NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ingen ved helt præcist hvor mange puljer, fonde og støtteordninger som egentlig findes i EU-systemet og hvor mange projekter de forskellige ordninger rent faktisk støtter. Kommissionen kan ikke svare præcist på spørgsmålet, men henviser normalt til at ordningernes administration er uddelegeret til de enkelte lande. Og EU's revisorer ved det heller ikke rigtigt. De kritiserer i hver eneste årsrapport at området åbenbart er ustyrligt. I hvert fald har revisorerne 14 år i træk afvist at godkende EU's regnskab netop fordi man ikke kan garantere for de underliggende transaktioners rigtighed. Det er især puljer, fonde og støtteordninger som volder problemer, fordi ordningerne er centralt fastsatte i Bruxelles, men oftest administreres decentralt i de enkelte lande.
Hvis man vil vide besked, må man derfor frem med lommeregneren og anslå svarene ud fra de forudsætninger man kan skaffe sig kendskab til. NOTAT gør i det følgende et forsøg på at regne ud hvor mange glade støttemodtagere som egentlig findes rundt om i Danmark og Europa. Regnestykket viser at over 100.000 projekter årligt kan glæde sig over en check fra Bruxelles.
Dertil går 44 procent af EU's budget.
8 procent af EU-budgettet går til støtteordninger for vækst og beskæftigelse, og 33 procent går til de såkaldte strukturfonde som skal støtte mindre udviklede regioner og områder, og som derfor har størst betydning for de enkelte regioner og kommuner.
Strukturfondene er socialfonden, regionalfonden, landbrugsfonden og fiskerifonden. Her anvendes årligt 300 milliarder kroner, og heraf modtager Danmark årligt knap 2 milliarder kroner (se tabel 1).
Disse midler administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen hvor man kan finde den afsluttede oversigt over projekter i den seneste 7 års EU-budgetperiode år 2000-2006.
NOTAT's optælling af registeret viser at 731 projekter blev støttet fra regionalfonden, og under socialfonden fik andre 1685 projekter støtte i perioden 2000-2006. Det er i alt 2416 projekter over 7 år, hvilket giver et gennemsnit pr. år på 345 projekter, alene for regional- og socialfondsstøtten.
Hvis man sætter de danske tal i forhold til den samlede årlige udgift på EU-plan, giver det den formidable sum af over 50.000 projekter rundt om i Europa som årligt modtager EU-støtte. Mindst.
Det skal understreges at de 50.000 årlige projekter alene under regional- og socialfonden er et regneeksempel. Ingen ved det præcist. Men der er tale om et minimumstal fordi midlerne i den nuværende periode 2007-2013 er væsentligt højere end i perioden 2000-2006. Men det kan ikke tælles op endnu, da denne 7 års periode kun er i sin begyndelse.
Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsens register er der i øjeblikket kun bevilget penge til foreløbig 196 projekter i Danmark.
Ikke desto mindre godkendte EU's revisorer regnskabet for 2007, efter at man 14 år i træk havde nægtet at godkende regnskabet. Det skete efter et politisk pres for at undgå den negative PR-effekt. Men der var i årets revision ingen forskel i det kritiserede i forhold til de år hvor regnskabet ikke blev godkendt.
Det betyder at hver enkelt af de 5,5 millioner danskere betaler 3.647 kr. til EU. En gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn skal således hvert år betale 14.588 kroner til EU. Nogle af dem er så heldige at få lidt af pengene tilbage igen i form af landbrugsstøtte eller projektstøtte.
Fælles for alle støtteordninger er at de erstatter nationale støtteordninger. Det er ikke tilladt de enkelte lande selv at støtte regionale eller sociale udviklingsformål – det ville blandt andet være i strid med EU's regler om statsstøtte.
Derfor må der kun og kan der kun ansøges om støtte i EU hvis man vil have midler til regional og lokal udvikling. På den måde er støttesystemet stærkt centralt styret, selv om det administrative er lagt ud til medlemsstaterne.
Socialfonden 509 mio.
Regionalfonden 509 mio.
Landbrugsfonden 710 mio.
Fiskerifonden 192 mio.
I alt 1.920 mio.
(Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen (www.ebst.dk) + Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (www.dffe.dk)