Prinser, grever og landmænd på nettet

Næste år bliver der (næsten) fuld offentlighed om alle som modtager landbrugsstøtte fra EU. Godt, men ikke godt nok, siger åbenhedsaktivist.
Af Staffan Dahllöf
26. juni 2008

Næste år kommer prins Joachim, greve Christian Moltke, gårdejer Jens Hansen og andre danske modtagere af EU's landbrugsstøtte på internettet.

De fleste af dem er der i og for sig allerede. På adressen www.farmsubsidy.org har journalister oprettet en database med de oplysninger som i dag er mere eller mindre tilgængelige.

Men fra den 30. april 2009 er det myndighederne som skal offentliggøre navne og beløbsstørrelser for alle modtagere. Det hele skal gøres tilgængeligt på en officiel dansk webside.

Samme krav bliver stillet til myndighederne i samtlige 27 medlemslande.

Man behøver ikke at få sit navn frem i lyset. Men så kommer der heller ingen støttepenge fra Bruxelles.

»Ikke vores tal«

Bag beslutningen ligger et politisk krav om åbenhed og et lobbyarbejde fra blandt andre netværket Farmsubsidy.org som har brugt gældende love om aktindsigt til at løfte på sløret.

Jack Thurston, initiativtager og samordner i netværket, er glad for de nye regler fra næste år, men han er ikke tilfreds:

»27 forskellige websider lyder ikke særlig brugervenligt. Og hvordan skal man kunne få et overblik over hvad internationale selskaber og store jordejere får i støtte i forskellige lande?«

Det er en kritik som Mariann Fischer Boel har en vis forståelse for.

»Det har været en lang og lidt stenet vej. Nu er vi i hvert fald blevet enige om at alle medlemslandene have deres eget site. Nogle har spurgt hvorfor Kommissionen ikke selv gør det, og det kunne vi sådan set også godt. Men det er jo ikke vores tal. Og derfor vil vi være meget betænkelige ved at påtage os ansvaret for oplysningerne. Det var sådan set begrundelsen,« siger hun.

Rest af kohalepræmier

Jack Thurston er også kritisk over for at de nye regler kun stiller krav om navn, adresse og samlet beløb. Der vil ikke blive gjort rede for hvilken slags støtte der er tale om.

Mariann Fischer Boel har tidligere selv talt for mere detaljerede oplysninger.

»At fortælle publikum hvem som får hvad, er kun den halve side af sagen. Den anden halvdel er at fortælle hvad pengene er gået til,« sagde hun i juli 2006.

Sådan bliver det altså ikke. I dag siger Mariann Fischer Boel at detaljeringsgraden ikke er så vigtig:

»Jeg arbejder jo hen imod en støttemodel med en regional flat-rate (enhedstakst baseret på størrelse – red). Og så er det sådan set ligegyldigt om støtten indeholder en gammel rest af en kohalepræmie eller hvad det måtte være.«

Fortsat behov

En tredje anke mod beslutningen er tidspunktet: I april næste år skal sundhedstjekket af landbrugspolitikken være overstået, og forberedelsen af EU's langtidsbudget 2013-2020 vil være godt i gang.

»Landbrugspolitikken vil – for så vidt angår fordeling af landbrugsstøtten – i vid udstrækning forblive hemmelig indtil et pænt stykke ind i det næste år. Det vil passe helt fint for alle som gerne vil forlænge støtten efter 2013. Gennemsigtighed vil forstyrre deres dagsorden,« kommenterer Jack Thurston, som ser et fortsat behov for at afdække hvordan EU's støttepenge bliver brugt og fordelt.

På den anden side lader det til at åbenheden er kommet for at blive.

»Vi har ikke noget at skjule. Det er en vedtaget beslutning, og ikke noget som vi vil protestere imod. Der har været eksempler på snageri i kendte støttemodtagere, men det er hurtigt overstået. Det er ikke en interesse som bliver ved,« siger Pekka Pesonen, generalsekretær for COPA-COGECA, som repræsenterer 60 landbrugsorganisationer og 35 andelsselskaber.

Interessant i otte dage

Mariann Fischer Boel har selv været i mediernes søgelys som modtager af 77 000 euro (574.000 kroner) i 2004. Hendes mand fik omtrent det samme beløb året efter. Alligevel siger landbrugskommissæren at skatteyderne har en ubetinget ret til disse oplysninger.

»Ja, det mener jeg. Selvfølgelig er der nogen der modtager landbrugsstøtte, som er mere interessant end andre. Og ved du hvad? Hjemme var det interessant i otte dage. Så tager man ligesom gassen af ballonen ved at offentliggøre tingene. Det er altid det man ikke ved, eller det man skal gætte sig til, som er mest interessant. Jeg synes det er fint at vi har fået de her regler. Jeg er glad for at det lykkes.«

Det startede i Danmark

Det hele startede faktisk i Danmark. Journalisterne Niels Mulvad og Kjeld Hansen kæmpede en indædt kamp fra januar 2003 til maj 2004 mod de danske myndigheder for at få oplysninger om hvem der modtager landbrugsstøtte.

»Vi fik ikke noget ud af vores krav om aktindsigt, og tre gange klagede vi til ombudsmanden, uden at han tog den op. Ofte forholder myndighederne sig ikke professionelt til det man beder om. Men vi blev ved. Vi insisterede på at den fil som Fødevaredirektoratet havde sendt til skattevæsenet, var omfattet af offentlighedsloven. Og efter 16 måneder fik vi fat i filen,« fortæller Niels Mulvad.

Således opmuntret startede Niels Mulvad det europæiske netværk Farmsubsidy.org sammen med andre journalister og græsrodsorganisationer. I 2006 kårede avisen European Voice ham som årets journalist, og sammen med kollegerne Brigitte Alfter og Jack Thurston fik han samme år en amerikansk journalistpris for indsatsen for aktindsigt i landbrugsstøtten.

Selv om han har mange kritikpunkter mod EU's nye regler om åbenhed, er han meget tilfreds med at alle medlemslande snart skal offentliggøre hvem der modtager landbrugsstøtte. Det har været et mål for farmsubsidy.org siden starten.

»Jeg synes det er en succes. Jeg havde ikke regnet med at det ville gå så hurtigt,« siger Niels Mulvad.

Men arbejdet for åbenhed handler ikke kun om landbrugsstøtten, understreger han.

»Det handler også om offentlig adgang til data i mere bred forstand. Hele tankegangen om åbenhed som vi kender fra de skandinaviske lande, har vi nu fået indført i praksis i EU-systemet, og gennem netværket har vi fået spredt en tradition til mange europæiske lande om professionelt at føre sager om aktindsigt og erfaringer med at trække data ud.«