»Kosmetiske ændringer er ikke nok«

Sinn Féin’s nej bliver ikke til et ja uden genforhandling af traktaten. Der skal være »bevægelse« på hele 17 punkter, før det eneste nej-parti vil overveje sin afvisning af traktaten.
Af Kenneth Haar
4. september 2008

Han taler som et maskingevær. To uger efter den irske folkeafstemning lyder Eoin Ó’Broin som om han stadig er engageret i en hektisk kampagne. Det er han faktisk også, men målet er ikke længere at vinde befolkningen, men at køre hans parti i stilling til at få indfriet politiske krav efter det irske nej.

Ó’Broin er nemlig chef for Europa-politik i det irske parti Sinn Féin, og partiet har nu fremlagt sine ambitioner i et papir på 31 sider med konkrete krav på sytten områder. Og partiet har en vigtig position. Det fik et skuffende resultat ved seneste parlamentsvalg i 2007 med kun 6,9% og bare 4 pladser ud af 166 i parlamentet, men som det eneste nej-parti i parlamentet er det en faktor, som er svær at se helt bort fra.

En bedre traktat

Sinn Féin er et etableret parti i Republikken Irland, men har sin hovedbastion i Nordirland, og er kendt for tilknytningen til IRA. Derfor har der været lange perioder, hvor næsten ingen ville tale med Sinn Féin. I dagene efter det irske nej, er det meget anderledes. Kunne Sinn Féin komme på ja-holdet med nogle indrømmelser, ville et samlet parlament stå bag traktaten. NOTAT vil derfor vide om en række irske særordninger på Sinn Féin’s hjertesager kunne få partiet til at svinge over.

»Nej, det kommer slet ikke på tale. Vi vil ikke nøjes med irske undtagelser eller kosmetiske‘ændringer i traktaten. Vi vil have rigtige fremskridt, både for Irland og resten af EU«, siger Eoin Ó’Broin.

Han fastholder, at der er mulighed for at få »en bedre handel«, og med det mener han også »en bedre traktat«.

Ingen forhandlinger med regeringen

Problemet for Sinn Féin er dog, at mens verdenspressen og mange andre står i kø for at høre om partiets holdning, så forventer Ó’Broin ikke, at regeringen vil snakke seriøst om de næste skridt.

»Vi forventer slet ikke forhandlinger mellem nej-siden og regeringen. Vi regner med, at regeringen vil sondere nej-siden, overveje hvilke argumenter, der blev fremført med størst vægt af nej-siden, og derefter vil de selv finde ud af, hvilke argumenter, de vil tage hensyn til, når de skal diskutere en løsning med de øvrige EU-lande«.

Dermed har den irske regering fat i den lange ende i den kommende tid, og det gør det meget svært for nej-siden at sætte dagsordenen og at opstille klare krav. Nej-siden er mangfoldig, og den mangfoldighed står i vejen for fælles krav.

»Der bliver ikke opstillet fælles krav fra nej-siden. Vi er for forskellige. Venstrefløjen på nej-siden har haft et tæt samarbejde, men der er ikke udsigt til, at vi kan blive enige med det højreorienterede Libertas om noget, og vi vil slet ikke have noget at gøre med abortmodstanderne i Coir-kampagnen«, siger Ó’Broin.

Bred vifte af krav

Sinn Féins sytten punkter kommer langt omkring. Partiet kræver bl.a. beskyttelse af den offentlige sektor mod udlicitering, krav om retfærdig handel med u-landene, og det skal ske gennem reformer af reglerne for EU’s handelspolitik. De vil have ændringer i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik væk fra Lissabon-traktatens »militarisme«, irsk udmeldelse af atomkraftsamarbejdet Euratom, og styrkede faglige rettigheder. Alle disse krav vidner om Sinn Féins placering til venstre i det politiske spektrum, mens andre elementer i papiret nok vil undre dele af den øvrige europæiske venstrefløj.

Det gælder ikke mindst Sinn Féins krav om en styrket vetoret på skattespørgsmålet – et krav som især blev fremført af højrefløjen i den irske kampagne i et forsøg på at sikre den lave irske selskabsskat. Det er dog ikke baggrunden for Sinn Féins holdning. Ifølge Eoin Ó’Broin.

»Vi mener faktisk, at skat bør være et nationalt anliggende. Men derudover er motivet for vores holdning en anden end et ønske om at bevare den irske selskabsskat. Vi er blevet opmærksom på, at Kommissionen ønsker en beskatningsform for multinationale virksomheder, som vil gå ud over den irske statskasse, der i forvejen har svært ved at finansiere ordentlige velfærdsydelser«, siger han.

Irsk styrke i EU

Mange af partiets krav handler om beslutningsmetoderne i EU, ikke mindst den svækkelse af de små landes indflydelse, som Lissabon-traktaten ville medføre. Sinn Féin’s modtræk er at kræve, at alle medlemslande også i fremtiden får en EU-kommissær hver, samt at stemmevægtene forbliver de samme, så de små lande ikke taber indflydelse til de store.

»I virkeligheden mener vi slet ikke afstemningerne i Rådet skal afgøres af befolkningstal. Befolkningstallet skal afspejles i Europa-Parlamentet, ikke i Rådet«, pointerer den europapolitiske chef.

Partiet vil også styrke de nationale parlamenters rolle, og stryge samtlige »gummiparagraffer», der gør det muligt for Ministerrådet at ændre traktaten selv – uden at Rådet behøver at spørge befolkningen, og altså uden folkeafstemning i Irland.

Moderat forslag

Hvad der derimod ikke er at finde i Sinn Féins papir, er en holdning til det store antal områder, der overgår til flertalsafgørelser. Lissabon-traktaten overfører flere end 60 områder fra enstemmighed til flertalsafgørelser, og dermed fjernes landenes vetoret.

»Der er faktisk en hel del områder, vi er bekymrede over, f.eks. på det retspolitiske område. Men vi forsøger at være realistiske og demokratiske med vores udspil. Vi vil ikke rejse krav på områder, som slet ikke har været oppe i debatten. Man får jo ikke alt ved forhandlingsbordet - ligesom under fredsforhandlingerne oppe nordpå«, siger han med henvisning til aftalerne mellem den irsk-republikanske bevægelse i Nordirland og den britiske regering.

»Vi er meget mere kritiske over for EU end vores krav tyder på, men vi vil ikke stille større krav end folkeafstemningen giver os ret til. Omvendt mener vi også, at der skal være bevægelse på alle de sytten områder i papiret før vi vil overveje vores indstilling til traktaten«, slutter Eoin Ó’Broin.