NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hauschildt blev idømt fem års fængsel.
Domstolen i Strasbourg afgjorde at den danske stat ikke havde givet Hauschildt en retfærdig rettergang og dermed overtrådt Konventionens artikel 6. Den gav ham ingen erstatning og tog ikke stilling til om han var skyldig.
Men Domstolen gav Hauschildt ret i, at der var grundlag for at sætte et spørgsmålstegn ved dommerens habilitet og begrundede det med, at varetægtsfængsling på grund af »særlig bestyrket mistanke« forudsatte en meget høj grad af klarhed med hensyn til skyldsspørgsmålet.
Afgørelsen medførte en ændring, så en dommer ikke både kan varetægtsfængsle og afsige den endelige dom over en person – når begrundelsen alene er »særlig bestyrket mistanke«. Det har dog ikke forhindret flere lange varetægtsfængslinger. I 2001 sad der således 446 personer varetægtsfængslet i over tre måneder. I 2005 var tallet steget til 717.
DR, Dansk Journalistforbund og Jens Olaf Jersild lod sagen gå videre til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Sagen varede ti år og endte i 1994 med en sejr til DR med stemmerne 12-7. Dommen gav DR og journalisten medhold i, at den danske stat havde krænket artikel 10 i Menneskerettighedskonventionen om den enkeltes ret til ytringsfrihed.
Flertallet lagde vægt på at Jersild i sin præsentation ikke kunne mistænkes for selv at stå inde for de synspunkter grønjakkerne fremsatte, men at han tværtimod havde distanceret sig fra deres holdninger. Ved vurderingen blev der også lagt vægt på at massemedierne i et demokratisk samfund har en opgave i at formidle interviews til gavn for den offentlige debat.
De to journalister rettede i en tv-udsendelse i 1992 en kraftig kritik af kriminalinspektøren for at have tilsidesat et vidneudsagn fra en kvindelig taxichauffør, som mente at have set en fritidsmusiker, populært kaldet »Pedal-Ove«, på den dag hvor hans kone blev myrdet. Udsagnet kunne have betydning for hans alibi. Pedal-Ove blev idømt 12 års fængsel for drabet, men blev i 1990 frifundet på foranledning af Den Særlige Klageret og tilkendt en millionerstatning. Journalisterne blev foruden bøder ved Højesteret dømt til at betale politimanden 100.000 kr. i godtgørelse.
Menneskeretsdomstolen fastslog at de bøder og den godtgørelse journalisterne var blevet dømt til at betale, var rimelige, og at det foretagne indgreb i deres ytringsfrihed i dette tilfælde var »nødvendigt i et demokratisk samfund« til beskyttelse af »andres gode navn og rygte«, således som Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 10, stk. 2 taler om.
Sagen handlede om en mand som var varetægtsfængslet i 17 måneder, heraf 11 1/2 måned i isolation. Under isolationen udviklede han en såkaldt paranoid psykose. I maj 1996 frifandt Østre Landsret ham for medvirken i narkosmugling, men han blev idømt fængsel i otte måneder og en bøde på 875.000 kr. for groft skattesvig.
Tre af de syv dommere var uenige og mente at Danmark havde overtrådt artikel 3 på grund af den lange tid den sigtede havde tilbragt i isolationsfængsel med de psykiske skader han havde fået, og desuden et utilstrækkeligt tilsyn med udviklingen i hans psykiske tilstand. Men flertallet afgjorde sagen, og Danmark endte altså med at blive frikendt.
Dommen har bidraget til skrappere betingelser for isolationsfængsling. Medvirkende hertil er også at Den Europæiske Torturforebyggelseskomitè flere gange har kritiseret brugen af isolationsfængsling i danske fængsler.