Uddannelse over grænser

Viden er en af de vigtigste byggeklodser, vi har. Det danner grundlaget for at udvikle og fremtidssikre både sig selv og samfundet generelt. Danske studerende skal derfor have mulighed for verdens bedste uddannelser. For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at der ikke er barrierer i vejen for studerende – hverken i form af fastsatte landegrænser eller andre usynlige grænser, som den enkeltes økonomiske situation kan være.

For at det er muligt tage sin uddannelse uden for Danmarks grænser, er det vigtigt, at vi har sammenlignelige opbygninger af uddannelserne. Bologna-processen er et EU-initiativ, hvor 46 lande samarbejder om at skabe fri mobilitet for studerende i det fælleseuropæiske område. Samarbejdet skal højne kvaliteten i undervisningen, forbedre den gensidige anerkendelse til uddannelser og øge gennemsigtigheden i de forskellige landes uddannelsessystemer.

Allerede nu er Bologna-processen en stor succes. Samarbejdet har givet et ensartet system for uddannelsesgrader og gjort det markant lettere for studerende at tage uddannelsen i flere forskellige lande. EU's uddannelseskommissær Jan Figel sagde for nyligt, at oven på den første succes, så bliver næste opgave for de europæiske universiteter at højne kvaliteten og få knyttet uddannelserne sammen med videnskaben og erhvervslivet. Det er jeg helt enig i.

I regeringen har vi de seneste år øget bevillingerne til universiteterne på både uddannelses- og forskningsområdet. Vi har taget initiativer, som skal bygge bro mellem erhvervslivet og universiteterne, så ny viden kommer hurtigt ud og bliver brugt i praksis. Det er tiltag, som skal højne kvaliteten og sørge for, at danske uddannelser bidrager til en konkurrencedygtig økonomi. Så Danmark også i fremtiden er blandt verdens mest konkurrencedygtige samfund.

Et nøglebegreb i det danske uddannelsessystem har altid været gratis uddannelse. Universitetsloven slår fast, at alle almindelige universitetsuddannelser i Danmark er gratis for studerende. Det er regeringens politik, og det vil vi holde fast i.

Det skal være den enkeltes talent og kvalifikationer – ikke social arv eller økonomisk status – som afgør, hvilken uddannelse man får. Det princip står ikke for fald som følge af globaliseringen.

Når det er sagt, så er ingen uddannelser gratis. Borgerne i et samfund betaler for uddannelserne enten via skattesystemet, brugerbetaling eller anden måde. Nogle frygter, at mange studerende, som følge af den øgede mobilitet over landegrænserne, vil søge mod lande uden brugerbetaling. Det er dog ikke en tendens, vi har oplevet i Danmark, og da slet ikke efter der i 2006 blev indført brugerbetaling for studerende fra lande uden for EU.

Med lidt over 5 millioner mennesker er Danmark et lille land i international sammenhæng. Men det må vi ikke lade os afgrænse af – slet ikke på uddannelses- og vidensområdet. Det skal være naturligt og let for en dansk studerende at tage en del af sin uddannelse i et andet land.

EU-samarbejdet og Bologna-processen har været med til at gøre det lettere for studerende at tage til udlandet og studere. Vi skal fortsætte med at arbejde for at fjerne grænser og gøre barrierer mindre. Alt sammen for at give den enkelte muligheden for at opnå den bedste uddannelse.