Manden i midten, Declan Ganley

Den succesrige forretningsmand Declan Ganley var hovedfiguren i Irlands nej-kampagne. Hvis de kommer tilbage uden at gøre noget ved det centrale udemokratiske underskud i traktaten, vil de få et endnu større nej, siger han til NOTAT og bebuder at fortsætte opgøret ved valget til EU-Parlamentet næste år.
Af Erling Böttcher
4. september 2008

Hvor mange millioner han har i sin private pengetank, ved ingen. Men nogle af dem er gået til at finansiere den nej-kampagne som fik størst betydning for det irske nej.

Declan Ganley er den ukronede nej-konge, og er som sådan ganske atypisk, både efter irske og efter danske forhold. Han er fra erhvervslivet, som også i Irland er meget positiv over for EU.

Det er Declan Ganley også.

Han har stemt ja til alt i forbindelse med EU, kalder sig ”EU-entusiast” og står med egne ord ”fuldt bag idéen om at udvide og udbygge Unionen”.

Men så kom Lissabon-traktaten. Der stod mange ting i traktaten, blot stod der ikke noget om kontrollerbart demokrati og ansvarlig regeringsførelse, siger han.

Når Europa skal bygges op, skal det være demokratisk og kontrollerbart, og derfor besluttede Ganley at kaste sin energi og nogle af sine sparepenge ind for at standse Lissabon-traktaten og grundlagde kampagne-organisationen Libertas.

Ukontrollerbar regeringsførelse

At Declan Ganleys argumenter imod Lissabon-traktaten handler om demokratisk kontrol, har sin særlige forhistorie. Som 19-årig rejste han til Sovjet i 1988 og så Sovjetunionen bryde sammen, og lærte der alt om ”ukontrollerbar regeringsførelse”. Han var forretningsmand og købte råstoffer til faldende rubel-priser og solgte dem til Vesten. Der fik den unge mand sine første kommercielle gevinster. Så rejste han til Letland og etablerede skovdrift. Siden startede han bredbåndsvirksomheder i 12 europæiske lande og solgte dem igen. Så lærte han af den 11. september 2001, at der ville komme et stort marked for kommunikationsudstyr under kriser og tsunamier, og han skabte virksomheden, Rivada Networks.

Ganley har haft travlt, og er trods sine kun 39 år en selvskabt multimillionær, som nu bor langt ude på landet i det vestlige Irland med sin kone og sine fire børn.

De undskylder nej’et

Declan Ganley er stærkt kritisk over for den irske regerings optræden ved EU-topmødet ugen efter nej’et:

»Regeringen er nærmest undskyldende for det faktum at vi stemte nej. Den skulle i stedet have insisteret på at ratifikationen ikke kunne fortsætte. Den skulle have sagt at Lissabon-trakaten er død,« siger Ganley til NOTAT.

Han afviser blankt anklager om at irerne skulle have talt om alt andet og stemt nej til alt andet end selve traktaten:

»Really bullshit,« udbryder han (virkelig nonsens og vrøvl, red.)

»Vi var de ledende i kampagnen, det anerkender alle, og man kan jo bare tage et kig på vores hjemmeside, og se vores kampagnetemaer.«

Kræver ændring af traktaten

»Nej’et var ikke anti-europæisk. Men at man beslutter blot at fortsætte ratifikationen viser at Traktatens natur ikke kun er udemokratisk, men ligefrem er anti-demokratisk.«

Libertas udpegede til sin kampagne otte grunde til at stemme nej til Lissabon-traktaten. Alle otte grunde bærer to karakteristika: 1) De er centrale dele af Lissabon-traktatens ændringer af spillereglerne i EU, 2) De er ikke specielt irske, men kunne være gældende argumenter i alle andre lande.

Netop de to karakteristika gør det svært for den irske premierminister og kolleger i det øvrige EU at få ændret Liberta’s nej til et ja. Skal de otte grunde til at stemme imødegås, kræver det at Lissabon-traktaten genforhandles.

»Libertas mener grundlæggende at EU-lederne skal tilbage til tegnebordet. Vi bør have en traktat som er kort og præcis og som alle kan forstå, og så skal den sendes til folkeafstemning i alle EU-landene,« pointerer Ganley.

Vil være aktiv ved næste valg

»Men det som hidtil har været fremme i debatten om en eventuel omafstemning i Irland, har jo bare været den samme traktat. Jeg kan love for at hvis de blot vender tilbage med den samme traktat en gang til, så vil de få et endnu større nej,« siger Ganley, og kræver reelle reformer af Lissabon-traktaten:

»Hvis de for eksempel dropper den ikke folkevalgte europæiske præsident, hvis de dropper stemmereglerne, hvis de dropper udelukkelsen fra Kommissionen, så får vi måske noget, jeg ville kunne sige ja til,« siger han, men ved godt at beslutningen på EU-topmødet om at fortsætte med Lissabon-traktaten måske gør projektet med at få den af bordet svær. Derfor truer han nu med at udvide kamppladsen til hele Europa:

»I Libertas vil vi arbejde på at ændre spillet lidt. Vi er ved at undersøge og overveje at lave en fælles europæisk kampagne med den idé at vi kan gøre næste års valg til Europa-Parlamentet til en slags folkeafstemning om Lissabon-traktaten.«

»Jeg ved ikke om Libertas selv vil stille lister op, men måske kan vi støtte de lister, som vil medvirke til at få fremkaldt aflysningen af Lissabon-traktaten,« siger Ganley.

Libertas 8 grunde til at stemme nej

Lissabon-traktaten

1) - skaber en ikke-valgt EU-præsident og udenrigsminister

2) - halverer Irlands stemmevægt og fordobler Tysklands

3) - afskaffer Irlands EU-kommissær i perioder á 5 år

4) - åbner døren til indblanding i skat og andre økonomiske nøglespørgsmål

5) - afgiver magten på 60 områder til beslutning i Bruxelles

6) - giver enemagt til Bruxelles over international handel og udenlandske direkte investeringer

7) - fastlægger EU-lov til at være overordnet irsk lov

8) - traktaten kan ændres uden yderligere folkeafstemning.