Småt med udlandslysten

Efter at EU i over 20 år har investeret i at fremme udveksling af studenter er det stadig småt med interessen for at studere i andre EU-lande. USA og Australien trækker
Af Erling Böttcher
19. september 2008

.

3.240 danske studerende på uddannelsesstøtte er i gang med et studieophold i udlandet. Ud af godt 184.000 støttemodtagere giver det blot en andel på under 1,8 procent som er i udlandet for at studere. Det er ikke ret mange, i betragtning af EU’s og de danske politikeres fokus på emnet igennem mange år.

EU’s vigtigste program for udveksling af studerende, Erasmus-programmet, blev påbegyndt for nu 22 år siden. Og siden de første år er der ikke sket ret meget for de studerendes lyst til at tage studieophold i et andet EU-land. Sidste år var antallet af danske Erasmus-studerende faktisk det laveste i 15 år.

I 1996 var det 2,3 procent af de danske SU-modtagere som var på udlandsophold. To år senere var tallet 2,6 procent og er siden dalet til nu 1,8 procent. Alene i de sidste fire år er tallet dalet 25 procent, viser en analyse fra SU-styrelsen der administrerer Statens Uddannelsesstøtte, SU. Den dækker dog ikke hele billedet.

SU undersøger alene de studerende som modtager Uddannelsesstøtte. Hertil skal lægges cirka 1.500 andre studerende som ikke modtager uddannelsesstøtte, typisk studerende på kommercielle uddannelser, som finansieres af erhvervslivet og ikke af SU.

Tælles det hele sammen, bliver det ikke til et samlet fald, men stilstand – se tabel.

Noget er galt, i lyset af at der er bred enighed om at et udlandsophold giver gode kompetencer der er brug for.

Pengene rækker ikke

Den iøjnefaldende årsag er penge. Eller mangel på samme. Bag faldet eller stagnationen i udlandsopholdene gemmer sig et voldsomt fald i det hidtil største modtagerland af danske studerende, nemlig Storbritannien. Her indførte man fra undervisningsåret 2003/2004 ekstra brugerbetaling. Dermed rækker en dansk Uddannelsesstøtte ikke langt til at rejse, bo og leve i et andet land.

I konsekvens heraf har Folketinget med virkning fra den 1. juli i år vedtaget nye regler for at fremme udlandsophold. Hvor man i mange år har kunnet få sin SU med til udlandet, vil man fremover også kunne få de såkaldte taxameterpenge med sig til at finansiere brugerbetaling på de udenlandske læreanstalter.

Taxameterpengene er det beløb som en dansk uddannelsesinstitution får for at uddanne den studerende. Eksempelvis vil et dansk universitet få omkring 20.000 kroner pr. halvår pr. studerende der læser jura. Hvis den juridiske studerende nu tager et halvår til udlandet, får det hjemlige universitet ikke de 20.000 kroner, men de skal i stedet følge den studerende til at betale for uddannelsen i udlandet.

Håbet er nu at det vil kunne give et løft til udlandslysten, selv om brugerbetaling i favoritlandene USA og Storbritannien sagtens kan overstige 20.000 kroner.

Småt med europæisering

Som enkeltland er det USA som trækker mest i danskerne. I det hele taget afspejler statistikkerne at det er engelsk, unge danskere er bedst til. USA, Storbritannien, Australien, Canada og New Zealand – i denne rækkefølge – er målet for 38 procent af danskerne.

I EU er det naturligt de store sprog tysk, spansk og fransk som trækker.

På trods af EU’s mangeårige udvekslingsprogrammer er det alligevel ikke EU som trækker mest i de danske studerende. Hovedparten vælger faktisk at studere i lande uden for EU.

Der er dermed mere tale om internationalisering end om den europæisering, som Erasmus-programmet er skabt for.

ESN – Erasmus Student Network – som er en europæisk organisation for udvekslingsstudenter, støttet af EU-Kommissionen – har netop gennemført en stor analyse af udbytte og holdninger hos unge, der har været på udveksling via Erasmus-programmet.

Det viste sig for eksempel

- at de fleste fortsat er mindre interesseret i europæisk politik end i national og international politik,

- at 61 pct. ønskede enten ikke at arbejde i et andet EU-land, eller kunne ikke lige sige om de ønskede det

- at 67 pct. kun havde nogle ganske få udenlandske numre i deres telefonbog.

På den baggrund konstaterer ESN at »Erasmus-programmet bør fokusere på at bringe studerende tættere på Europa.«

»Ideen om Den europæiske Union som en politisk enhed skal promoveres mere effektivt blandt de studerende,« konstaterer Erasmus Student Network.

