»Noget er råddent på universiteterne«

EU-kommissionen er stærkt bekymret over, at de videregående uddannelser i Europa er bagud i konkurrencen med USA. Kommissionens svar er et tættere samarbejde med erhvervslivet. Det har fået mange til at frygte for den almene dannelse. Rektor på Århus Universitet er dog ikke én af dem.
Af Kenneth Haar
19. september 2008

»Noget er råddent i europæisk forskning og uddannelse!« Sådan sagde formanden for EU-Kommissionen José Manuel Barroso i april 2005, da han i talen »Stærke universiteter for Europa« gjorde status over EU's indsats på uddannelsesområdet. Ordspillet fra Shakespeare skulle understrege hans bekymring over at EU får baghjul af USA, for netop konkurrencen med USA har været et stort tema i EU's uddannelsespolitik i en årrække. En stor del af Kommissionens svar på udfordringen er en tættere kobling mellem erhvervslivet og universiteterne, hvilket har fået bl.a. den europæiske studentersammenslutning (ESU) til at frygte for den almene dannelse, og til at advare mod at forskning bliver dikteret af snævre økonomiske interesser. Det fremgår af ESU's svar til en høring om universiteternes rolle som Kommissionen har gennemført.

Rektor på Århus Universitet, Lauritz B. Holm Nielsen tager det dog med knusende ro.

»Det er meget positivt at universiteterne regnes for at være vigtige for EU. Og den almene dannelse er i hvert fald ikke i fare på mit universitet,« siger han.

Konkurrencedygtighed

Målsætningerne på uddannelsesområdet er udviklet i forlængelse af den strategi for EU's udvikling der blev vedtaget på et topmøde i Lissabon i marts 2000. Fra og med dette møde har det været målet at gøre EU til den »mest konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi i verden« inden 2010.

Et centralt element i strategien har været konkurrencen med USA på uddannelsesområdet hvilket har fået mange forskellige udtryk. Udvekslingsprogrammer som Erasmus Mundus, Alfa og Tempus har til hensigt at gøre det muligt at tiltrække flere studerende fra lande udenfor EU, og på den måde øge de europæiske institutioners internationale status. I et forsøg på at sikre en større andel af forskerne har Kommissionen desuden foreslået gunstige visum- og opholdsregler for forskere. Derudover blev det vedtaget i marts i år, at EU skal have en fælles forskningsinstitution, kaldet European Institute for Innovation and Technology – oprindeligt designet som en europæisk pendant til USA's Massachussetts Institute of Technology (MIT). Nogen egentlig konkurrent til MIT bliver EIIT dog næppe foreløbig: Der er mere tale om et internetbaseret samarbejdsprogram end en egentlig forskningsinstitution.

Flere private penge

Lissabon-strategien indebærer også nogle håndfaste målsætninger. Det samlede beløb som investeres i forskning og udvikling i privat og offentligt regi, ligger i USA på ca. 2,6 procent af BNP, mens tallet for EU ligger lige under de 2 procent. EU's mål er at det tal skal op over amerikansk niveau og nå de 3 procent, mest ved at stimulere til et større privat bidrag.

Og så er der finansieringen af EU's universiteter. Her er målet at EU-landene sikrer en støtte til de højere læreanstalter på 2 procent af bruttonationalproduktet inden 2010. Det er et stykke fra niveauet i USA, hvor 2,6 procent af BNP bruges på universiteterne, men det er et betragteligt løft i forhold til niveauet i EU i dag, der ifølge Kommissionen ligger på 1,1 procent.

Hvor skal pengene komme fra? Igen skæver Kommissionen over Atlanten hvor halvdelen af pengene til universiteterne kommer fra private kilder, dels fra brugerbetaling, dels fra tilskud fra erhvervslivet.

Den tror rektor på Århus Universitet ikke på for eget vedkommende.

»Det er lidt naivt at tro at den private sektor i Danmark skulle finansiere universiteterne,« siger Lauritz B. Holm Nielsen, der udover at være rektor på Århus Universitet også sidder i bestyrelsen for den europæiske sammenslutning af universiteter, EUA.

Tættere kobling til erhvervslivet

Fra EUA's bestyrelse, har rektoren i det østjyske god mulighed for at følge udviklingen i EU tæt.

Og for tiden prioriterer Kommissionen en tættere kobling mellem universiteterne og erhvervslivet.

I dag, klager Kommissionen, lever universiteterne og erhvervslivet »i store træk i adskilte verdener«. Svaret er en udvikling af »strukturerede partnerskaber« mellem erhvervslivet og universiteterne som skal sikre forskning i de økonomisk prioriterede områder, samt en »videndeling« der kan fremme økonomiens konkurrencedygtighed. Det rejser problemet om adgangen til den viden der produceres på universiteterne, da offentlig forskning ikke traditionelt er helliget bestemte virksomheder. Kommissionens svar på det spørgsmål er en øget satsning på »håndtering af intellektuel ejendomsret«, herunder patenter, som en vigtig del af ethvert forskningsprojekt. Denne udvikling mod et tættere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv falder ikke i god jord hos den europæiske studentersammenslutning der advarer mod at »..universiteternes langsigtede udvikling ikke må styres af markedets kortsigtede krav.«

Rektor på Århus Universitet ser ikke noget nyt i det for Danmarks vedkommende.

»Alle de spørgsmål er jo noget vi har arbejdet med i Danmark i de seneste 10-15 år. Det er en proces vi har gennemgået,« siger han. u

Læs videre...

De centrale dokumenter fra EU-Kommissionen om universiteterne:

– »Virkeliggørelse af universiteternes moderniseringsdagsorden for uddannelse, forskning og innovation«, 10/5 2006, KOM (2006) 208 endelig.

– »Mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer: Hvordan universiteternes bidrag til Lissabon-strategien kan maksimeres«, 20/4 2005, KOM (2005) 152 endelig.

– »Mere forskning og innovation – investering i vækst og beskæftigelse: En fælles tilgang«, 12/10 2005, KOM (2005) 488 endelig.

– »Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum«, 4/4 2008, KOM (2007) 161 endelig.

Se dem f.eks. på www.euo.dk under Dokumenter