Kampen bag kulisserne

Erhvervslivet holder lav profil. Ellers vil direktivet om patientrettigheder ikke kunne sælges til befolkningerne, mener en af dets skrappeste kritikere.
Af Staffan Dahllöf
29. november 2008

Hvorfor investere i egne hospitaler hvis patienterne kan flyves med budgetselskaber til lavprislande?

Det retoriske spørgsmål blev stillet af Carola Fischbach-Pyttel, generalsekretær for det europæiske fagforbund for offentligt ansatte EPSU (European Federation of Public Service Unions) da forslaget til et direktiv om patientrettigheder blev lagt frem i juli i år.

Hun havde også et svar parat:

»Dette kan blive starten på en lang vej hen imod et system hvor sundhed bygger på evnen til at betale.« Det er så en udvikling som EPSU modsætter sig, ligesom organisationen var en af de mest aktive i modstanden mod Servicedirektivet.

Til forskel fra debatten om Servicedirektivet for et par år siden er fronterne nu mere slørede, mener Tamara Goosens på EPSU’s sekretariat i Bruxelles:

»Der sker en masse lobbyarbejde bag scenen, men der er ikke rigtigt nogen fra erhvervslivet som står frem. Vi tolker det sådan at man har lært lektien fra Servicedirektivet. Hvis direktivet skal sælges til befolkningerne, må de åbenlyse erhvervsinteresser holdes tilbage.«

Toppen af isbjerget

Men Tamara Goosens mener at der findes flere grunde til at Kommissionen ikke får en klar og utvetydig opbakning fra de private interessenter:

»Man ser forslaget som et trin i en proces og er lidt i tvivl om indholdet. Nogle mener at det ikke er godt nok; at det lægger op til en alt for stor usikkerhed som skal fortolkes af Domstolen.«

Usikkerheden og det lidt slørede billede, gør det vanskeligt at forudsige den politiske behandling.

»Forslaget er som toppen af et isbjerg. Jo mere man kigger på det, jo flere spørgsmål dukker op. Vores vurdering er at EU-Parlamentet ikke når at afslutte behandlingen før parlamentsvalget i juni næste år,« siger Tamara Goosens.

Ifølge EPSU’s oplysninger er det ikke kun Danmark som sætter spørgsmålstegn ved om direktivet holder sig inden for traktatens bestemmelse om at sundhedspolitik er et nationalt anliggende. Også Storbritannien, Spanien, Portugal og til dels Italien har signaleret betænkeligheder.

Og EU’s nye central- og østeuropæiske medlemslande er havnet i lidt af en klemme. De gik alle ind for Servicedirektivet, og har en grundlæggende positiv holdning til at flere tjenesteydelser skal flytte over grænserne.

»Men de taler bare ikke så meget om forslaget. I flere af landene er der også en national debat om sundhedsvæsenet. Den bliver endnu mere vanskelig at håndtere med det her direktivforslag,« vurderer Tamara Goosens. u

De offentligt ansattes kritik af direktivet

1. Formålet er at hjælpe private udbydere, ikke patienterne.

2. Patientrejser vil kun være til gavn for en lille og velstående gruppe.

3. Forslaget står i modsætning til alles ret til forebyggelse og medicinsk behandling, som formuleret i EU-charteret om grundlæggende rettigheder.

4. Markedsprincipper stilles foran løfter om almengyldighed, adgang til god behandling, retfærdighed og solidaritet.

5. Forslaget vil skabe en overhalingsbane til behandling for dem som kan betale for rejser og ekstraomkostninger.

6. Forslaget vil føre til dårligere behandling og service for dem som ikke selv kan betale.

Kilde: www.epsu.org