»Regeringerne skal holdes fast på deres ansvar«

Fint at EU-landene udveksler gode idéer med hinanden. Men der er også de dårlige idéer og uheldige forslag, påpeger Martin Rømer, talsmand for de europæiske lærere.
Af Staffan Dahllöf
19. september 2008

Uddannelse er grundlæggende et nationalt anliggende.

Det passer lærernes europæiske sammenslutning ETUCE (European Trade Union Committee for Education) helt fint.

»Men der er en balancegang. Vi befinder os i en internationalisering som også rækker ud over EU's grænser og det skal vi forholde os til,« siger ETUCE's generalsekretær Martin Rømer, tidligere formand for Danmarks Lærerforening.

Martin Rømer og andre fra organisationen sidder med ved bordet når der sammenlignes uddannelsessystemer, undervisningsresultater og idéer over landegrænserne.

»Det har været en positiv oplevelse, der bliver helt klart lyttet til vores synspunkter,« siger han, men tilføjer straks:

»I den slags samarbejde kommer der også dårlige idéer på bordet, og der bliver rejst uheldige forslag.«

Som for eksempel?

»Her findes en spænding mellem nødvendigheden af uddannelseskvalitet – og det er et positivt udgangspunkt for visse dele af Kommissionen – og et ønske om at optimere og effektivisere mest muligt, for eksempel i EU's Beskæftigelsesdirektorat.«

Regeringernes ansvar

Spændingsfeltet går med andre ord mellem en holdning om at uddannelse er noget i sig selv, eller om det er en bestillingsopgave – at uddannelsessystemet skal levere en tilpas uddannet, og fleksibel arbejdskraft.

»Vi har en vigtig opgave at holde fast i det helt grundlæggende, at uddannelse er regeringernes ansvar,« påpeger Martin Rømer.

Hvis ansvar skulle det ellers være?

»Det kan overlades til markedet. Vi kan godt se skriften på væggen. Med stadig flere konkurrerende privatskoler kan man måske tale om ressource-optimering, men så ryger hele det sociale aspekt på gulvet.«

I den forbindelse ser Martin Rømer en værdi i den systematiske sammenligning landene imellem, selv om udgangspunkterne er meget forskellige, og på trods af de nedslående resultater:

»Denne her benchmarking er relativt ny. Det er først i de senere år at man er begyndt at tage det alvorligt. Men når vi diskuterer processen efter 2010, så er det helt klart at det er resultater som skal tages alvorligt, for eksempel hele problematikken med frafald på uddannelserne. Her giver det god mening at trække på de positive erfaringer. Det giver mening at se på hvor nogle lande løser opgaverne bedre end andre.«

Finland og Norditalien

Er der noget i de rapporter som I ikke vidste i forvejen?

»Måske er vi ikke overraskede, men når tallene kommer på papir, er de vanskeligere at krybe udenom. Det er noget vi kan anvende som dokumentation. Lærere bliver for eksempel ofte kritiseret for at vi ikke er gode nok. Men hvad er det så for en læreruddannelse vi skal have i fremtiden? Det kan vi give nogle bud på.«

Som i Finland? Det er vel et ofte brugt eksempel?

»Der er en speciel finsk kontekst som man nok ikke bare kan overføre til andre lande, men der er ingen tvivl om at den finske læreruddannelse er god, og at det har betydning for de finske resultater. Der foregår også spændende og positive ting andre steder, for eksempel med indskoling i Norditalien.«

Så sammenligningerne vil fortsætte om end det med »verdens førende vidensøkonomi« fortoner sig?

»Det var et ambitiøst mål. Det blev brugt som lidt af et retorisk festfyrværkeri. Men samarbejde og sammenligninger på et mere praktisk niveau vil fortsætte. Det er der fornuft i.«