Her har Danmark andre regler

Der er forskel på dansk udlændingepolitik i forhold til EU's. Her er et kort sammendrag af forskellene.
Af Erling Böttcher
22. august 2008

Danmark fik i 2001 en ny regering, som havde en ny og strammere udlændingepolitik som et vigtigt politisk punkt. Der blev især gennemført nye og strammere regler for, hvornår man er berettiget til at få sin familie til Danmark, den såkaldte familiesammenføring.

Det var ikke tilfældigt idet netop familiesammenføringerne dengang udgjorde langt den største indvandring til Danmark. Den nye politik for familiesammenføring havde to hovedhjørnestene: En 24 års grænse for hvornår man har ret til at søge om at få sin familie til landet, og et tilknytningskrav hvorefter myndighederne skal bedømme om en familie samlet set har større tilknytning til et andet land end til Danmark. Med de to særlige regler ønskede man at dæmme op for bl.a. arrangerede ægteskaber i indvandrerkredse her i landet.

Netop de to danske særregler er i strid med EU, og vil skulle ændres, hvis Danmark fuldt ud afskaffer sit forbehold mod EU's fælles asyl- og indvandringspolitik. Dansk Flygtningehjælp har sæt nærmere på forskellene mellem EU's og Danmarks udlændingepolitik.

NOTAT bringer her et kort sammendrag af Dansk Flygtningehjælps gennemgang:

Definition og rettigheder

Det såkaldte »kvalifikationsdirektiv« fra 2004 bestemmer hvad medlemslandene skal anse for flygtning, og hvilke rettigheder denne har.

Danmark lever ikke op til reglerne på otte punkter; bl.a. er definitionen af flygtninge ikke bred nok, der er for få rettigheder og for meget skøn overladt til myndighederne, og de danske regler om at en flygtning skal blive boende de første tre år er i strid med EU's regler om bevægelsesfrihed.

Modtagelse af asylsøger

Direktivet om minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere blev vedtaget 27.1.2003, og kræver bl.a. sammenlignelige standarder i alle EU-lande.

Danmark lever ikke op til direktivet på fire punkter; især har asylsøgere i Danmark ikke adgang til arbejdsmarkedet, hvilket de ifølge direktivet skal have efter ét år.

Midlertidig beskyttelse

Direktivet om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer blev vedtaget i 2001. Det skete under indtryk af masseflugten af Kosovo-albanere i foråret 1999 som afslørede store forskelle i EU-landenes regler.

Danmark har ikke indført tilsvarende regler.

Familiesammenføring

Direktivet om familiesammenføring blev vedtaget i 2003. Danmark lever ikke op til direktivet på otte punkter, og vil bl.a. skulle

- ændre 24-års reglen til en 21-års regel

- sænke kravet om lovligt ophold i 10 år til tre år for at få familie sammenført

- afskaffe tilknytningskravet, hvorefter begge ægtefæller samlet set skal være mere knyttet til Danmark end til et andet land

- kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse på 50.000 kr

- kravet om selvforsørgelse i en periode på et år op til familiesammenføringen

- kravet om at personen, som ønsker ægtefælle hertil, ikke i de seneste 10 år må være straffet for vold mod ægtefælle, samlever eller mindreårige børn

- automatisk behandling af ægtefæller som er »nærmere beslægtet« som et ikke-frivilligt ægteskab der ikke giver ret til familiesammenføring

- sænkning fra syv til fem års ophold for at kunne få varigt ophold for den familiesammenførte.

Tredjelandes statsborgere

Direktivet om tredjelandes statsborgeres ret til efter fem år på lovlig vis at have opholdt sig i landet at få status som fastboende udlænding.

Danmark har ikke tilsvarende regler.

Kilde: »På hvilke områder er der ringere standarder i Danmark?« Notat af Nina Marie Lassen, Dansk Flygtningehjælp, oktober 2007.