»Udvandet lobbyregister værre end ingenting«

Hvem påvirker beslutningerne bag de lukkede døre? Og for hvis penge? De første svar kommer – muligvis – inden sommer når EU begynder at registrere lobbyisterne. Men registerets udformning møder allerede stærk kritik.
Af Staffan Dahllöf
24. april 2008

Bestræbelserne på at synliggøre lobbyisternes gøren og laden i EU-Kommissionen er omdiskuteret allerede inden reglerne er faldet på plads.

»Det forslag til lobbyistregister som Kommissionen efter vores oplysninger arbejder med, er meget tæt på det mindste man kan forlange. Svage regler kan blive et dårligere alternativ end uregulerede tilstande – hvis det indebærer at det politiske pres for åbenhed forsvinder,« siger Paul de Clerck, fra miljøorganisationen Friends of the Earth og netværket ALTER-EU (Alliancen for lobbyisme-regler om åbenhed og etik) i Bruxelles.

Netværket som omfatter i alt 160 organisationer, akademikere, og institutioner, har været med til at sætte den skjulte påvirkning på EU-Kommissionens opgaveliste.

Nu er man bange for at resultatet bliver et sæt tandløse regler uden bid. ALTER-EU, men også andre kritikere, vil have et obligatorisk, og ikke et frivilligt lobbyistregister. Men det får man ikke. Af flere grunde.

Kun for dem der vil

Da kommissær Siim Kallas i sin tid annoncerede sit åbenhedsinitiativ, blev han ellers forstået sådan at han ønskede obligatorisk registrering. I en tale den 3. marts 2005 sagde han:

»Der er ingen regler om obligatorisk rapportering eller registrering af lobbyaktiviteter. De registre som lobbyisternes organisationer i EU har oprettet, er frivillige, ikke særlig omfattende, og giver ikke meget information om de specifikke interesser lobbyisterne repræsenterer, eller hvordan de er finansieret. Kun få er tilsluttet de frivillige adfærdskodekser der ikke hidtil er blevet håndhævet med seriøse sanktioner.«

Trods de bombastiske udtalelser er der nu lagt op til et frivilligt register.

»Det skal ikke være sådan at man er udelukket fra at komme til møde i Kommissionen, blot fordi man ikke er registreret. Det ville være forkert og skabe afstand til borgerne,« siger Kristian Schmidt, vicekabinetchef hos Siim Kallas.

En anden begrundelse for frivilligheden er, ifølge Kristian Schmidt, at der savnes et åbenlyst juridisk grundlag i traktaten for obligatorisk registrering.

»I USA kan man sætte folk i fængsel hvis de bryder med lobbyistreglerne, det kan vi ikke i EU«, siger han og afviser at frivilligprincippet vil skabe et problem.

»Alle NGO'er (regerings-uafhængige organisationer) har sagt at de vil lade sig registrere. Business Europe (arbejdsgiverne) vil deltage. SEAP og EPACA (lobbyisternes egne interesseorganisationer) vil deltage. Der vil opstå »peer pressure« (gruppepres) og skarp opmærksomhed på dem som ikke vil lade sig registrere,« forudser Kristian Schmidt.

Uden navne?

Hvor omfattende det kommende lobbyistregister vil blive, er ikke afgjort endnu. Skal det for eksempel kun omfatte organisationer, og ikke navngivne personer? Og hvor meget skal lobbyisterne fortælle om hvis penge og interesse de arbejder for?

»Et register uden navne vil være en joke, det kan ikke bruges til noget,« siger Paul de Clerck som også er bange for alt for vage og upræcise oplysninger om lobbyisternes økonomiske forhold:

»Journalister og andre skal hurtigt kunne finde ud af hvem som har påvirket, og hvor meget man har betalt. Det skal ske mens sagerne stadig er aktuelle, og ikke kun når de har fået en historisk interesse.«

Omvendt taler lobbyisternes egne lobbyorganisationer imod en alt for omfattende registrering.

»Hvis Kommissionen udleverer finansielle oplysninger om vore medlemmer, så bliver vi nødt til at have en obligatorisk registrering. Ellers vil det stille virksomhederne forskelligt,« siger José Lalloum, formand for EPACA (The European Public Affairs Consultancies Association) som organiserer de store PR- og konsulentvirksomheder i Bruxelles.

Hvorfor så travlt?

EPACAs udspil om obligatorisk registrering som betingelse for finansielle oplysninger om kunderne kommer ifølge José Lalloum som en konsekvens af at Kommissionen har strammet kravene om finansielle oplysninger.

Ifølge Paul de Clerck fra ALTER-EU er udspillet derimod en bevidst strategi fra de store lobbyisters side for at sinke hele registreringsprocessen på et tidspunkt hvor en afgørelse nærmer sig.

NOTAT spørger EPACA's formand om det passer.

»Hvis man vil have en hurtig beslutning, så kan EU's institutioner jo bare lave en aftale, uden at tage hensyn til andre. Spørgsmålet er snarere om man bare vil have noget at spise lige nu, eller om man vil have et ordentligt måltid som er godt forberedt? Hvorfor så stor travlhed? Ikke for at pege fingre ad nogen, men der har jo aldrig været nogen skandaler med lobbyister i EU. De skandaler vi har set, har jo omfattet EU's egne institutioner,« svarer José Lalloum.

Lobbyisternes lobbyister

Lobbyisternes egen interesseorganisation EPACA har 35 medlemsorganisationer, med i alt 600 ansatte. Nogle af de kendte medlemsvirksomheder er Burson-Marsteller/BKSH, GPlus Europe, Hill and Knowlton, og Kreab AB.

Ved siden af EPACA organiserer SEAP (Society of European Affairs Professionals) konsulenter og lobbyister på basis af individuelt medlemskab. SEAP oplyser at man har godt 260 medlemmer.

Både EPACA (www.epaca.org) og SEAP (www.seap.eu.org) har deres eget adfærdskodeks som medlemmerne forpligter sig til at følge.