Danske studerende i udlandet 2005-2006 og 2006-2007

Udvekslingsstuderende 4.744 og 4.950

Studerende på hel uddannelse 3.523 og 3.154

Ialt 8.267 og 8.104

Udenlandske studerende i Danmark 2005-2006 og 2006-2007

Udvekslingsstuderende 6.479 og 6.713

Studerende på hel uddannelse 5.342 og 7.757

Ialt 11.821 og 14.470*

• Man har i 2006-07 ændret opgørelsesmetode, så tallet kan ikke sammenlignes helt med foregående år, og stigningen er derfor overdrevet.

(Kilde »Mobilitetsstatistik for videregående uddannelser«, CIRIUS)

Hvor tager danske studerende hen i procent?

Storbritannien 10

Tyskland 9

Spanien 8

Frankrig 7

Øvrige EU i alt 15

EU i alt 49

USA 15

Australien, Canada, New Zealand 13

Øvrige Europa og Verden 23

Ikke EU i alt 51

Kilder:

»SU-støttemodtagere i udlandet«, publiceret af SU-styrelsen maj 2008

»Mobilitetsstatistik for videregående uddannelser«, CIRIUS

»Generation Mobility«, ESN, 2008.

Strømlining gør udlandsophold svære

»Regeringen har igen og igen talt for at de studerende skal blive færdige til tiden. Derfor er mange bange for at et udlandsophold vil forsinke studiet. Men en risiko for forsinkelser kan ikke undgås. Det er et stort arbejde at sætte et sådant udlandsophold i gang, og mange vil ikke bruge den tid det tager. Man kan heller ikke være helt sikker på at få det udenlandske ophold fuldt ud godkendt som del af det danske studium,« siger lederen af internationalt kontor på Aalborg Universitet, Kirsten Jakobsen.

Samme årsag til den stagnerende eller ligefrem dalende udlandsaktivitet blandt danske studerende nævner også lederen af internationalt kontor på Københavns Universitet, John Edelsgaard Andersen:

»Det er ikke som i de gode gamle dage hvor man kan gå her i 8 år og selv bestemme hvornår man vil være færdig. Studierne er blevet opdelt i moduler og hele forløbet lagt i meget stramme tidsplaner. Det gør det sværere at indpasse et udlandsophold.«

Backpackers og bookpackers

Planlægningen er ekstra svær for danske studerende, mener John Edelsgaard Andersen:

»Danske studerende er normalt lidt ældre, og så er man mere forpligtede end så mange studerende i udlandet. Måske har man både en lejlighed og et studiejob som er svært at slippe på det rigtige tidspunkt.«

»Desuden har mange danske studerende rejst i udlandet som »backpackers» (rygsækrejsende, red.), og de kan derfor ikke motiveres til at blive »bookpackers» alene ud fra et ønske om at komme ud at rejse, se og opleve.«

»En sidste årsag er lidt mere delikat for mig at tale om når jeg arbejder for at sende flere studerende ud: Jeg vil godt sætte lidt spørgsmål ved i hvor høj grad det danske arbejdsmarked egentlig sætter pris på udenlandske erfaringer? Vi hører fra studerende at hvis man har været væk i et længere studieforløb, kan man risikere at miste sit netværk og have svært ved at finde job. Og vi hører fra studerende fra udlandet som tager en hel mastergrad her i landet, at det stadig er uhyre vigtigt at kunne beherske det danske sprog.«

»Måske er behovet for egentlige internationale uddannelser begrænset til en række store virksomheder. Men det danske arbejdsmarked består stadig mest af mindre og mellemstore virksomheder. Populært sagt: Omkring kaffemaskinen kan man ikke klare sig på engelsk, der foregår det på dansk.«

Mindre Europa

Der kommer betydeligt flere udenlandske studerende til Danmark end omvendt. Også på Københavns Universitet puster og stønner medarbejderne på det internationale kontor over hvordan de skal få plads til alle de udenlandske unge som gerne vil studere i Danmark.

»Men vi har ingen efterspørgsel fra danske studerende for at komme til andre EU-lande. Der er faktisk kun to byer hvortil jeg kan sende flere studerende end der er pladser, og det er Berlin og Paris. I resten af Europa har jeg glimrende pladser og muligheder, men ikke nok studerende. Jeg vil tro at med det nye udlandsstipendium vil tendensen til at tage ud af Europa blive forstærket, fordi der dermed er flere penge til rådighed,« siger John Edelsgaard Andersen.