NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den tyske regering og især udenrigsminister Joschka Fischer går ind for, at Tyskland siger ja til den kommende EU-forfatning uden større diskussion. Det er præsidenten for den tyske forbundsdomstol i Karlsruhe, Hans-Jürgen Papier, ikke enig i.
»Jeg mener, at Parlamentet skal beskæftige sig indgående med de rejste spørgsmål og komme med ændringsforslag til den forestående regeringskonference – gennem repræsentanterne for den tyske regering,« siger han i et interview med det tyske ugemagasin »Der Spiegel« mandag den 22. september.
Ingen offentlig debat
Retspræsidenten udtrykker i interviewet bekymring for den måde, som debatten om EU foregår på.
»Det foruroliger mig, at debatten om integrationen i EU i Tyskland og måske også i andre EU-lande i det store og det hele sker, uden at offentligheden indblandes. Det betyder, at befolkningen reagerer med ligegyldighed eller afvisning...
Diskussionen har været ført i politiske kredse og blandt embedsmænd, og den egentlige offentlige debat er først kommet, når de grundlæggende beslutninger er truffet, og parlamentet er nødt til at sige ja til alt, hvis det ikke vil forvolde politiske og juridiske skader...«
De omstridte spørgsmål
Hans-Jürgen Papier lægger ikke skjul på, at han ikke føler sig tilfredsstillende informeret om konventets arbejde, og han kommer med en klar kritik af, at der ikke er en klar kompetencefordeling mellem EU og medlemsstaterne.
»På adskillige områder overlapper nationalstaternes og EU's myndighed hinanden. Det gælder f.eks. i spørgsmål om frihed, sikkerhed og retslige forhold samt miljø- og forbrugerbeskyttelse.«
Et kapløb om lovgivning
På spørgsmålet om ikke subsidiaritetsprincippet (det, der i Danmark kaldes med det misvisende udtryk »nærhedsprincippet«, red.) vil løse problemet, svarer Papier:
»Om det virkelig lykkes at løse konflikterne ved hjælp af subsidiaritetsprincippet, vil tiden vise. I øvrigt kan det føre til et kapløb om nye lovforslag. En medlemsstat kan jo kun gå imod europæiske initiativer, når den kan gøre gældende, at den selv kan ordne forholdene. Og for at bevise det, må den hurtigst muligt lave mange love.«
Hvem har kompetencen?
Spiegel spørger derefter om, man klage til domstolen i Karlsruhe, hvis EU inddrager kompetencer, hvortil Papier svarer:
»Det er et muligt stridsspørgsmål. Hvem kan afgøre, om de myndighedsgrænser, der er givet til EU, er rigtige, eller om de er overskredet. EF-Domstolen mener, at den alene har retten til at afgøre sagerne. Vi mener, at det i sidste ende må være de nationale domstole, altså i Tyskland forbundsdomstolen i Karlsruhe...
Hvis man skal overdrage EU kompetence-kompetencen – retten til at bestemme, hvor myndigheden ligger – ja, så vil det være i strid med den tyske grundlov...«