NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
En væsentlig del af livet som folkevalgt i Europa foregår i 11 kilometers højde over vælgerne, nærmere bestemt på vej til og fra møder i Bruxelles og Strasbourg. Kandidater med flyskræk skal holde sig væk, for det er umuligt at passe sit arbejde og have et hjemmeliv, uden at medvirke til at afbrænde politisk ukorrekte mængder CO2.
Tag for eksempel Christel Schaldemose (S) som fløj ned mandag aften til Bruxelles, tilbage til aftenmøde i København tirsdag eftermiddag, tilbage til arbejdet i Bruxelles onsdag morgen, og igen tilbage til Danmark torsdag eftermiddag. Sådan gik den uge i februar hvor NOTAT valgte at følge med.
Det er en såkaldt udvalgsuge – en uge hvor der er møde i EU-Parlamentets i øjeblikket 23 udvalg. Måneden er typisk delt op sådan at der er udvalgsmøder i en eller to uger, samling i Strasbourg i en uge, og en til to uger hvor man har møder i partigrupperne eller hjemme i sit eget land.
I modsætning til Folketinget er alle udvalgsmøder åbne i EU. Presse og lobbyister kan frit tage sæde på de bageste rækker og følge forhandlingerne. NOTAT tog med rundt en ganske almindelig tirsdag i februar.
»Det grænseoverskridende spil er steget voldsomt. I den ideelle verden ville jeg gerne have et frit marked. Men der er behov for regulering især for at beskytte forbrugerne,« siger hun.
Telefonen ringer på Schaldemoses kontor. En medarbejder fortæller at det går godt med at skaffe opbakning til hendes betænkning. Udvalgsmedlemmerne har stillet 149 ændringsforslag.
»Der går faktisk ret meget tid med det – det er mig som skal tage stilling til dem, deltage i forhandlingsmøder, lave udkast til kompromisser.«
Man er helt lettet og tilfreds, når ens ting kommer igennem hele møllen, konstaterer Schaldemose.
Udvalget for det indre marked er et udvalg hvor mange lobbyister har store interesser.
»Jeg mærker meget til lobbyister. De banker på døren, sender e-mails, anmoder om møder. Og så kommer de igen og igen. Når jeg går til møder, kommer de og vil hilse når man går ind i lokalet.«
»Vi har brug for dem, de har viden og indsigt. Men jeg oplever ubalance i hvem der har mulighed for at være til stede. For hver 10 er der kun Èn fra en forbrugerorganisation eller NGO.«
Et medlem argumenterer grundigt for sit forslag om at EU forbyder industrielt fremstillede transfedtsyrer, sådan som man har gjort i Danmark. Kommissionens repræsentant kommer med en lang rørende historie om hvor meget man har gjort ved hjælp af frivillige aftaler med industrien, og at et forbud muligvis er i strid med traktaterne. Sådan fortsætter den debat.
For det eneste danske medlem af energiudvalget, Britta Thomsen (S), er ugens vigtigste opgave ordførerposten på et direktiv om at EU's forbrug af vedvarende energi inden år 2020 skal være 20 procent imod 8 procent i dag.
Det er en sag som har været undervejs siden 2006 og en del af den klima- og energipakke som blev vedtaget før jul. En sag som i flere omgange har optaget Thomsens tid:
»Vi er 52 i udvalget, og når de 50 stemmer for, så er det fordi der ligger et kæmpe konsensusarbejde bag. Vi ved at hvis vi kan stå samlet, så står vi stærkt over for Rådet,« siger Thomsen.
Undervejs har hun forhandlet pakken på seks trilogmøder (se artikel herom på side 8-9).
»Vi var 6-7 parlamentsmedlemmer, ordførere fra parlamentets politiske grupper. …n fra Rådet og 3 fra Kommissionen. Vi var under tidspres, for alle var enige om at klimapakken skulle være færdig inden tjekkerne overtog formandskabet.«
I den forbindelse oplevede Thomsen at blive kimet ned af nogle af de flittigste lobbyorganisationer, de danske grønne organisationer.
»Men jeg fik at vide at det var helt udelukket med den betænkning jeg havde på.«
Aukens betænkning om spansk boligbyggeri hører hjemme i udvalget for borgerklager.
En grim sag hvor tusindvis af spaniere har klaget over byggematadorernes hærgen med vildtvoksende hotel- og boligbyggeri helt ude i vandkanten, uden de store lokalplaner og i nogle tilfælde med bestikkelse af den lokale borgmester.
»Normalt er det jo ikke den private ejendomsret som er SF's sag, og det er heller ikke en sag som sælger mange vælgerbilletter derhjemme. Men jeg fik betænkningen proppet ned i halsen,« siger Auken.
