke kræfter i Vesteuropa har investeret massivt i de nye markeder mod øst. Men får lokalbefolkningen lige så stor glæde af det som aktionærerne i de udenlandske selskaber?
Af Åge Skovrind
1. november 2008

Udenlandske investeringer er godt og bidrager afgørende til den økonomiske udvikling i de lande hvor investeringerne placeres. Med investeringerne følger integrationen i verdensmarkedet, overførsel af ny teknologi, modernisering af erhvervsstrukturen, uddannelse af medarbejdere og forbedret konkurrenceevne.

Nogenlunde sådan lyder den gængse økonomiske teori.

Fremskridt bliver målt i størrelsen og væksten i udenlandske investeringer. Diskussionen handler om hvordan man kan tiltrække mere kapital. Men der er også økonomer som stiller et stort spørgsmålstegn ved de positive konsekvenser.

Opkøbt af udlandet

Det startede med et gigantisk udsalg af de statsejede industrier og servicevirksomheder i starten af 1990'erne. En ideologisk inspireret omstilling fra planøkonomi til markedsøkonomi førte til at udenlandske ejere overtog større eller mindre dele af økonomien. Skattefritagelse, lovændringer og endda økonomisk støtte til multinationale lokkede udenlandske købere til.

I Ungarn ejer udenlandske firmaer i dag hele banksektoren, halvdelen af detailhandelen og 70 procent af industrien.

Den ungarske økonom Karoly Lorant ser udviklingen som en katastrofe.

»Multinationale selskaber har udkonkurreret de lokale firmaer, og på sigt vil de udenlandske selskaber trække deres overskud ud af landet. Det vil forringe balancen med udlandet, og derfor kan de første positive virkninger nemt føre til et vedvarende underskud på betalingsbalancen,« påpeger han.

Professor Niels Mygind fra Center for International Økonomi og Virksomhedsledelse ved Handelshøjskolen i København deler ikke denne bekymring.

»Her er jeg uenig, det har næsten været positivt over hele linjen. Generelt har udenlandske investeringer været positive, de har bidraget til at opgradere teknologi og skaffe kapital.« siger han.

Analytiker i Danske Bank Lars Christensen mener at udenlandske investeringer har været vigtige for stabiliteten.

»Det har været vigtigt for den teknologiske vækst, og det har skabt beskæftigelse, købekraft og privat efterspørgsel.«

Job-effekten overvurderet

En udbredt opfattelse er at udenlandske investeringer skaber en masse jobs.

Men ifølge lektor i økonomi ved Wiens Universitet ÷zlem Onaran er dette stærkt overvurderet.

»Der er intet belæg for at udenlandske investeringer skaber flere jobs end de nedlægger,« siger hun på baggrund af flere studier.

Hun har også set nærmere på konsekvenserne for lønudviklingen.

»Det er rigtigt at lønningerne i de udenlandske firmaer ligger over gennemsnittet, men ikke hvis man måler det i forhold til produktiviteten. Med denne målestok kan man sige at udbytningen er væsentligt større i de udenlandske firmaer,« påpeger hun.

Lønningerne kan være med til at hæve niveauet på resten af arbejdsmarkedet, erkender hun, men der er også en modsatrettet effekt:

»De udenlandske investorer lægger et pres på værtslandet for at sikre de mest gunstige vilkår, for eksempel lav skat på arbejde og udbytte. Hvis de ikke får det, vil de straks søge videre til nye lande hvor det er mere profitabelt.«

Dobbelt-økonomi

Karoly Lorant peger på tendensen til at udenlandske investeringer skaber en »dobbeltøkonomi«. Med dette mener han at de skaber en økonomisk enklave hvor produktionen (for eksempel biler eller computere) næsten udelukkende går til eksport, og råvarerne næsten udelukkende kommer fra import (for eksempel fra Kina). Værtslandet bidrager med en billig og uddannet arbejdskraft – i beskedent omfang. Mange udenlandske multinationale virksomheder har flyttet deres produktion fra vestlige lande til de nye medlemslande på grund af den billige arbejdskraft.

»Det kan jeg godt følge, men det skaber stadig beskæftigelse«, siger Lars Christensen fra Danske Bank.

»Selv om man investerer i eksportsektoren, så bidrager det også til beskæftigelsen. Den store kapitaltilstrømning har lagt en bund, men det som har drevet væksten, er den private efterspørgsel,« siger han.

Niels Mygind peger på at den vigtigste drivkraft for de udenlandske investorer ikke har været det lavere lønniveau, men udsigten til nye markeder. Han nævner telekommunikation og detailhandelen hvor udenlandske selskaber har sat sig på en stor del af markedet.

Alternativer

Karoly Lorant mener at der er brug for helt nye metoder hvis de nye medlemslande skal opleve fremgang og økonomisk integration.

»Vi må have vores marked tilbage. Hvert land må have ret til at beskytte sin økonomiske sikkerhed. Der skal indføres restriktioner på udenlandske investeringer og præferencer til landets eget erhvervsliv. Produktionen må tilbage i ungarske hænder,« siger han.

Han minder om at genforeningen af Tyskland koster 100 milliarder euro i overførsel fra vest til øst om året.

»Det er næsten lige så meget som hele EU's årsbudget. Men vi får ikke de penge fra Vesten,« påpeger han.

÷zlem Onaran ser en vigtig opgave for fagbevægelsen i at organisere kampagner for fælles krav og kæmpe for mindsterettigheder i hele EU.

»I stedet for en ødelæggende konkurrence på løn må fagbevægelsen i de nye og de gamle medlemslande gå sammen om en sammenhængende og koordineret fælles EU-politik for social og økonomisk tilnærmelse,« siger hun.