Nej tak til EU-sanktioner mod ulovlig arbejdskraft

EU er på vej med sanktioner mod arbejdsgivere der ansætter indvandrere uden opholdstilladelse. Det er noget af det vi må vælge fra hvis det retspolitiske forbehold ændres, mener Dansk Arbejdsgiverforening.
Af Kenneth Haar
22. august 2008

I øjeblikket behandles et forslag fra EU-Kommissionen som vil føre til skrappe sanktioner over for arbejdsgivere, der har ansat indvandrere uden opholds- og arbejdstilladelse. Forslaget er omfattet af det danske forbehold, men da forbeholdets skæbne snart skal afgøres ved en folkeafstemning, kan reglerne også blive en realitet i Danmark.

Den danske model

Det skal de dog ikke hvis det står til Dansk Arbejdsgiverforening. Her vender de tommelfingrene nedad til hvad de kalder »drakoniske straffe«, og satser på at Danmark vælger den slags fra når forbeholdet ændres.

»Vi har tradition for at det er arbejdsmarkedets parter der sikrer ordnede forhold på arbejdsmarkedet, og ikke myndighederne,« siger Flemming Dreesen der er ansættelsesretschef i DA. Han mener at arbejdsmarkedets parter skal tage sig af den slags.

»Vi opfatter det som en anomali (uting, red.) at myndighederne skal løbe rundt og sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet sådan som vi har set det med overgangsordningerne for østarbejdere,« siger han.

Mange sanktioner

Formålet med direktivet er at svække interessen for at tage til EU-landene illegalt. Med stærke sanktioner over for arbejdsgivere, mener Kommissionen at strømmen af økonomiske flygtninge vil tage af. Den slags sanktioner er ikke ukendt i Danmark. Udlændingeloven giver mulighed for at idømme en arbejdsgiver en bøde eller fængsel i op til to år, hvis vedkommende har ansat en person uden arbejdstilladelse. Men direktivet rummer en række tiltag der ikke findes i Danmark. På sanktionssiden vil Kommissionen have medlemslandene til at pålægge arbejdsgiverne at betale billetten hjem for ansatte uden arbejdstilladelse, og i sidste instans også slet og ret at inddrage retten til at drive virksomhed. Derudover skal arbejdsgiverne pålægges at checke de ansattes papirer.

Et sidste forslag som ikke kendes fra Danmark, er inspektion. Udlændingemyndighederne har ikke kompetence til at inspicere virksomheder for at kontrollere arbejdsforhold, og det skal de have ifølge direktivet.

Fravalg efter folkeafstemning

Flemming Dreesen betoner at problemer med illegal arbejdskraft er forskellige fra land til land, og at løsningerne derfor også må være det.

»For mig at se handler dette om at nogle lande i syd – Italien – har nogle problemer de tror de kan løse på denne måde. Det fører så til at vi andre får en masse problemer ud af det,« siger han.

DA’s holdning er derfor at den slags bør være nationale anliggender. Og selvom det skulle lykkes regeringen og et flertal i Folketinget at svække det retspolitiske forbehold gennem en folkeafstemning, er dette en mulighed.

»Nu får vi jo en tilvalgsmodel, og så bør dette være noget af det, vi vælger fra,« siger Flemming Dreesen. Forbeholdet vil nemlig i givet fald blive erstattet af en »opt-in«-model der overlader det til Folketinget at beslutte på hvilke områder Danmark skal indgå i det overstatslige retlige samarbejde. u

---

Polakloven: Arbejdsgiverne skal sikre udluftning!

Den første egentlige lov i Danmark om brug af udenlandsk arbejdskraft trådte i kraft i 1908, og blev siden ændret i 1912. Loven gik i folkemunde under betegnelsen »polakloven« da loven handlede om at forbedre betingelserne for gæstearbejdere fra især Polen. De polske arbejdere som især blev ansat i landbruget blev udsat for barske forhold med en arbejdsdag på over 11 timer, en lav løn, og elendige boligforhold. To undersøgelser, først af De Samvirkende Fagforbund (nu LO), og siden af Indenrigsministeriet, havde begge konkluderet at boligforholdene var forfærdende. Herefter greb staten ind med detailregulering for at sikre en dansk standard.

Det lyder således i lovens paragraf 11 (1912-udgaven), at det »paahviler Arbejdsgiveren at paase, at de paagældende Arbejdere holder Boligen i ren og ordentlig Stand, samt sørge for dens daglige Udluftning.«

Tvister mellem udenlandske arbejdere og arbejdsgiveren skulle ifølge loven løses af den lokale politimester, og overtrædelser af paragraffer som ovenstående straffes med en bøde på mellem 5 og 100 kroner, der tilfaldt »vedkommende Kommunes Hjælpekasse.«