NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Billedet af Tyskland er et land ligesom Danmark med høje lønninger og som derfor skal konkurrere på alt andet end lønnens størrelse. Men det kan man godt glemme hvis man spørger i bestemte brancher, især i den østlige del af landet.
Ifølge forbundsregeringens statistikker for 2006 tjente to millioner mennesker – næsten hver tiende fuldtidsbeskæftigede – mindre end 56 kroner i timen (7,5 euro). Hvis man regner de deltidsbeskæftigede med, når tallet op på 5,5 millioner arbejdstagere, en stigning på 20 procent siden 2004. Af disse tjener cirka 1,9 millioner mennesker mindre end 38 kroner i timen.
Man taler om sultelønninger. Tysk LO regner med at omkring 12 procent af arbejdstagerne i Tyskland får sultelønninger. De findes inden for byggeri, slagteri og landbrug samt servicefag som for eksempel rengøring, vagt- og sikkerhedspersonel, postomdeling, hotel- og restaurant, frisører mv.
En af årsagerne er at stadig færre er omfattet af en overenskomst-fastsat løn. Hvor det i 1998 var 76 procent i vest og 63 procent i øst, som var omfattet af overenskomst-løn, så er det i dag kun henholdsvis 65 og 54 procent.
Den tyske lavtlønnede arbejder har for alvor kunnet mærke konkurrencen fra den billigere arbejdskraft østfra, samt fra Tysklands problemer med at leve op til de økonomiske krav i forbindelse med indførelsen af euroen. Den kronisk store arbejdsløshed er dog i de seneste par år begyndt at falde, samtidig med at lønningerne stadig falder.
Det vil slet og ret gøre det ulovligt at tilbyde mindre end den statslige takst i løn, uanset om arbejdskraften er tysk eller østeuropæisk, og dermed dæmme op for konkurrence på nedadgående løn, lyder logikken.
Overenskomsternes minimumsløn skal ophøjes til lov, og kravet er en allermindste sats på 56 kroner i timen (7,5 euro). Et krav som har bragt sindene i kog over de sidste måneder i Tyskland, og som truer regeringens stabilitet.
Formanden for de liberale i FDP, Guido Westerwelle, kalder det planøkonomi med DDR som forbillede. En af Tysklands kendteste og mest citerede økonomer og regeringsrådgiver, Hans Werner Sinn, sagde f.eks. til avisen Frankfurter Allgemeine den 13. december »at kun en mindsteløn på 15-25 kroner er uskadelig – idet der er mange jobmuligheder i Tyskland fra 25 kroner i timen. Hvis vi får en mindsteløn på 56 kroner i timen, taber vi i Tyskland 1,1 millioner jobs«.
Ikke desto mindre har socialdemokraterne i partiet SPD overtaget kravet om en statslig minimumsløn, og dermed taget rivegildet med helt ind i den tyske regering som er en samlingsregering mellem det kristeligt-konservative CDU/CSU og socialdemokraterne SPD.
Chefarkitekten bag den »store koalition» mellem SPD og CDU, arbejdsminister Franz M¸nterering, brugte det meste af 2007 på at kæmpe imod baglandets krav af hensyn til samarbejdet i regeringen hvor CDU er lige så arg modstander af statslige minimumslønninger som arbejdsgiverne og de øvrige borgerlige partier. Striden i SPD endte med en ny arbejdsminister da M¸ntefering smækkede med døren og trak sig helt ud af politik i november 2007.
»EU's udstationeringsdirektiv som jo oprindelig skulle forhindre udenlandske firmaers løndumping, tillader kun at en overenskomstmæssig løn gøres til lovbestemt minimumsløn hvis mindst halvdelen af de beskæftigede i en branche er beskæftiget til den overenskomstmæssige løn. Desværre er det ofte langt færre, for eksempel i slagteribranchen. Ydermere er overenskomsternes løn i en række brancher så lav at det ikke nytter noget at gøre det til lov. En vagtmand som tjener 33,50 kroner i timen kan knap leve af sin løn, uanset om man kalder det en overenskomstmæssig eller en lovbestemt minimumsløn.« u
Luxembourg 67,65
Irland. 61,84
Frankrig 61,61
Holland 60,57
Storbritannien 59,30
Belgien 59,08
Grækenland 31,44
Spanien 29,73
Malta.. 25,85
Slovenien 22,50
Portugal 21,01
Tjekkiet 13,11
Ungarn 11,18
Polen 9,98
Estland. 9,91
Slovakiet 9,83
Litauen. 7,45
Letland. 7,38
Rumænien 4,92
Bulgarien 3,95
Kilde: Eurostat 2007
20 ud af 27 EU-lande har en lovbestemt minimumsløn.
Minimumslønnen udgør fra 29-51 procent af gennemsnitslønnen i EU-landene; i de fleste lande er den under 45 procent.
Der er stor forskel på andelen af lønmodtagere på minimumsløn; den varierer mellem 1 og 5 procent.Dette skyldes at de fleste ansatte er dækket af kollektivt eller individuelt aftalte lønninger som næsten altid er højere end den fastsatte minimumsløn. (kilde: FAOS)
hotel og restaurant 95,81
detailhandel 99,38
industri 93,13
Kilde: www.eurofound.europa.eu/eiro og Dansk Industri