NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Når der tales om EU og uddannelse, fokuseres der ofte enten på udvekslingsprogrammer for studerende i EU-landene, eller på de konflikter EU-lovgivning medfører for universiteter og studerende – se blot denne nummers artikler og Erasmus Mundus og Bologna-processen.
Hvad færre måske er opmærksomme på, er at EU faktisk også direkte støtter undervisning i bestemte emner, på uddannelsesinstitutioner verden over. Det gøres blandt andet gennem det såkaldte Jean Monnet-program – der har til formål at ”stimulere” forskning og undervisning i EU-integration.
Jean Monnet-professorer er ikke nødvendigvis professorer i en traditionel dansk forstand – men får titlen for en begrænset årrække, sammen med en pose penge fra EU. Hverken penge eller titler uddeles af universiteterne, men derimod af EU-Kommissionen som står for programmet. Som modydelse for titel og penge forpligtiger modtagerne sig til gengæld til at afholde et bestemt antal undervisningstimer om EU-integration om året. På den måde styrkes universiteternes undervisning i EU indenfor forskellige fag, blandt andet jura, politik og historie.
Programmet er en kilde til stolthed for EU, blandt andet har uddannelseskommissæren, Ján Figel, beskrevet det som ”et vitalt redskab til at øge kommende generations videns- og bevidsthedsniveau omkring EU-integration”.
Projektet bakkes også op af den succes tidligere Jean Monnet professorer har haft. I en folder fra Kommissionen kan man eksempelvis finde lister over nuværende og tidligere EU-parlamentarikere, ministre, EF-dommere og kommissærer som alle har en fortid i Jean Monnet-programmet. Her finder man eksempelvis både Europa-Parlamentets tidligere formand José Maria Gil-Robles, Ungarns ekspræsident Ferenc Madl, samt en enkelt formand og flere tidligere generaladvokater ved EF-domstolen.
Blandt programmets kritikere finder man lektor, cand. oecon. på Aalborg Universitet, Carsten Heyn-Johnsen. Han kritiserer blandt andet at de penge der uddeles i forbindelse med programmet, ikke kommer uden forpligtigelser, og at de samtidig skal følges op af penge fra universiteterne selv. På den måde risikerer universiteterne at komme til at betale for noget de måske ellers ikke havde prioriteret. Og de penge de betaler med, må tages fra andre projekter.
Ifølge Heyn-Johnsen påvirker programmet forskningsfriheden – som i forvejen er under hårdt pres:
»Det er samme model som man har kørt internt i Danmark. Så efter 500 år med at forske i hvad man var interesseret i, bliver det nu, i Danmark, dels via staten og derudover EU, til at man forsker i hvad andre synes man skal forske i,« siger han.
»Når udviklingen i Danmark kører som den kører, og vi så oven i også har EU til at gøre det samme, så har vi altså en knibtangsmanøvre mod forskningsfriheden og kreativiteten. Man kan ikke forestille sig at decideret grundforskning kan trives under de her betingelser – og det kan nyskabelse for den sags skyld heller ikke,« siger lektoren fra Aalborg.
Problemet skyldes ikke mindst, at universiteterne ofte fattes penge og derfor er nødt til at tage imod alle de eksterne midler de kan komme i nærheden af – også selv om de kommer med forpligtigelser.
Heyn-Johnsen kalder det for ”absurd” at man tager danske skattemidler og sender en del af dem til EU, for at få nogle af dem tilbage igen – men kun hvis man lader sig diktere hvad de skal bruges til, og oven i købet selv også bruger penge på projektet. u
Naturligvis er det for at give modtagerne en pondus de måske ellers ikke ville have. Det er ikke det samme at være Jean Monnet-adjunkt, siger lektor ved Aalborg Universitet Carsten Heyn-Johnsen.
I perioden fra 1990 til 2006 havde Jean Monnet-programmet ifølge EU-Kommissionen blandt andet ført til oprettelsen af 112 Jean Monnet-centre, udnævnelsen af 720 Jean Monnet-professorer og etableringen af mere end 1.900 undervisningsmoduler og kurser. Det anslås at man med programmet når i hvert fald 250.000 studerende hvert år.
Søren Von Dosenrode-Lynge
Henrik Larsen
Bertel Heurlin
Morten Kelstrup
Hans-Henrik Holm
Jesper Jespersen
Hjalte Rasmussen
Uffe Østergaard
Thorsten Borring Olesen
Knud Erik Jørgensen