NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»Jo, ingen tvivl om at vi har fået sat fingeraftryk – selv om det kan være svært at se.«
Helene Lund, byrådsmedlem for SF i Furesø Kommune, er sikker på at hun og hendes kolleger i EU's Regionsudvalg har gjort en forskel gennem årene.
Mange husker hende som en af Peter Brixtoftes skarpeste kritikere i den gamle Farum Kommune hvor hun blev indvalgt i 1985. Knap så mange er klar over at hun i 15 år har siddet i EU's Regionsudvalg som en af i alt 344 repræsentanter for europæiske kommuner og regioner. Faktisk er hun den eneste dansker som har været med siden udvalgets start i 1994.
»Det var et alibi for nærhedsprincippet. EU skulle nærme sig folket. Det var bevæggrunden,« forklarer Helene Lund.
I starten var det et stort slagsmål, og det tog nogle år før udvalget fandt sin rolle.
»I starten var der en masse interne slagsmål, hvor repræsentanter fra for eksempel Spanien og Belgien, hvor regionerne har en stor national betydning, ønskede at udvalget skulle udvikle sig til en slags andetkammer med beslutningskompetence i forhold til EU's lovgivning,« husker hun.
Sådan blev det ikke, og sådan skal det heller ikke være, mener Helene Lund.
Udvalget er kun rådgivende. Det kan komme med udtalelser om de love som er undervejs, eller det kan selv tage sager op.
»Min kæphest er at Regionsudvalget kun skal gøre det som ingen andre gør, nemlig forholde sig til det lokale. Vi skal ikke blande os i delingen af Cypern, trækfuglene i Italien eller indvandringen fra Afrika,« siger hun.
I udvalget er medlemmerne tilknyttet politiske grupper som forsøger at samstemme deres holdning i de forskellige sager. Helene Lund er med i den socialdemokratiske gruppe. Men ofte kommer udvalget med en samlet indstilling som alle står bag.
»Hvis vi kommer med et samlet budskab, så bliver der lyttet mere, end hvis socialistgruppen alene siger noget. Min erfaring fra bestyrelsen i Kommunernes Landsforening er at vi har haft en styrke i forhold til statsmagten, netop fordi vi er så konsensusorienterede. Det betyder selvfølgelig at man som SF'er må klippe en hæl og hugge en tå en gang imellem, men det må man jo også som Venstremand, og det er den tradition, jeg har prøvet at bringe ind i Regionsudvalget.«
EU's regler for forsyningsvirksomhed er et af de steder hvor Helene Lund kan få øje på udvalgets indflydelse. Det lykkedes at bevare kommunernes ret til at drive selskaber til forsyning af el og vand, sådan som der er en lang tradition for i Danmark.
Men det er 'de små skridts politik', erkender hun.
Når en bestemt beløbsgrænse overskrides, skal en kommunal opgave sendes i EU-udbud, men for en dansk kommune er beløbene meget små, fordi danske kommuner har så store ansvarsopgaver sammenlignet med de fleste andre europæiske lande.
»Det kæmpede vi meget med. Vi fik lavet en undersøgelse, jeg tror det var Aalborg, som havde sendt over 100 ting i EU-udbud, men de havde kun fået en eneste henvendelse uden for Danmark. Det er helt absurd, fordi det kræver meget tid at udforme et EU-udbud,« siger Helene Lund.
»Derfor prøvede vi at rokke ved beløbsgrænserne – tærskelværdierne. Det lykkedes ikke. Men vi fik lov at opstille sociale og miljømæssige klausuler, så man for eksempel kan kræve at et firma ikke bruger pesticider, eller at man skal respektere beskæftigelsesmæssige hensyn.«
»Men på det store spørgsmål om tærskelværdierne fik vi ikke ændret noget. Så det er de små skridts politik. At ændre eksisterende lovgivning er svært, men det handler også om at kæmpe for hvad der ikke skal gennemføres, at sikre det lokale selvstyre og undgå at blive pålagt uhensigtsmæssige regler fra EU.«
Og på det område synes Helene Lund at det går »rimeligt godt«.
»Hvis man siger at man vil have flere kvindelige politikere, så starter det jo med at flere kvinder stiller op til kommunalvalget. Det samme med it-strategien: Det nytter ikke at digitalisere EU hvis ikke der er computere på skolerne. Hvis ikke de lokale myndigheder er med, kan de sige nok så meget, men så sker der bare ingenting.«
Den pointe gælder også i forhold til de nye medlemslande og diskussionerne om EU's udvidelse med Kroatien og Tyrkiet. Det er på dette område at Helene Lund har brugt det meste af sin tid i Regionsudvalget, idet hun er politisk koordinator for den socialdemokratiske gruppe i det særlige underudvalg for eksterne forbindelser.
De lokale myndigheder skal med i udvidelsesarbejdet, mener hun:
»Problemet er at man tænker for centralt. Både i Bulgarien og Rumænien, men også de andre nye lande, blev der afsat ret store midler for at landene kunne leve op til EU's regler, men ofte snakker man med den centrale regering og aftaler projekter uden at overveje om man overhovedet er i stand at løfte opgaven på det lokale niveau. Hvis ikke du har et administrativt system som kan håndtere pengene på den rigtige måde, så er det spild af penge at hælde pengene ud i en eller anden kroatisk kommune. Og det er ved at lykkes, vi har fået penge til et projekt om dette spørgsmål – og det er sket på vores eget initiativ.«
Men der vil stå mange på spring for at overtage hendes plads. Det er hun ikke i tvivl om, selv om kommunernes internationale arbejde er blevet noget svækket af kommunalreformen, så vidt hun kan vurdere.
Og interessen skyldes ikke frynsegoderne, understreger hun:
»Vi får intet honorar for at sidde i udvalget, så man kommer ikke for pengenes skyld. Man får udgifterne betalt, og det er det. Nej, interessen skyldes at det er blevet mere relevant. Det er mindre en tom diskussionsklub og mere en mulighed for at komme med konkret input til Kommissionen. Og så kan man berige hinanden. Jeg har fået mange konkrete ideer med hjem og kommer til at savne nogle mennesker,« lyder det fra den snart forhenværende EU-kommunalpolitiker.
Et godt råd til dine efterfølgere?
»Der er altid plads til forbedring. Det er vigtigt at blive endnu mere konkret. Min ambition er at når udvalget kommer med en udtalelse, så skal den sige: Sådan kan man gøre! Ikke skal gøre, men kan gøre. Det kræver konkrete anbefalinger. Vi skal holde op med at drive storpolitik. Vi er blevet bedre til det, men det kan blive bedre endnu. Det er altså ikke os der skal løse problemerne med indvandring fra Afrika.«