Opgaven med at skrive betænkningerne bliver fordelt efter et matematisk system i forhold til partigrupperingernes størrelse. Og herefter skal nogle i partigruppen påtage sig opgaven:
»Jeg får masser af hjælp. Parlamentet har dygtige embedsmænd der skriver rapporten. Jeg skal i virkeligheden blot forstå og stå inde for det.«
Onsdag morgen skal der stemmes om 128 ændringsforslag, deraf 5-6 af Aukens egne. Om der bliver flertal for den stærkt kritiske rapport afhænger lidt af hvordan det går med at mobilisere de spanske parlamentsmedlemmer som finder at betænkningen er et angreb på Spanien.
Ellers går Margrete Aukens dag også med møde i udvalget om miljø og forbrugerrettigheder. På dagsordenen er direktivet om patientrettigheder ved behandling over grænserne.
»Det bliver en svær sag, og hvad der skal komme ud af det, kan jeg ikke helt gennemskue på nuværende tidspunkt,« lyder den aktuelle vurdering.
»I starten var hun bare Jens-Peter Bondes afløser, og det var nok til at hun kunne ophidse dem når hun trykkede på de rigtige knapper. Hun er den der irriterende torn i øjet på dem når hun ofte stiller forslag som de må forholde sig til, for ikke i offentligheden at tage sig alt for udemokratiske ud,« siger Line Munk Olsen, sekretær for Hanne Dahl der er hjemme på en kort barsel.
Første punkt på dagsordenen er ellers en betænkning af Hanne Dahl om Parlamentets publikationsvirksomhed. Et pligtpunkt, hvor ingen har noget at sige.
»Vi brugte det første stykke tid til at finde ud af hvorfor den overhovedet skulle laves,« siger Line Munk Olsen om betænkningen der er skrevet af embedsmænd.
Næste punkt handler om borgernes afmagt. Om at valgdeltagelsen er for lav, og at Parlamentet savner legitimitet i den brede offentlighed. En fransk liberal har et forslag på dagsordenen om flere tværnationale folkeafstemninger om europæiske emner.
Hanne Dahl er som den eneste danske gruppeformand også medlem af det mest magtfulde udvalg, formandskonferencen, hvor Parlamentets arbejde tilrettelægges. Dette forum får en række beske kommentarer med på vejen i Hanne Dahls nye bog EU i øjenhøjde. Blandt andet kalder hun formanden Pˆttering for en elendig mødeleder.
Men der har været for få ansøgere, og det må undersøges nøje hvorfor pengene ikke bliver brugt til deres formål. Dagens vigtigste punkt er dog den vækstpakke som Kommissionen har fremlagt for at imødegå finanskrisen. Pengene skal findes netop fra programmer der ikke er blevet udnyttet.
»Der er rigtig gode ting i den pakke, og statslederne har jo på topmødet før jul bedt om den. Men når det kommer til stykket, så sidder deres EU-ambassadører og siger nej. Egentlig er det penge som ikke er blevet brugt, og som sådan skulle tilbage til medlemslandene. Derfor er det i høj grad briter, svenskere, hollændere og tyskere, lande der betaler til EU, som vi kæmper imod.«
»Der er sjældent stor interesse for det daglige arbejde. Det er ikke det du får den høje profil på,« konstaterer Anne E. Jensen.
Især med arbejdet i hendes andet udvalg, transportudvalget, er hun dog ofte i fagpressen. Og her er store aktører i spil, for eksempel bil- og togfabrikker, transportbranchen mm. Så her møder Anne E. Jensen lobbyister i et helt andet omfang end i det daglige nørkleri med budgetterne.
Søren Søndergaard (Folkebevægelsen mod EU) skal bruge sin dag på budgetkontroludvalgets delrapport om godkendelse af EU's regnskab. I dette tilfælde om regnskabet for Ministerrådet som jo er medlemsstaterne. Det er bestemt ikke noget Rådet bryder sig om, og man nægter pure at oplyse om hvad pengene bruges til, selv om udgifterne til administration er vokset eksplosivt:
»Jeg støder på fantastiske ting, for eksempel at der eksisterer en aftale fra 1970 om at EU's institutioner ikke blander sig i hinandens interne regnskaber. Jeg har spurgt den danske regering om den har aftalen,« siger Søren Søndergaard.
Dagen går med møde med parlamentets sekretær i budgetkontroludvalget, og forberedelse til morgendagens møde med repræsentanter for alle partigrupperinger. Det er første trin:
»Jeg håber at jeg på et tidspunkt kan få et flertal af partierne til at støtte mit synspunkt om at vi skal sætte Rådet stolen for døren og nægte at godkende budgettet, hvis Rådet fortsat nægter at lade sig kontrollere,« siger Søndergaard.