Kimen til et fælles grænsekorps: 500 bevæbnede paskontrollører

Virksomheder måler fremgang på bundlinjen. Politikere måler på valgresultat. Grænseagenturet Frontex bliver målt på opbragte og afviste mennesker.
Af Staffan Dahllöf
22. august 2008

Foreløbig går det godt. I en analyse fra februar i år kalder EU-Kommissionen det lige frem imponerende hvad den nye EU-myndighed har opnået på mindre end tre år:

Siden starten i oktober 2005 har Frontex (Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser) været med til at opspore, indfange og afvise 53.000 personer som prøvede at overtræde EU's ydre grænser.

Flere end 2.900 forfalskede rejsedokumenter er blevet beslaglagt. Og 58 personer er blevet anholdt for at medvirke til illegal indvandring.

Det kan siges at være et pænt resultat for en myndighed som sidste år havde 82 ansatte og rent praktisk bestod af et kontor i Warszawa.

Måske alligevel

Selv om budgettet for Frontex i år er fordoblet til godt 70 millioner euro (522 millioner danske kroner) og antallet af ansatte nu tæller 138, er det stadig en beskeden størrelse sammenlignet med de tæt på otte tusinde kilometer ydre landegrænse, og de hundredetusinder af grænsevagter som i forvejen findes i medlemslandene.

Michal Parzyszek, Frontex-talsmand i Warszawa, trækker også en anelse på svaret når han bliver spurgt om hvordan de foreløbige resultater egentlig skal forstås:

»De tal over opbragte og afviste personer som Kommissionen refererer til, er resultater af operationer hvor Frontex har taget initiativet og koordinerer aktionen. Hvorvidt en sådan patruljering ville have fundet sted alligevel uden vores initiativ, kan vi jo ikke sige noget bestemt om.«

Kun et armbind

Det er heller ikke sådan at de 138 ansatte i Warszawa selv patruljerer den polske grænse mod Ukraine, står på vagt i de finske skove, eller bemander patruljebåde i Middelhavet og i Atlanterhavet.

Grænsepatruljering er stadig medlemslandenes opgave.

Frontexë arbejde består i at samle data, lave analyser, træne personel, samordne fællesoperationer, og forberede samarbejde med andre lande, ikke mindst i Afrika.

Frontex har heller ikke sit eget udstyr, bortset fra et armbind med EU-flag og Frontex-logo. De må indtil videre gøre det ud for fælles uniformer når grænsevagter fra flere medlemslande er på fælles øvelse eller patrulje.

»Med et budget på 70,4 millioner euro ville vi kunne købe én helikopter. Den centrale fortegnelse over teknisk udstyr som vi råder over er kun et bestillingskatalog over udstyr som medlemslandene kan stille til rådighed for hinanden,« siger Michal Parzyszek.

Fejlstavede kaniner?

Forskellen mellem store opgaver som at overvåge og kontrollere 27 landes fælles ydre grænser, og de relativt set begrænsede midler som Frontex har til rådighed, blev indskærpet sidste år.

I juni 2007 vedtog EU's ministerråd en forordning om en fælles indsatsstyrke for grænsekontrol – Rapid Border Intervention Teams (RABITS, kun et enkelt b fra det engelske ord for kaniner).

I en pressemeddelelse dagen før beslutningen fandt Frontex-chefen, den finske general Ilkka Laitinen, grund til at understrege at der ikke var tale om noget nyt redningskorps til eftersøgning af drukningstruede flygtninge i Middelhavet. Der ville heller ikke blive tale om en permanent grænsepatrulje, men om assistance ved et »ekstraordinært« og uforudset pres på EU's ydre grænser«.

Et beredskab af paskontrollører...

I hvilke konkrete situationer skal RABIT-styrken sættes ind? En britisk parlamentsrapport fra marts 2008 stiller spørgsmålet og skriver at Frontex-chefen Laitinen havde svært ved at pege på et tænkeligt scenario, men omtalte flygtningestrømmen fra krigen i Libanon i sommeren 2006, og angrebene på de spanske enklaver Ceuta og Melilla i Afrika året før, som to historiske eksempler.

Major Andrew Mallia fra Malta, en central kilde i rapporten med egne erfaringer fra eftersøgning af forliste flygtninge i Middelhavet, mener ikke at RABIT-styrken vil kunne bruges til søs:

»Det har de ikke udstyr til, men styrken vil eksempelvis kunne bruges ved en pludselig tilstrømning af sydamerikanske statsborgere til lufthavne i Spanien,« udtaler han.

Den første praktiske øvelse med RABIT fulgte major Mallias opskrift. I november sidste år øvede deltagere fra 16 EU-lande modtagelse af flygtninge i lufthavnen i Porto i Portugal efter en opdigtet massetilstrømning fra det fiktive land Den Central Amerikanske Republik.

...men med våbentilladelser

Foreløbig består EU's fælles grænsekontrol altså af knap halvanden hundrede embedsmænd på et kontor i Warszawa og en beredskabsstyrke på 500-600 paskontrollører med et ensartet logo på et armbind. Men forordningen som etablerede RABIT, indeholder et kim til mere. Af særlig interesse er det at medlemmer af RABIT får ret til at bære våben på andre medlemslandes territorier.

Tidligere var det udelukkende medlemslandenes egne love som styrede gæstende myndighedspersoners bevæbning. Med RABIT-forordningen fik EU som noget nyt indført overstatslige regler for myndighedspersoners våbenbrug.

Næste skridt: Et rigtigt grænsekorps

Og i forlængelse af RABIT-beredskabet kan man ane næste trin – et rigtigt fælleseuropæisk grænsekorps EBGC (European Border Guard Corps). Det er et begreb som er blevet indføjet og slettet i forskellige EU-dokumenter de seneste ti år, og som Kommissionen agter at vende tilbage til.

Et fælles grænsekorps er i dag kun fremtidsmusik. Om det er en truende eller en løfterig melodi, afhænger af hvem man spørger.

Men det er i hvert fald politisk følsomt.

»Jeg er ikke i en position som giver mig mulighed at sige noget om den sag,« siger Frontex-talsmanden Michal Parzyszek.

Danmark er med alligevel

Etableringen af Frontex og af beredskabsstyrken RABIT blev truffet med kvalificeret flertal af EU's ministerråd, og uden dansk deltagelse.

Der var en følge af den danske retslige undtagelse som siger at Danmark kun deltager i, og bliver bundet af, enstemmige beslutninger hvor alle lande har veto.

Men da Frontex er en del af de såkaldte Schengenregler om fælles grænsekontrol som Danmark tidligere har tilsluttet – inden Schengen blev en del af EU – så er Danmark med på vognen alligevel, efter egen beslutning.

Blandt andet deltog dansk personale i en RABIT-øvelse om kontrol af landegrænsen mellem Slovenien og Kroatien i april i år.