Markedsøkonomi skal sikre kvaliteten

Landbrugspolitikken er på rette spor. Men Danmark stiller urealistiske krav og sætter sig uden for indflydelse, mener Niels Busk, medlem af EU-Parlamentet for Venstre.
Af Åge Skovrind
3. september 2008

»Da jeg blev valgt til EU-Parlamentet i 1999, var landbrugsstøttens andel af EU-budgettet på 47 procent, og når vi passerer 2013, vil støtten kun være 32-33 procent. En tredjedel er skåret væk, eller omlagt, det synes jeg er ret godt skuldret.«

Sådan siger Niels Busk (V) som er det eneste danske medlem af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg. Han kender uenighederne ikke bare mellem de politiske grupper, men også mellem de enkelte lande, og i landbrugsudvalget har han været med til at indgå mange kompromisser. Han mener at danske politikere ofte taler forbi de europæiske realiteter.

»I Danmark taler man mest om at støtten skal fjernes i 2008, men det er Danmark det eneste land, der siger. Hvis man fjernede støtten nu, så ville Frankrig, Holland og Tyskland bare lave deres egne støtteforanstaltninger, især fordi de også er store bidragydere. De vil hellere bruge pengene til deres egen industri, men det er livsfarligt at konkurrere med hinanden.«

Økologi ikke mere skånsom

»Der skal stadig være en fælles kurv med støttekroner til at bekæmpe sygdomme og klimaproblemer. Men vi skal fortsætte med at bringe landbrugsstøtten ned og gøre erhvervet mere markedsøkonomisk. Vi skal overleve i kraft af høj fødevarekvalitet og høje standarder,« siger Niels Busk.

Og økologiske fødevarer?

»Jeg har stor sympati for økologisk landbrug, men jeg kan ikke forestille mig et europæisk landbrug som er helt økologisk. Det er et tilbud som forbrugerne har, og det er super. Det er helt i tidsånden at der er et varieret vareudbud.«

Man kunne fremme økologien med forskellige tilskud?

»Jeg er liberalist, efterspørgslen skal dirigere udbuddet. Vi skal ikke ved hjælp af tilskud dirigere befolkningen rundt som dresserede hunde efter bestemte varer. Hvis efterspørgslen var 100 procent på økologi, og ingen gad købe konventionelle varer, så ville der ske en fuld omlægning. Det ville indebære at produktionen ville falde, og priserne stige.«

Hvis de konventionelle landmænd betalte for deres skader på miljøet, ville vi få reelle priser og gøre økologiske produkter prismæssigt fordelagtige. I dag betaler samfundet regningen for landbrugets forurening.

»Det er et postulat at landbruget sviner. Den konventionelle landbrugsproduktion foregår efter gældende regler, og den økologiske produktion er ikke mere skånsom over for naturen. Jeg håber at der er styr på tingene, det er jo ikke tilfældigt hvor meget kvælstof, der må bruges. Det bygger på kolde fakta og beregninger på hvad jorden kan tåle. Jeg er nødt til at tro på den lovgivning der er vedtaget med et flertal.«

Ikke loft over støtten

Kritikere af landbrugsstøtten har hæftet sig ved at det er de største jordejere som får den største del af EU's landbrugsstøtte. Det er samtidig dem som producerer med de største overskud. EU-Kommissionen spillede på et tidspunkt ud med et forslag om at sætte et loft over støtten, men det afviser Niels Busk. I stedet taler han for Europa-Parlamentets beskedne forslag om en gradueret beskæring. De der får over 300.000 euro skal skæres med fire procent. Hvis støtten er mindre, skal den beskæres med en lavere procent.

»Der er ikke grundlag for et decideret loft, uanset historier om landbrugsstøtte til det britiske kongehus eller lignende. Strukturen i landbrugserhvervet har jo udviklet sig i retning af større enheder, for at kunne producere til fornuftige priser. Der vil bare ske det at de største jordejere skærer ejendommen op i små bedrifter for at omgå reglerne,« siger han.

Men er det rimeligt at de store godsejere løber med hovedparten af støtten?

»Det er jo også de store bedrifter der producerer mest. Det kunne også tænkes at deres gæld er ganske stor. De har etableret sig og investeret med store tal på passivsiden. Det er ikke husmanden der skylder flest penge væk.«

Uden for indflydelse

Dyrevelfærd og ikke mindst dyretransporter har flere gange givet anledning til kraftig kritik af de gældende regler i EU. Et radikalt løsningsforslag er at genindføre veterinære grænser, så levende dyr kommer i karantæne hvis de skal passere en grænse. Forslaget kommer blandt andet fra JuniBevægelsens Bent Hindrup Andersen. Han mener det vil garantere dyrevelfærd og mindre risiko for smittespredning.

Niels Busk er helt uenig:

»Det ville jeg aldrig stemme for. Det indre marked er et gode for forbrugerne. Men jeg erkender at vi har nogle problemer ved transport af dyr,« siger han.

Efter hans mening er 24 timers transport alt for meget, men Danmark har sat sig uden for indflydelse ved at låse sig fast i troen på at det ideelle er maksimalt otte timers transport, siger han.

»I min verden er det sådan at hvis du er kompromisløs, så får du nul indflydelse.«

Hvor meget er så ikke for meget?

»Jeg kan ikke sige om det er 8 eller 14. Det afgørende er ikke entydigt antallet af transporttimer, det viser mange forsøg. Dyrevelfærden afhænger af overlæs, ventilation, strøelse, foder med videre. Skaderne kommer ved læsning, og når dyrene ikke er egnet til transport.«

Brodne kar

»Der vil altid være brodne kar, chauffører som er nogle skiderikker, dem kan vi ikke lovgive os fra. De er uden for pædagogisk rækkevidde. Autorisationen til at køre med dyr skal tages fra dem, det er jeg helt kold overfor.

Burde vi simpelthen ikke stoppe med at køre levende dyr rundt i Europa?

»90 procent kører til nærmeste slagteri. Men de sidste søger jo der hen hvor man kan slagte billigere, hovedparten i supermoderne køretøjer. Vi skal ikke genindføre grænsekontrol og lukke det indre marked, heller ikke af hensyn til smitterisikoen. Der er dyrlægekontrol både ved afsendelse og modtagelse, og smutter det for os, så har vi et beredskab,« lyder det fortrøstningsfuldt fra Niels Busk.