ARTIKLER


Ukrainere og bulgarere skal bygge på polsk

Den regionale udviklingsmyndighed har en hovedpine: Hvem skal bygge alt det som skal på plads inden for de næste fire år? Arbejdsløsheden falder drastisk, og mange af de polske byggearbejdere er stadig i udlandet.
Af Erling Böttcher
1. november 2008

»Her,« siger Krzysztof Rudzinski og peger på en stor tom grøn plet på landkortet i den vestlige udkant af Gdansk.

Her skal det splinternye stadion til 44.000 tilskuere ligge, og det skal være klar inden udgangen af år 2011. Lige om hjørnet ligger nemlig EM i fodbold i år 2012 hvor Polen skal være vært sammen med Ukraine.

Det nye fodboldstadion er placeret præcist ved linjeføringen for den nye store omfartsvej nord om Gdansk. De østlige og vestlige dele af byen skal hænge sammen, og samtidig skal der skaffes hurtigere adgang til og fra den kæmpestore havn hvor der også er store udvidelsesplaner.

Krzysztof Rudzinski er direktør i den regionale udviklingsforvaltning der bor i et moderne glas- og stålpalæ tæt på det gamle centrum. Sammen med sin engelsktalende sekretær udpeger han på et kæmpe vægkort ivrigt de mange nye projekter for NOTAT:

Her er den nye sporvogn færdig, og dér kommer den store motorvej sydpå mod Lodz, og herude er man i gang med den nye topmoderne marina som skal servicere for eksempel skandinaviske lystsejlere billigere og bedre end derhjemme. Samme sted placeres det nye nationale center for en af Polens største sportsgrene, nemlig sejlsport.

Krzysztof Rudzinski kan blive ved med at pege og fortælle.

Alene inden for byen Gdansk skal der i løbet af de næste tre år bygges for 1,4 milliarder kroner. Det svære er egentlig ikke pengene fra Bruxelles, men at byen selv skal skaffe typisk 40-60 procent af beløbene selv. Det er en massiv udfordring, og det skal gå stærkt.

Men hvem skal egentlig bygge når nu de polske arbejdere er i udlandet?

Vil hverve i Ukraine

»Det er et meget godt spørgsmål,« siger Krzysztof Rudzinski.

»Den gode nyhed er at arbejdsløsheden i Gdansk nu er nede på tre procent, og mange af de polske arbejdere udenlands er så småt begyndt at vende hjem. Men det er ikke nok. Vi vil forsøge at hverve ukrainere og bulgarere, og vi vil hverve i oplandet hvor arbejdsløsheden er højere.«

Hvorvidt Ukraine og Bulgarien kan levere veluddannet og tilstrækkeligt med arbejdskraft er et andet godt spørgsmål hvor Krzysztof Rudzinski ser lidt tvivlende ud. I hvert fald nærer han ikke store forhåbninger til det faktum at naboregionen, den nordøstligste polske region, har den største arbejdsløshed af alle.

»Arbejdskraftens uddannelse er for lav, og man er for lidt tilbøjelig til at flytte efter arbejdet.«

»Det er også svært at skaffe veluddannede ingeniører nok. Det mærker vi endda her på kontoret fordi ingeniørerne lønnes bedre andre steder.«

At Gdansk har en strategisk god placering i Østersøen opdagede allerede vikingerne, og siden hen tyske riddere, og byen var under navnet Danzig en vigtig tysk hansestad. I selve byen bor der 380.000 mennesker, men med nærmeste opland er der omkring 700.000 mennesker.

Havnen skal da også udbygges og moderniseres, så den polske industri samt hele Østeuropa kan få eksporteret via Gdansk. Det er firmaer fra alle dele af verden som skal tage del i det polske byggeboom.

»Vi har dog et problem med kinesisk kapital,« siger Krzysztof Rudzinski.

En kinesisk storentreprenør forsøger at komme ind på det europæiske marked via Polen. I første omgang er den kinesiske offensiv dog afværget:

»De ville have bygget barakker ude ved den nye havn, barakker hvor de så kunne installere indsejlet billig kinesisk arbejdskraft. Men den går ikke. De skal overholde europæisk arbejdslovgivning.«