»Jeg klager ikke«

Gårdejer Marian Stenzel har 30-doblet sine jordbesiddelser, erstattet det gamle stuehus med et funklende nyt, indrettet arkitekttegnet have, med vandfald og købt en Mercedes til fruen. Checken fra Bruxelles vokser, og nu vil han købe en ny gård til sine sønner.
Af Erling Böttcher
1. november 2008

Vi er i landsbyen Pekowo ved Zukowo, 20 km. syd for Gdansk. 40-årige Marian Stenzel har sagt ja til at fremvise sin polske farm til NOTAT. Cykler i et antal så det ligner en mindre skole, springer i øjnene. Cykelparken tilhører de fire børn på gården, tre drenge på 16, 12 og 7 år og en datter på 14 år. Også de store elektriske legebiler, som står parkeret foran huset, hører til børnelivet på gården.

Marian har haft travlt, siden han og konen overtog hendes forældres gård i 1991:

»Vi startede med 8 hektar jord og er nu oppe på 250 hektar jord. Jeg og min kone har selv købt og bygget alt her på stedet, huset, laderne, hegn og så videre,« fortæller Marian.

Et funklende nyt stort stuehus blev opført i år 2000 – det gamle hus var ikke mere værd end at det blot blev jævnet med jorden. Og bagved kommer overraskelsen. En arkitekttegnet have med vandfald og havedam med guldfisk og karper, og det overdækkede grillsted på en terrasse midt mellem sten- og vandarrangementerne.

»Vi har aldrig tid til at holde ferie, så vi skal have det rart her på stedet,« siger Marian og viser sit eget lille ferieparadis frem, som han har fået udført af en anlægsgartner.

Checken fra Bruxelles

Der er ingen dyr på gården, som i stedet producerer korn og grøntsager. På 120 hektar dyrkes hvede, og på 130 hektar dyrkes seks forskellige grøntsager, hvidkål, kartofler, gulerødder, selleri, persille og agurker. Jorden er ikke specielt god, den ligger midt på en skala fra 1-6, og Marian er godt forberedt på tørre perioder med et omfattende kunstvandingsanlæg.

»Først og fremmest har EU-medlemskabet betydet at vi har fået kontakt med et meget større marked. Især til det store tyske marked, hvor vi sælger meget hvidkål. Førhen solgte vi også til udlandet, men det var til Rusland til ringe betaling.«

»Vi producerer gode varer af god kvalitet, og overdriver ikke med kunstgødning og plantebeskyttelsesmidler. Vi lever op til de strengeste kontrolkrav, og for eksempel mine gulerødder eksporteres til Finland, hvor de er meget tilfredse og kontrollerer dem grundigt.«

Checken fra Bruxelles er i år på cirka 220.000 danske kroner. Havde Marian været dansk gårdejer havde checken været to en halv gange så høj. Lidt misundelig er han, ikke på grund af landbrugsstøtten, men fordi en polsk landmand i langt højere grad end i Danmark selv skal afsætte sine varer. Han skal med andre ord have lige så meget handelstalent som landbrugstalent. Af samme årsag ejer han selv fire butikker inde i Gdansk, hvor han kan afsætte sine varer direkte til forbrugerne, uden om fordyrende grossister.

Drømmevilkår

»Jeg har været i Danmark og det kan jeg kun drømme om. De danske landmænd er meget specialiserede. Men det er ikke muligt her. Når jeg har fem eller seks produkter, kan tjene godt på to, og måske er det omvendt om 5 år.«

»Brændstof er også dyrere her, og maskinerne skal jeg også betale det samme for som i Danmark,« siger Marian og peger på den store tyske traktor af mærket Fendt, som han mener er mere driftssikre end de amerikanske John Deere-maskiner.

Til gengæld er de 12 ansattes lønninger langt fra dansk niveau, og effektiviteten er god, f.eks. målte et hollandsk konsulentfirma ham til topkarakter i kartoffeldyrkning.

Landbrugsstøtten fra EU skal indfases over 10 år, og de næste 6 år vil støtten stige med mindst 5 procent om året. Så Marian Stenzel klager ikke. Han har altid været optimist, og det er han fortsat:

»Mine sønner bliver større og større, så nu vil jeg købe en gård til dem på 3-400 hektar 60 km. herfra i Supsk. Der koster jorden 44.000 kr. pr. hektar. Det sidste stykke jord jeg købte her, var for 6 år siden til 88.000 kr. pr. hektar. Men her er ikke mere til salg. Alt hvad de små landmænd sælger, bliver udstykket til bebyggelse. Vi er for tæt på storbyen.«

Marian er stolt over hvor godt han indtil videre har klaret sig. Men nu skal han aflastes lidt:

»Jeg vil ansætte en forvalter og agronom,« bebuder han.

Landbrug på storindkøb i Østeuropa

Danske landmænd køber billig jord i de nye medlemslande. Opkøbene har taget fart de sidste to-tre år, og efter en blød start i Letland, Polen og Slovakiet, er det i øjeblikket Rumænien der hitter. Der får man ti gange så meget jord for pengene som i Danmark. 1.000 hektar regnes ikke for noget i Østeuropa – enkelte danskejede gårde er over 16.000 hektar. Det skal holdes op i mod at en dansk gennemsnitsgård kun er sølle 54 hektar. Torben Rifbjerg fra Dansk Landbrugsrådgivning vurderer, med et lavt skøn, at der er 225.000 hektar under dansk plov i Østeuropa.