ARTIKLER


Omfattende udvidelse af retssamarbejdet

Når den danske undtagelse vil få stor betydning, er det fordi den nye EU-traktat vil udvide samarbejdet allermest på retspolitikken.
Af Erling Böttcher
1. januar 2008

Ændringerne af retspolitikken i forslaget til en ny traktat for EU er ganske vidtgående. Og det er de på tre måder:

  • For det første bliver der tale om at alle beslutningerne skal træffes med flertalsafgørelser, undtaget når der er tale om kommende udvidelser af samarbejdet som ministrene selv kan beslutte. Formen på flertalsafgørelser bliver også ændret så de fremover i det væsentlige vil være på grundlag af befolkningstal, og derved bliver det langt sværere for mindre lande at blokere beslutninger.

  • For det andet får EU udvidet sit kompetenceområde på strafferetten, det vil sige regler for hvad der er kriminalitet, og hvilke straffe det skal medføre.

  • For det tredje får EU mulighed for at vedtage forordninger som er direkte lovgivning i medlemslande, dvs. at de gælder selv om de ikke har været behandlet af Folketinget.

Oplæg til fælles grænsepoliti

På udlændingeområdet skal der etableres et egentligt fælles asylsystem der både fastsætter fælles procedurer og standarder.

Der skal være en særlig bestemmelse om indvandringspolitikken, herunder støtteforanstaltninger til fremme af integrationen. Endelig skal der indføres et fælles system for forvaltning af EU’s ydre grænser hvad der efter det danske udenrigsministeriums opfattelse måske vil kunne føre til et forslag om etablering af et fælles grænsepoliti.

Nødvendigt for det indre marked

På det civilretslige område skal der indledes et samarbejde der blandt andet indebærer at medlemslandene skal anerkende hinandens retslige beslutninger; at de skal tilnærme deres regler for retspleje, og at der skal gives støtte til uddannelse af dommere.

Bestemmelserne skal bruges når der er tale om sager der går på tværs af grænserne, eller når det »er nødvendigt for det indre markeds funktion«.

De påvirker altså ikke direkte de nationale retssager, men de kan naturligvis gøre det indirekte.

Afskaffelsen af enstemmigheden

På det strafferetlige område går man endnu videre. Det forhold at man nu ikke længere kræver enstemmighed, vil gøre det muligt at udnytte de bestående regler for at »forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet, især terrorisme, menneskehandel og overgreb mod børn, ulovlig narkotikahandel og våbenhandel, korruption og svig,« som der står i Amsterdam-traktatens artikel 29.

På disse områder har EU haft mulighed for at »tilnærme straffene«, når der er tale om organiseret kriminalitet, terrorisme og ulovlig narkotikahandel. Men på grund af kravet om enstemmighed er man hidtil ikke nået særlig langt.

Den nye EU-traktat vil indføre flertalsafgørelser.

Europæisk anklagemyndighed

I fremtiden skal der være mulighed for at foretage en minimumsharmonisering af medlemslandenes straffeproces, ligesom man skal kunne definere hvad der er en kriminel handling.

Der skal også ske en styrkelse af Eurojust der i dag reelt kun er et mødested for medlemslandenes anklagere og dommere. I fremtiden vil der kunne etableres en egentlig europæisk anklagemyndighed.

Samtidig udvider man det område som EU kan gribe ind over for. I fremtiden skal man også kunne handle over for seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet.

Denne liste kan udvides uden nye traktater eller folkeafstemninger, fordi teksten giver ministrene mulighed for at udvide hvis bare de er enige.

EU’s indgriben skal kunne ske hvis der er tale om en forbrydelse af »særlig grov karakter«, og den har eller kan få en »grænseoverskridende dimension«.

Hvad retssamarbejdet omfatter

Retssamarbejdet er på vej til at blive EU’s største og mest omfattende lovgivningsfelt. Vi bringer her Kommissionens liste over, hvad emnet egentlig omfatter. Listen beskriver ikke omfanget eller formen på samarbejdet.

CIVILRET

– alternative metoder (konfliktløsning)

– erstatninger til ofre for kriminalitet

– juridisk bistand

– juridisk samarbejde

– bevissikring

– udveksling af dokumenter

– gensidig anerkendelse

– forældremyndighed

– gældende ret

– konkurser

– gældende fællesskabsret civilret

– forskning i samarbejdet om civilret

DATABESKYTTELSE

– lovgivningen

– internationalt samarbejde

FRI PERSONBEVÆGELIGHED

– Schengen konventionen

– frihed til at rejse

– tredjelandes borgere

– visumpolitik

– dokument-udveksling

– gældende fællesskabsret om fri personbevægelighed

– forskning i samarbejdet om fri personbevægelighed

TOLDSAMARBEJDE

– informationssystemer

– efterforskningsdatabase

– gensidig bistand

– gældende fællesskabsret toldsamarbejdet

NARKOTIKA SAMARBEJDE

– EU-narkotika strategi

– syntetisk narkotika

– sænkning af efterspørgsel

– sænkning af udbud

– information, evaluering, forskning

– international koordinering

– gældende fællesskabsret narkotika samarbejde

– forskning i narkotika samarbejde

EKSTERNE FORBINDELSER

– USA

– Rusland

– Vest Balkan

– Middelhavsområdet

– Østeuropa

– Internationale organisationer

POLITI SAMARBEJDE

(Overstatslighed hvis ny EU-traktat vedtages, 2008)

– Europol

– politiuddannelse

– taskforce af EU-politichefer

– fredsbevarende styrker

– Schengen-reglerne

– sportsarrangementer

– gældende fællesskabsret for politisamarbejdet

GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

– traktater

– EU-Charteret

– diskriminering

– gældende fællesskabsret grundrettigheder

– forskning i grundrettigheder

INDVANDRING

– arbejde

– familiesammenføring

– uddannelse eller oplæring

– integration

– permanente opholdstilladelser

– illegale immigranter

– oprindelsesland

– dataindsamling

– samarbejde om gældende regelsæt

– samarbejde om forskning i indvandring

ASYL

– identifikation af asylsøgere

– ansvarshavende land for asylbehandlingen

– vilkår for modtagelse af asylsøgere

– fælles procedurer

– beskyttelse af asylsøgere

– specielle regler med hensyn til børn og kvinder

– eksterne aspekter af asylbehandlingen

– samarbejde om statistik

– samarbejde om forskning

– indvandring

ORGANISERET KRIMINALITET

– strukturer og organer

– menneskesmugling

– forebyggelse

– kvindehandel (trafficking)

– hvidvask af penge

– økonomisk kriminalitet

– internet kriminalitet

– gældende fællesskabsret organiseret kriminalitet

– forskning i organiseret kriminalitet

INDVANDRING

– arbejde

– familiesammenføring

– uddannelse eller oplæring

– integration

– permanente opholdstilladelser

– illegale immigranter

– oprindelsesland

– dataindsamling

– samarbejde om gældende regelsæt

– samarbejde om forskning i indvandring

TERRORISME

– strategier og handlingsplan

– forebyggelse

– beskyttelse

– straf-forfølgelse

– reaktioner

– institutioner og organer

– internationale dimensioner

STRAFFERET

– gensidig bistand

– europæisk arrestordre

– Eurojust

– juridisk netværk

– økonomiske og finansielle krænkelser

– ofres rettigheder

– uddannelsessamarbejde

– miljøkriminalitet

– terrorisme

– retten til forsvar

– gældende fællesskabsret strafferet

UDVIDELSER