NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Der findes ingen perfekte vidunderløsninger. Sundhedsvæsen er noget vanskeligt noget at organisere, og et grundproblem er asymmetrien i informationer hos sektorens fagfolk og hos brugerne. Læger, hvad enten de er privat eller offentligt ansatte, vil gerne behandle godt og meget. Uanset om det gælder profit eller flere stillinger. Men er det nu også nødvendigt? Og så ønsker borgerne gennemgående at bruge flere penge på sundhed når de får højere indkomster. Det er forståeligt og i øvrigt umuligt at holde dem fra. Marked og egenbetaling er her mekanismer, som kan medvirke til at skabe den nødvendige afbalancering.
På det tidspunkt udspandt der sig en intens politisk debat om videre udvikling af pensionssikringen. Borgerne ønskede stadig bedre pensionsdækning, men skulle det foregå i en standardiseret, skattefinansieret form?
Det var der af væsentlige grunde ikke basis for, og den videre udvikling kom til at foregå ad nye veje i civilsamfundet (arbejdsmarkedspensioner) og på markedet (individuelle pensionsordninger). Ingen kunne i dag forestille sig at skattefinansieret folkepension skulle dække alle danskeres fulde pensionsbehov, sådan som den langt hen ad vejen gjorde det i 1960.
Sundhedsforsikringer udgør i øvrigt en brik i hele den omorganisering af sundhedsvæsenet som foregår meget grundlæggende i disse år, og hvor kommunalreformen og dannelsen af regioner spiller en afgørende rolle. Produktionsorienteringen og konkurrenceudsættelsen af de offentlige sygehuse har ledt til at sygehusene nu tydeligere præsterer stadige produktivitetsfremskridt. Behandlingsgarantien er her en motor som driver konkurrencen og effektiviseringen frem. Det er den afgørende forudsætning for at vi kan ende op med et solidt skattefinansieret sundhedsmæssigt sikkerhedsnet til alle danskere.