Østarbejdere lades i stikken

Mens staten bruger penge på at skaffe nye østarbejdere til arbejdsgiverne, så bliver der intet gjort for at sikre dem, der er kommet, ordentlige vilkår. Der er brug for en massiv indsats hvis vi ikke skal skabe et nyt integrationsproblem.
Af Hans Brinkmann
26. februar 2008

Mens beskæftigelsesministeren er i fuld gang med at bruge penge på at hjælpe arbejdsgiverne med at skaffe arbejdskraft fra Østeuropa, så lever de fleste af de østarbejdere, som er kommet, under kummerlige og usikre vilkår, uden at myndighederne forsøger at hjælpe dem. Der er brug for en fælles indsats fra myndigheder og arbejdsmarkedets parter, hvis vi ikke skal skabe et fremmedarbejderproblem som i 60'erne, mener faglig medarbejder i Byggefagenes Samvirke i København, Robert Olejnik.

Han bliver næsten dagligt kaldt ud til byggepladser, hvor der arbejder østarbejdere – og hvor der er problemer enten med sikkerheden eller med arbejdsvilkårene for de især polske kolleger. Han er flere gange blevet spurgt af medierne om han ikke kunne vise dem bare et sted hvor forholdene var i orden.

»Men i de snart tre år jeg har været i Byggefagene, har jeg ikke mødt en eneste arbejdsplads hvor østarbejderne har de vilkår de har krav på. Så snart man kratter lidt i overfladen, så viser det sig at de bliver både underbetalt, arbejder for mange timer og ofte bliver de henvist til kummerlige indkvarteringsforhold som de betaler dyrt for,« siger Robert Olejnik.

Langt fra skønmaleriet

Siden EU blev udvidet med en række østeuropæiske lande er antallet af især polske og baltiske arbejdere vokset støt, og det seneste år er der sket en eksplosion.

Virkeligheden set fra byggefagforeningerne er langt fra det skønmaleri, som beskæftigelsesministeren bliver ved at gentage - uden variationer. Ifølge Claus Hjort er østudvidelsen gået glat og er til gavn for alle. Han berømmer den danske model som sikrer at stort set alle østarbejdere får ordentlige vilkår, og så læner han sig op ad fagbevægelsen som han har tiltro til nok skal opspore de brodne kar.

På baggrund af det skønmaleri er det ikke overraskende at ministeren bakker helt op om sin Arbejdsmarkedsstyrelse som har sat alle sejl til for at skaffe endnu flere østarbejdere til Danmark.

Desuden lægger en revideret østaftale op til yderligere at åbne for sluserne. Fra 1. januar 2008 kan enhver virksomhed der har tiltrådt en overenskomst, frit hente arbejdskraft fra de nye EU-lande. Til gengæld er der lagt op til øget indsats fra myndighedernes side for at stoppe misbrug og illegalt arbejde.

Men Robert Olejnik mener at det er utopi at tro at der med et slag kommer styr på området.

»Myndighederne har ikke lært af de fejl de har begået siden udvidelsen af EU. Hidtil har myndighederne ikke gjort det mindste. Derfor er det utopi at tro at efter mere end tre år hvor der intet er sket, så klapper alt fra nytår,« siger han.

»Beskæftigelsesministeren har sunget sangen om den fantastiske danske model så længe at det vil ødelægge melodien hvis han pludselig fortalte hvor alvorligt det står til, og hvor lidt myndighederne har gjort siden østudvidelsen,« siger Robert Olejnik.

Tavse polakker

Når myndigheder eller fagforeninger møder op på en byggeplads er mønsteret det samme. De østeuropæiske arbejdere forsøger at undgå kontakt, og hvis de bliver kontaktet, vil de ikke tale.

Og forklaringen er enkel, mener Robert Olejnik: De er bange for at miste jobbet, de er i lommen på arbejdsgiveren og har fået besked på at holde bøtte.

»De sidder i saksen, og de ved ikke hvor de skal gå hen for at få hjælp. Derfor oplever jeg også at polakker henvender sig til mig for at høre, om jeg ikke kan skaffe et ordentligt job. De vil selvfølgelig gerne arbejde under ordnede forhold, men de får ikke chancen,« siger han.

Tværtimod er de overladt til arbejdsgivernes gode vilje. De som forsøger at få opholdsbevis, skat og bolig i orden løber, ifølge Robert Olejnik, ind i et uoverskueligt offentligt bureaukrati, hvor de bliver sendt fra det ene kontor til det andet uden at få løst problemerne.

Kastes rundt i systemet

Hos Byggefagenes Samvirke har de set mange eksempler på, hvordan østarbejderne bliver sendt rundt i systemet uden at få den mest elementære håndsrækning.

Mens skattevæsenet med den ene hånd f.eks. udsteder skattekort og cpr-nummer, så afviser kommunen med den anden at give den samme person en folkeregisteradresse, ofte fordi de endnu ikke har modtaget det nødvendige opholdsbevis fra Udlændingeservice.

»Forestil dig at du står i et fremmed land og skal finde rundt mellem de her instanser. Det er umuligt når du ikke kan sproget, og der ikke er nogen hjælp. Derfor er det ikke så sært at de bliver fanget af bagmænd og ender i sort arbejde,« siger Robert Olejnik.

Når myndighederne svigter med kontrol og sanktioner mod misbruget, og samtidig ikke er klar til at tage imod de polakker som kommer herop, så ligger vejen åben for et alternativt arbejdsmarked, mener Robert Olejnik.

»Det er slet ikke nødvendigt med kampagnebusser for at skaffe polakker, de kommer af sig selv, og de kommer gennem personlige kontakter. De bliver kapret af mellemmænd og bagmænd,« siger han.

Brug for fælles indsats

Hverken i EU som helhed eller i Danmark har man været forberedt på det store rykind af østarbejdere, mener Robert Olejnik.

»Anders Fogh har sagt at vi kun vil have dem så længe de er i arbejde. Men han glemmer at EU-borgere kan blive permanent efter fem år. Der er allerede en del som har været her mere end to år, de kan stadig ikke dansk. De er ikke integreret, de har lange arbejdsdage, er skilt fra familien og føler sig fremmede i Danmark. Det er en svag gruppe uden sociale rettigheder, deres ret til at være her er helt afhængig af arbejdsgiveren. De er ikke frie, de kan ikke vælge,« siger han.

Hvis der intet bliver gjort, så frygter han at østarbejderne ender i lige så store problemer som de pakistanere, jugoslaver og tyrkere som kom til Danmark i 60'erne.

Derfor er der brug for en indsats både fra myndigheder og arbejdsmarkedets parter for at sikre ordentlige forhold for de østeuropæiske arbejdere.

»Det er billigt at hente dem, vi får deres viden og uddannelse gratis. Derfor burde vi investere i at integrere dem og give dem de kvalifikationer der skal til for at leve her,« siger Robert Olejnik.

(Interviewet med Robert Olejnik har været bragt på eufagligt.dk)